Romain Bardet blev modsat de flestes forventninger slået på toppen af Mont Ventoux, da Jesus Herrada i dag nappede sejren i den første udgave af Mont Ventoux Dénivelé Challenge. Træthed fra Critérium du Dauphiné endte med at koste for en skuffet AG2R-kaptajn.
Annonce
Romain Bardet måtte overraskende nøjes med andenpladsen i dagens Mont Ventoux Dénivelé Challenge, der, som navnet antyder, sluttede på toppen af det berømte bjerg.
Franskmanden kunne ikke komme af med Jesus Herrada, der på de afsluttende meter endda var i stand til at køre væk fra en slukøret Bardet.
"Da jeg kom her, vidste jeg, at det ikke ville blive let, men jeg ønskede stadig at vinde. Holdet gjorde et godt stykke arbejde, og jeg gjorde, hvad jeg kunne på den sidste stigning. Jesus (Herrada) var bestemt meget stærk, men jeg er stadig skuffet over min præstation", fortalte Bardet ifølge Cyclingpro.net.
Franskmanden bekræftede ifølge mediet at have følt sig en smule udmattet ovenpå deltagelsen i Critérium du Dauphiné, der sluttede i går. Bardet havde dog overskud til at rose det nye endagsløb.
"Det var et meget smukt løb, godt organiseret og med en smuk og mytisk afslutning på Ventoux", mente den 28-årige rytter.
Bardet blev nummer ti samlet i Critérium du Dauphiné og går nu i gang med de sidste forberedelser til Tour de France, hvor franskmanden jagter sin tredje podieplacering efter andenpladsen i 2016 og tredjepladsen i 2017.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce