Det kvindelige danske World Tour-hold Virtu Cycling har udtaget det hold, der skal køre VM i holdtidskørsel i weekenden. Holdet må dog undvære en stor dansk motor, da Christina Siggaard er ude resten af sæsonen grundet udmattelse.
Annonce
Når kvinderne på Virtu Cycling på søndag ruller ud på 54,5 kilometers holdtidskørsel og dermed skyder VM-ugen i gang, bliver det med dansk repræsentation på holdet, da både Trine Schmidt og Louise Normann Hansen er blevet udtaget.
Holdet må derimod undvære Christina Siggaard, som to gange har vundet bronze ved de danske mesterskaber i enkeltstart. Holdet oplyser i en pressemeddelelse, at Siggaard er ude resten af sæsonen på grund af udmattelse.
Holdets sportsdirektør, Carmen Small, kalder det et stort slag at skulle undvære årets vinder af kvindernes Omloop Het Nieuwsblad, når det går løs på søndag i Østrig.
”Tabet af Christina er et stort slag for holdet, men skader og udmattelse er en del af cykling. Man kan ikke altid undgå skader, og vi har gjort vores bedste for at forsøge at få hende tilbage til der, hvor hun skulle være, men uheldigvis var resultatet ikke, hvad vi havde håbet på. Heldigvis har vi en god erstatning på holdet i form af Doris (Schweizer, red.). Hun bringer noget erfaring til holdet som medaljevinder ved verdensmesterskaberne i Ponferrada i Spanien i 2015,” lyder det fra holdet.
Virtu Cyclings hold til VM i holdtidskørsel:
Mieke Kröger
Trine Schmidt
Louise Norman Hansen
Barbara Guarischi
Sara Penton
Doris Schweizer
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce