Mountainbike-World Cuppen bliver nu ramt af endnu et coronastød. Den udskudte afdeling i Lenzerheide er nu officielt blevet aflyst.
Annonce
Der bliver ikke kørt i MTB-sporene i Lenzerheide på øverste niveau i 2020. Efter flere forsøg på at rykke og genarrangere afdelingen af World Cuppen i den schweiziske kanton Graubünden, har arrangørerne nu besluttet at kaste håndklædet i ringen.
Det er et virvar af forskellige teknikaliteter og praktiske umuligheder, som gør, at arrangørerne og UCI nu har måtte sande, at der ikke kommer World Cup. Først og fremmest er de schweiziske myndigheder simpelthen ikke villige til at udstede arrangementstilladelse til så stort et arrangement.
Derudover har arrangørerne ikke modtaget de sundhedsfaglige retningslinjer, som skal sikre, at der ikke starter en ny smittekæde ved eventet, som car planlagt til at blive kørt i starten af september.
“Vi har ventet til allersidste mulighed med at aflyse, og vi har arbejdet hårdt hver eneste dag for at gøre dette muligt. Det er meget smertefuldt for os, at vi ikke er i stand til at afholde den planlagte World Cup, siger Christoph Müller på vegne af arrangørerne i en pressemeddelelse.
Der er på nuværende tidspunkt en begrænsning på 1000 mennesker til arrangementer i Schweiz, men selv uden publikum mener arrangørerne, at antallet af mennesker vil runde de 1500. Dertil vil myndighederne ikke lægge sig fast på, om det loft hæves fra 1. september, og nu er usikkerheden blevet for stor.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce