L\u00e6nge har de danske herrer set trimmede ud, og Frederik Muff er blandt de i alt fire danske deltagere, og han har ganske enkelt ikke v\u00e6ret bedre p\u00e5 denne tid af \u00e5ret, end han er nu.<\/p>","
\u201dJeg synes, jeg har en god f\u00f8lelse. Jeg har f\u00e5et forberedt mig godt de sidste par m\u00e5neder her frem mod det, og jeg tror aldrig, at jeg har v\u00e6ret bedre p\u00e5 den her tid af \u00e5ret,\u201d siger Frederik Muff til Feltet.dk.<\/p>","
\u201dP\u00e5 den m\u00e5de er jeg rigtig positiv i forhold til at k\u00f8re st\u00e6rkt p\u00e5 onsdag [i morgen red.],\u201d siger han.<\/p>","
\u201dJeg har n\u00e6sten kunne f\u00f8lge min plan 100 procent, og jeg har ogs\u00e5 v\u00e6ret p\u00e5 samling i weekenden med Team coloQuick. Der har v\u00e6ret fin forst\u00e5else der for, at jeg skulle tr\u00e6ne og forberede mig en lille smule,\u201d siger han.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Ligeledes er ruten på ingen måde ukendt terræn for danskeren, som både har kørt løb på den over E-sæsonen, ligesom han har trænet på ruten med VM for øje.
”Jeg har kørt ruten igennem nogle gange, og jeg har også kørt nogle løb på den. Jeg kender stort set alle bakkerne ud og ind, da de bliver brugt i så mange løb,” siger han.
Ruten, Figure 8 Reverse med Hilly KOM, ligger bedre til danskerne end den oprindelige rute, som var Watopia-ruten med Vulkanen undervejs, gør, mener Muff.
”Det er en god rute for os, og jeg tror, at den er bedre end den oprindelige VM-rute for os i forhold til at få en dansk verdensmester,” siger han.
Ruten til VM er på 50 kilometer, og da Feltet.dk og DCUs November Series fjerde afdeling blev holdt, var det på de 30 af de 50 kilometer. Dengang blev ruten testet af.
”Vi har allerede testet vores finale, da vi kørte DCU og Feltet.dks løb på den. Vi har ret gode muligheder på ruten, den passer godt til os,” siger han.
Ender nok i hektisk spurt
Netop finalen bliver afgørende, for også Frederik Muff er af den overbevisning, at en stor gruppe kommer samlet til målstregen.
”Jeg tror, at der kommer en stor gruppe til mål. Ruten er hård, men der er mange flade passager, og jeg tror, at det er svært at skille sig af med for mange på bakkerne,” siger han.
”Jeg tror, at vi i hvert fald kommer 70-80 mand til mål, og så bliver det nok en hektisk spurt derfra, da der sidder 70 mand, som øjner at kunne blive verdensmester,” siger han.
Derfor bliver danskernes placering helt afgørende, hvilket de også tidligere har vist, at de mestrer. De danske VM-aspiranter skal hverken for tidligt eller sent til fronten.
”Vi skal ramme bakken i top-20-30-stykker. Det er også en svær bakke, da man kan brænde ud for tidligt,” siger han.
”Vi skal være med fremme, men det er måske ikke os, der skal tage det fulde initiativ i bunden, men i stedet overlade det til de andre,” fortæller han.
På den sidste del af stigningen skal danskerne dog trykke til den, da nogle af konkurrenterne skal elimineres på vej op.
”Så tror jeg, at vi skal trykke til op af. Både Foldager og Amdi har brug for en hård spurt og er gode til en hård spurt,” siger han.
Her er det ikke svært at forestille sig, at netop Muff skal trykke nogle høje watt, hvilket han også tidligere på Zwift har vist, at han er mere end rimelig til.
”Det tænker jeg [at han skal lægge et hårdt tempo red.]. Jeg tror også, det bliver det samme med Valgren. Vi er fire mand til start, men vi har det fælles mål, at vi skal have en dansk verdensmester,” siger han.
”Det er nok ikke så vigtigt for os, om det bliver den ene eller anden, men mere at striberne skal hjem til Danmark,” siger han.
Det nærmere taktiske oplæg bliver aftalt i aften, hvor rytterne skal snakke nærmere sammen om, hvordan de har tænkt sig at gribe det an,
”Vi har et taktikmøde tirsdag aften, hvor vi får lagt en god plan, hvor det formentlig bliver Valgren og jeg, der skal være sheriffer og styre slagets gang ude fra, og så tror jeg, at vi har Foldager og Nicklas som to rigtig gode afsluttere,” siger han.
Valgren er en klar forstærkning
Oprindeligt set var det tre danske VM-deltagere, der skulle findes til VM, hvoraf de tre PO Auto-ryttere Anders Foldager, Frederik Muff og Nicklas Amdi blev udtaget.
Siden kom Michael Valgren, som fra næste sæson skal køre for EF Pro Cycling på landevejen, til, og det gør absolut intet skidt, mener Muff, tværtimod.
”Helt sikkert. Jo flere, jo bedre. Det er jo ikke en fordel, hvis man får folk, som ikke kan træde, men i Michael får vi en vanvittig dygtig cykelrytter,” siger han.
”Han har tidligere vist, at han kan køre godt indendørs. Det er klart en forstærkning af landsholdet, at vi får ham med,” siger han.
Det hele sat i perspektiv, og danskernes position i sporten generelt taget i betragtning, så mener Muff, at danskerne skal køre med den ambition at vinde VM.
”Jeg synes, at med det hold vi har og de kompetencer, vi har på holdet, så skal vi køre efter at vinde. Der er ikke meget andet at gøre, end at gøre det så godt vi kan, men vi skal have en ambition om at vinde,” siger han.
Dog er feltet også stærkt, og det er ikke ensbetydende med, at det ikke kunne falde danskernes vej. Dog har de danske ryttere også overvejet den situation, hvor de ikke ender med at vinde.
”Det er dermed ikke en altoverskyggende skuffelse, hvis vi ikke vinder, da feltet er så stærkt, men vi skal helt klart have den ambition,” siger han.
”Det er det, vi har i mindsetet, at vi kører hundrede procent for sejren. Jeg tror også, at vi er villig til at satse det, der skal satses, for at man kan vinde, og det er det, der skal til for ikke kun at få de sekundære placeringer,” siger han til slut.
Frederik Muff, Anders Foldager, Nicklas Amdi og Michael Valgren kører i morgen det første VM i E-cykling nogensinde.