André Greipels position hos Lotto-Soudal er muligvis ikke længere så sikker, som den tidligere har været. Det belgiske medie Het Nieuwsblad melder nemlig nu, at det belgiske storhold arbejder hårdt på at få fat på en underskrift fra den australske sprinter Caleb Ewan.
Annonce
Caleb Ewan, der på nuværende tidspunkt kører for australske Mitchelton-Scott, har kontraktudløb efter denne sæson, og har altså tiltrukket sig opmærksomhed fra Lotto-Soudal. I samme situation står både Jens Debusschere og André Greipel, som begge også har kontraktudløb.
Her melder det belgiske medie, at Lotto Soudal har tilbudt den 35-årige tysker en mindre kontraktforlængelse på kun ét år, hvilket han altså ikke er tilfreds med. Derfor ligner det lige nu, at Greipel er på vej mod et exit fra det mandskab, som han har kørt for siden 2012.
Det passer godt med, at mediet også mener at vide, at Ewan for nylig fik et tilbud om kontraktforlængelse fra sit mandskab og valgte at takke nej til det. Han menes nemlig at være klar til nye udfordringer i karrieren efter at have været hos Mitchelton-Scott siden 2014.
Dog melder historien også, at Caleb Ewan ikke vil underskrive en kontrakt før efter Tour de France, selvom det belgiske mandskab presser på.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce