Wout van Aert er klar til at vinde et monument, hvis man skal tro manden selv.

”For et par år siden satte jeg mig selv det mål at se, hvor langt jeg kunne komme i klassikerne, og nu tror jeg på, at jeg kan vinde et monument,” fortæller Jumbo-Visma-stjernen til HLN.

Den belgiske brostensbetvinger kørte sit første monument i foråret 2018, hvor han, efter en tredjeplads i Strade Bianche og en tiendeplads i Gent-Wevelgem, kørte en niendeplads hjem i Flandern Rundt. Siden da har han kørt Milano-Sanremo, to gange Paris-Roubaix og endnu et Flandern Rundt, og selvom han endnu ikke har været på podiet i nogen af dem, er der nok ikke mange, der betvivler hans evner i de største éndagsløb.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Van Aerts hidtil bedste resultat i et monument er en sjetteplads i Milano-Sanremo, og han planlægger også at køre både Sanremo og Strade Bianche før efterårets Tour de France, men det er ikke de italienske løb, der ligger øverst på hans ønskeliste. Det er derimod, ikke så overraskende, Flandern Rundt og Paris-Roubaix, og Van Aert har ikke tænkt sig at glippe en hvilken som helst mulighed for give sig i kast med de to brostensmonumenter.

”Det er målet (at vinde et monument, red.) i de kommende år, så det ville være virkelig dumt at gå glip af en mulighed (for at vinde dem, red.), bare fordi kalenderen er lidt anderledes i år. Det er ikke nemt at vinde Flandern Rundt eller Paris-Roubaix, så man bør gribe alle chancer.”

Fokusset på landevejen kompromitterer dog langt fra Van Aerts kærlighed til cyklecross, hvor han allerede kan skrive tre verdensmesterskaber og massevis af sejre på CV’et, og han regner derfor også stærkt med at give den gas i mudderet denne vinter.

”Jeg er sikker på, at jeg kan køre nogle fede cykelcrossløb bagefter (landevejssæsonen, red.). Men til og med Roubaix kommer fokusset til at være på landevejen,” lyder det fra Wout van Aert.

Van Aert nåede kun at køre et enkelt løb på landevejen i år, inden Covid-19 lagde Europa - og resten af verden - ned. Her blev det til en 11. plads i Omloop Het Nieuwsblad, hvor han dog lignede en mand, der havde ben til mere, hvis ikke hans holdkammerat, Mike Teunissen havde været en del af det udbrud, der kørte hjem langt ude fra.