Den nye MTB-kalender er ikke gået i gang, før den også nu rammes af afbud. Den planlagte afdeling i Val di Sole i Italien er aflyst efter anmodning fra arrangørerne.
Annonce
Intet var mejslet i granit, da UCI tidligere på året offentliggjorde nye kalendere, som de forskellige discipliner i cykelsporten kunne rette sig efter. Dog var det med et forbehold for de restriktioner, som de lokale myndigheder måtte have fortsat.
Da Val di Sole ligger i Trentino-regionen, var det derfor med stor spænding, at de lokale arrangører ventede på nye retningslinjer fra myndighederne, og heri lå der et forbud mod internationale sportsbegivenheder frem til 15. oktober 2020.
Da afdelingen af World Cuppen havde fået en dato i midten af september, bliver det dermed ikke til noget. Det bekræfter UCI. Forbundet skriver desuden i en pressemeddelelse, at de havde afsøgt muligheder for en ny dato sammen med arrangørerne hos de lokale myndigheder, men dette var ikke muligt.
”UCI deler skuffelsen hos MTB-fællesskabet, og vi vil gerne anerkende arrangørernes anstrengelser i disse svære omstændigheder,” skriver UCI i en pressemeddelelse.
MTB-sæsonen er fortsat skemalagt til at starte med afdelingen i Lenzerheide, mens rytterne nu har en to uger lang pause, før den næste afdeling i Les Gets.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce