\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Skærpet kamp om pointtrøjen
Feltets spurt kom efter en hård dag i sadlen for sprinterne, da etapen bød på tre kategoriserede stigninger.
Disse stigninger skulle vise sig at være for hårde for flere af Vivianis sprinterrivaler, herunder vinderen af 2. etape, Tim Merlier (Alpecin-Fenix).
Det var dog også en udfordring for Viviani at sidde med, og efter etapen ærgrede han sig over de mange kræfter, der blev spildt på den glippede etapesejr.
Uden Merlier i feltet var der dog god mulighed for at hale ind på belgierens føring i pointkonkurrencen, som de 50 point for etapesejren havde bragt ham i spidsen af.
Med sin fjerdeplads på etapen hentede Viviani dog kun 8 point, hvormed hans total er på 38.
Dermed er han Merliers nærmeste forfølger i konkurrencen, mens Giacomo Nizzolo (Team Qhubeka Assos) og Peter Sagan (Bora-Hansgrohe) har henholdsvist 35 og 29 point.
Næste chance for en sejr til Giro-feltets sprintere er på 5. etape, som er blottet for stigninger.
FIND ALT OM GIRO D'ITALIA PÅ WWW.FELTET.DK/GIRO - LIGE HER