Efter flere operationer i det ene ben ligger belgiske Wout van Aert stadig på hospitalet efter sit voldsomme styrt i Tour de France.
Annonce
Årets 13. etape af Tour de France blev endestationen for Jumbo Visma-rytteren Wout van Aert, som efter et voldsomt styrt på enkeltstarten måtte udgå med en stor og dyb flænge i det ene ben.
Efter sit styrt blev det belgiske stortalent kørt på hospitalet, hvor han gennemgik en operation. Den ene operation viste sig dog senere ikke at være tilstrækkelig, og siden styrtet har van Aert været indlagt på hospitalet, hvor han har været igennem endnu en operation.
“Dagen efter operationen havde jeg mange smerter. Nu ligger jeg i min seng ude af stand til at foretage mig noget,” forklarer Wout van Aert og uddyber: “Skaden har haft en større indvirkning, end hvad jeg oprindeligt havde troet."
Van Aert, som vandt tiende etape i årets Tour de France, havde ellers haft en fantastisk sæson, og foruden Tour-etapen har han vundet to etapesejre og pointtrøjen i Critérium du Dauphiné.
“Det gør ondt, at jeg måtte forlade Touren på den her måde. Det er også en stor skuffelse for holdet. Muligvis var jeg i mit livs bedste form,” udtaler Wout van Aert, som med den alvorlige skade har fået resten af sin landevejssæson ødelagt.
Tiden i hospitalssengen har Van Aert brugt på at følge holdkammeraterne i fjernsynet, og selvom Jumbo-Visma holdet har klaret sig godt, ville Aert dog ønske, at han selv kunne have været med. Den stærke belgier kan nu se frem mod en lang genoptræningsperiode, inden han skal forsøge at blive klar til crosssæsonen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce