Den tidligere vinder af Flandern Rundt Roger Decock er død i en alder af 93 år. Decock var den ældste nulevende vinder af De Ronde frem til sin død.
Annonce
Decock sov ind i sit hjem i Aarsele i Vestflandern, hvor han boede hen mod slutningen af sit liv. Decock blev født i 1927, og karrieren tog for alvor fart lige efter 2. Verdenskrig, hvor belgieren fra Izegem viste sit store talent frem.
De flamske mesterskaber var han tæt på at erobre allerede i 1949, og det gav ham chancen for at køre nogle af de historiske klassikere i 1950. Her var der en fjerdeplads i Kuurne-Bruxelles-Kuurne, en niendeplads i Gent-Wevelgem og en niendeplads i Paris-Bruxelles at opnå.
Året efter kom gennembruddet. Vestflandern Rundt, de flamske mesterskaber og ikke mindst Paris-Nice blev vundet af Decock, som året efter, i 1952, tog sin sejr i Flandern Rundt.
Sidenhen bød karrieren på sejre i blandt andet Scheldeprijs og Omloop van Oost-Vlaanderen, men højdepunkterne i karrieren var utvivlsomt at finde i starten af 1950’erne.
Roger Decock var stadig en ivrig iagttager af cykelsporten, og ifølge Cyclingnews.com udtalte han stor ærgrelse over, at Flandern Rundt var udsat i år, da det i så fald var første gang i hans levetid, at han ikke så løbet, som ikke var aflyst under 2. Verdenskrig.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce