Prøv vores nye app
Test: Mondraker F-Podium Carbon R
23. oktober 2019 06:30
af Thomas Christiansen

Mondrakers F-Podium R er en full-suspension mountainbike, der henvender sig til cross country på topniveau. Med en vægt på 10,56 kilo i størrelse medium, gode komponenter, fortrinlig køreevne og høj effektivitet er mountainbiken en stærk spiller på markedet i kategorien high-end og konkurrenceorienteret XC.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Fakta

Producent: Mondraker

Model: F-Podium R

Størrelser: S, M, L og XL

Design: kommer i ét design

Vægt: 10,59 kg - uden pedaler og i en størrelse medium.

Vejledende pris: 48.999 kroner

 

Fakta om cyklen

Ramme: Podium Stealth Air Full Carbon

Forgaffel: Fox 32 29 Float FIT4 EVOL Step Cast Factory Kashima, 100 mm vandring

Bag-støddæmper: Fox Float DPS SV EVOL Factory Kashima

Hjulsæt: DT-Swiss XR1501 Spline One 29, 25 mm indre bredde

Dæk: Maxxis Rekon Race 29x2.25 tubeless ready

Kranksæt: SRAM X1 Carbon Eagle, 34T

Krankboks: SRAM DUB PF30

Bagskifter: SRAM X01 Eagle 1 X 12

Skiftegreb: SRAM Trigger GX Eagle

Bremser: SRAM Level TLM

Bremsegreb: SRAM Level TLM

Kassette: SRAM XG-1275, 10-50T, 12s

Sadel: Fizik Antares R7

Sadelpind og styr: Carbon

 

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Et nyt skud på stammen

Siden 2015 har det spanske mærke Mondraker udviklet, testet og løbende forfinet deres bud på en XC-fully. F-Podium er nu er kommet på markedet og kommer i seks forskellige udgaver med forskellige komponenter og i forskellige prislejer.

 

 

Den nye fully har allerede gjort sig bemærket på den internationale scene med en 3. plads til Australske Rebecca McConnell til dette års VM i Cross Country.

Annonce

 

Det spanske mærke, med base i Alicante, har siden 2001 leveret MTB-cykler, der har performance og innovation for øje og tilbyder i dag et sortiment, der dækker alle bjergets discipliner. Mondraker har i flere år gjort sig bemærket med flotte sejre i blandt andet Down Hill og Enduro og begynder nu også at gøre sig bemærket i kategorien XC.

 

Spanierne har med deres nye full-suspension udvidet deres sortiment i XC-kategorien og tilbyder nu fire XC-mountainbikes i hver deres prisklasse og med forskelligt udstyr og komponenter.

 

Ud over det brede sortiment af mountainbikes finder man også e-mountainbikes samt tøj til hverdagsbrug og selvfølgelig til, når man skal en tur i skoven.

 

Test

Feltet.dk har i fire uger testet Mondrakers F-Podium R, som er mærkets full-suspension-model, der kommer med fornuftige komponenter, så prisen kan holdes lidt nede. Mountainbiken er testet i det danske mountainbike-terræn og er vurderet på blandt andet styreegenskaber, lethed, komfort og hurtighed.

 

Cyklen er blevet kørt i et varieret terræn, hvor den er blevet udfordret med alt fra tekniske nedkørsler, rockgardens, switchbacks med snævre sving, burns, stejle opkørsler samt ruter med rødder og sten. Mountainbiken henvender sig til eksperten og konkurrencerytteren, som elsker fart og som kører for at slå sine konkurrenter på sporet, og cyklen er derfor testet med dette for øje.

 

Alle længder beskrevet i artiklen er gældende for en størrelse medium.

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

 

Geometri

Mit første indtryk af Mondraker F-Podium R er positivt, og jeg er begejstret for, at mærket har holdt fast i et genkendeligt design, der indikerer aggressiv kørsel og hurtighed.

 

Den kommer med det tynde overrør med det karakteristiske knæk, som vi kender det fra mærkets andre XC-modeller. Mondraker har hold fast i filosofien bag deres XC Forward Geometry - du får derfor en mere lav og lang XC-mountainbike med 100 mm vandring i affjedringen.

 

Om Mondraker har ramt plet med deres geometri, og om F-Podium R dækker de øgede krav, XC-ryttere står overfor i dag, vurderer vi i det følgende.

 

F-Podium R’s Forward Geometry dækker over et langt overrør på 600 mm og et stort reach på 460 mm. Yderligere kommer F-Podium R med en kronrørsvinkel på 68 grader og en akselafstand på 1.153 mm er derved gjort længere samt mere stabil at køre på og er i særdelshed lavet til at skulle køre hurtigt på tekniske og udfordrende nedkørsler.

Annonce

 

Bagtil kompenseres med lidt kortere kædestræbere på 430 mm, mens det mere flade design i fronten er kompenseret ved en stejl og effektiv saddelrørsvinkel på 76,5 grader, et offset på 44 mm samt en kort frempind på 60 mm. Dette giver fin mulighed for at få vægten overført til forhjulet, når der køres på stejle opkørsler, og det giver gode styreegenskaber.

 

 

Det er tydeligt at mærke, at der er eksperimenteret med geometrien, og det kræver nogle ture og en vis erfaring, før man kan få det optimale ud af alle cyklens egenskaber. På de første ture kræver det lidt tilvænning at køre de helt stejle opkørsler, hvor det at holde forhjulet nede og dermed styre cyklen i en lige retning bliver en anelse udfordrende. Dog er der virkelig godt greb mellem baghjul og underlaget.

 

Ligeledes kræver det også tilvænning at få cyklen rundt i hårnålesving på opkørslerne, hvor det i starten kan mærkes, at cyklen er en anelse længere - også trods det lave offset. F-Podium R føles rummelig og med god plads både siddende og stående, og der er en fornemmelse af et godt og effektivt tråd i pedalerne.

 

Der, hvor kompositionen og geometrien for alvor viser sin styrke, er ved, at cyklen er yderst effektiv på mere udfordrende og tekniske nedkørsler.

Annonce

 

Læs også
Ayuso er stadig mærket af kuldechok

 

Om det er rødder eller sten, store eller små bump, er underordnet, for F-Podium R kører let og komfortabelt over de fleste udfordringer. Det giver en god selvtillid til at køre svære passager med en højere hastighed og med større tiltro til cyklen.

 

Og ikke mindst blive de svære nedkørsler en helt del sjovere at køre - et aspekt som bestemt er værd at tage med.

 

Zero Suspension

Det er ikke kun i forbindelse med geometrien, at Mondraker har ladet sig inspirere fra deres Down Hill- og Enduro-cykler. Mondraker har med inspiration herfra udviklet deres Zero Suspension dobbeltakslede system og optimeret det til XC med en kort 100 mm vandring.

 

Zero Suspension, som absorberer stød mellem en nedre og øvre akse, kan nemt og hurtigt aktiveres og deaktiveres fra styret ved hjælp af et lockoutsystem fra styret.

 

Selve støddæmperen er fra Fox, og den er godt beskyttet mod slag og mudder, men det kan selvfølgelig aldrig helt undgås, at der kommer lidt snavs. I processen med at udvikle en XC full-suspension har Mondraker arbejdet en del med deres Anti Squat i deres Zero Suspension-system.

Annonce

 

Mondraker har givet affjedringssystemet navnet ”Zero” af flere grunde. Ifølge mærket selv er der et minimalt energitab og en stabil kørsel, når der trædes i pedalerne (Zero power loss), samt en mindre bagudrettet påvirkning af pedalerne ved kompression og chain growth (Zero pedal kick back).

 

Der er ved at gøre bremse og affjedringssystemet uafhængige af hinanden en minimal ekstension af bagerste affjedring, i forbindelse med opbremsning, (Zero brake jack), og der er minimale udslag på baghjulet ved bump (Zero bumps), hvorved baghjulet i højere grad kan bibeholde kontakten til underlaget.

 

 

Zero Suspension giver en fantastisk køreoplevelse over rødder og sten samt mere ujævne nedkørsler. Affjedringssystemet er sensitivt over for små påvirkninger, men især ved større kompressioner, som for eksempel når der køres på mere naturlige trails eller i rockgardens, bemærker man forskellen.

 

Læs også
Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

 

Større ujævnheder, som normalt får cyklen til at hoppe og danse under en, bliver en del nemmere af passere, også når de tekniske udfordringer øges.

Annonce

 

Det betyder, at passager, som normalt vil have en stor indvirkning på cykel og rytter, kan tages med højere fart og uden, at det kræver et unødigt energiforbrug af rytteren. Zero Suspension er fuldt opdateret til de øgede krav og udfordringer, som den erfarne konkurrencerytter i dag udsættes for.

 

Ved et deaktiveret affjedringssystem bemærker man virkelig, hvor effektivt et system der er tale om.

 

Der er nærmest tale om en køreoplevelse, hvor man får fornemmelse af samme effektivitet som på en hardtail. F-Podium Carbon R er fantastisk at accelerere op i fart, og sammen med dens lethed og geometri er den hurtigt og effektiv.   

 

Detaljer og komponenter

F-Podium Carbon R er udstyret med SRAM fra ende til anden, og det fungerer upåklageligt og godt. Cyklen er også udstyret med karbon-kranksættet X1 Eagle (34T) samt X01 Eagle bagskifter med en 10-50T kassette og lever en passende gear-range med mulighed for at finde et gear, der passer til ens optimal kadence.

 

Gearingen er lav nok til de helt stejle opkørsler og stor nok til at kunne give cyklen ekstra fart på de passager, hvor det er muligt at træde i pedalerne.

Annonce

 

Fox 32 29 Float FIT4 EVOL-forgaffel med 100 mm vandring er optimal til XC og sammen med Mondrakers Zero-suspension system er cyklen en effektiv XC-mountainbike.

 

Systemet aktiveres eller deaktiveres hurtigt ved hjælp af en remote-lockout fra styret, som gør det nemt at tilpasse cyklens køreegenskaber effektivt til underlaget. Cyklen er monteret med et sæt DT-Swiss XR1501 Spline One 29” hjul med en indre bredde på 25 mm. De er sat op til at køre tubeless og er både lette, hurtige og velkørende.

 

Selve rammen er lavet i Mondrakers nyudviklede karbonstruktur, som mærket har valgt at kalde for Stealth Air Carbon. Mondraker har ladet sig inspirere og søgt viden fra motorsportsverden, og kan derfor levere en stiv, let og effektiv ramme.

 

Læs også
Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

 

 

F-Podium R er yderst velegnet til de mere tekniske og krævende mountainbikeruter, hvor man for alvor får glæde og gavn alle cyklens køreegenskaber. Cyklen er sjov og god at køre, men måske overvurderet til de lettere single trails, som man kan finde i de danske skove, hvor en hardtail måske er af foretrække.

Annonce

 

Cyklen, med de beskrevne komponenter, kommer med en vægt på lige under 10,6 kilo (i en medium) og er derfor relativ let af en full-suspension XC-cykel at være. Dog kunne jeg til en pris på 48.999 kroner have håbet på eller forventet en cykel, der var en anelse lettere.

 

Mondrakers dyrere udgaver af F-Podium (F-Podium RR og RR SL) kommer med en lavere vægt. Vægten er dog ikke noget, der bemærkes ude på sporet, hvor cyklen er hurtig, let og nem at accelerere op i fart.

 

Konklusion

F-Podium R er først og fremmest en effektiv og hurtig XC-mountainbike, og den er samtidig sjov og komfortabet at køre på. Forward Geometry og Zero Suspension tilgodeser de øgede krav, som stilles til nutidens erfarne konkurrenceryttere. F-Podium R er især enestående på tekniske og krævende nedkørsler, hvor rødder og sten bliver en del nemmere og mere sikkert at passere med en høj fart.

 

På opkørslerne kræver det dog lidt tilvænning at komme igennem stejle og snævre sving, hvis man tidligere har kørt en mere kort XC-cykel.

 

Med Zero Suspension er Mondraker kommet godt i mål med at lave et effektivt affjedringssystem. Med låst affjedring er cyklen stiv og hurtig at accelerere op i fart, og man fornemmer virkelig, hvor effektivt et tråd, man har på cyklen.

Annonce

 

Med aktiveret affjedring, kan cyklen klare alle udfordringer, som kun gør tingene sjovere og hurtigere.

 

F-Podium R kan bruges til alle de spor, der er at finde i Danmark, men skal cyklen virkelig skal komme til sin ret, skal den køres på mere tekniske og svære ruter. Mountainbiken vil derfor være perfekt at tage med til Sydeuropa, hvor terrænet byder på mere ujævne ruter og hvor nedkørslerne er mere udfordrende.

 

Læs også
UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

 

Cyklen er lavet til fart og konkurrence og henvender sig derfor til den mere erfarne XC-rytter, som vil først i mål.

 

Sådan har vi testet: Vi har testet Mondraker-cyklen i de danske skove i varierende terræn for at gennemprøve cyklens egenskaber under alle de forhold, som det danske terræn kan byde på.

 

Stillet til rådighed af: El Mas

 

TESTRAPPORT

 

Brand

Mondraker

 

Model

F-Podium R

 

Hvad er cyklen lavet til og hvem henvender den sig til?

Cyklen henvender sig til XC-rytteren, som kører konkurrence eller på højt motionsniveau. Det er en mountainbike med fokus på fart, men med en relativ flad og lang geometri, som gør cyklen eminent til krævende nedkørsler eller stabil over sten og rødder.

 

Bedøm hvordan producenten er lykkedes med at ramme formål og målgruppe

F-Podium R er bestemt lykkedes med at lave en cykel, som kommer med de køreegenskaber, som den moderne XC-rytter efterspørger.

 

Hvordan er prisen i forhold til lignende cykler?

Med cyklens komponenter, teknologier og udstyr er prisen meget passende

 

Læs også
UAE-komet vinder efter fænomenal nedkørsel

 

Ramme

Bedøm rammens udførsel / konstruktion

 

Det er vel konstrueret ramme af høj kvalitet og med Mondrakers karakteristiske tynde overrør med det genkendelige ”knæk”.

 

Beskriv rammegeometrien

Cyklen er moderne i sin geometri med et længere overrør og reach, der kompenseres af kort frempind. Den mere flade kronrørsvinkel kompenseres at et lavt offset, som giver stabilitet og fornuftige styreegenskaber.

 

Hvordan er indstillingsmuligheder og vægt?

Der er gode indstillingsmuligheder på saddelhøjden, mens styrhøjden ikke har justeres det helt store. Den er sat op til race og kommer med en vægt på 10,56 kg uden pedaler og mount til cykelcomputer.

 

Køreegenskaber

Er cyklen komfortabel at køre?

 

Cyklen er sat op til race, men er samtidig komfortabel at køre på.

 

Beskriv cyklens køregenskaber

Cyklens køreegenskaber er gode - især på krævende og tekniske nedkørsler, mens det kræver lidt tilvænning at få cyklen rundt i helt snævre sving eller på meget stejle opkørsler.

 

Bedøm cyklens stivhed og kraftoverførsel

Med låst affjedring er der oplevelse af at køre på en hardtail med en høj grad af effektivitet og kraftoverførsel på opkørsler, samt i accelerationer.

 

Beskriv styring - er den livlig, neutral eller doven?

F-Podium R er hurtigt reagerende. Den er sjov at køre og stabil i større sving, mens det kræver lidt tilvænning at få cyklen rundt i snævre og skarpe sving.

 

Komponenter

Matcher de valgte komponenter rammens egenskaber?

 

Taget prisen i betragtning er komponenterne passende. Med rammens kvalitet og egenskaber vil bedre komponenter fint benyttes, hvis dette ønskes.

 

Er der nogle komponenter som bør opgraderes i forhold til rammen?

Nej, ikke nødvendigvis, men nogle kræsne XC-ryttere ville nok ønske sig bedre komponenter.

 

Bedøm hjulsættet

Et godt og fint hjulsæt, som stemmer overens med resten af cyklens kvalitet og komponenter.

 

Konklusion

Det har bestemt været en fornøjelse at køre og teste Mondrakers F-Podium R. Det er en sjov og effektiv cykel, der giver dig de fornødne redskaber til at klare mere udfordrende nedkørsler og som er effektiv og hurtig at accelerere på bakkerne. F-Podium R er klart en anbefalelsesværdig XC-mountainbike.

 

Om testeren:

Alder: 27 år
Højde: 180 cm
Vægt: 68 kg

Jeg har cyklet i: Tolv år
Så ofte cykler jeg: 2-3 gange om ugen

Jeg kører disse discipliner: Landevejscykling og mountainbike

Feltet.dk's vurdering

(9/10)

Se mere om Feltet.dk's test kriterier

INFO
Arkiv: Cykler
Nyheder
Materiale og udstyr
Nyheder
Arkiv: MTB og cross
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Fredag den 26. april 2024

Landevej
Følg lørdagens tyrkiske sprinterbrag og schweiziske kongeetape
Landevej
Ayuso er stadig mærket af kuldechok
Landevej
Lunds holdkammerat om dominans: Det er fantastisk
Landevej
Efter flere dages nedtur havde McNulty overraskende gode ben
Landevej
UAE-komet vinder efter fænomenal nedkørsel
Landevej
UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat
Landevej
Danskere holder sig til i klassementet - Franskmand vinder på hjemmebanen
Landevej
Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double
Landevej
Video i artiklenHollænder vinder kongeetape - Tobias Lund mister førertrøjen
Landevej
Starttider: Enkeltstart på 3. etape af Romandiet Rundt
Landevej
Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Da cross leverede endnu et vidunderbarn i schweizisk modvindsfuser
Udstyr og test
Test: Elves Vanyar Pro Disc 2024
Landevej
Spansk mester står foran stor beslutning
Landevej
Overraskende prologvinder udgår med slemt brud
Landevej
Belgisk stjerne usikker til Touren
Cross
Trek trækker sig fra sponsorat
Landevej
Tysker sejrer på åbningsetapen – rutineret dansker med fremme
Landevej
Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Landevej
Uheldig hollandsk profil udgår
Landevej
Klassikerrytter tæt på UAE-skifte
Landevej
Lefevere om muligt Alaphilippe-skifte: Måske vil han prøve noget andet
Udstyr og test
Køb eller bytte? Mulighederne er mange hos Bike4Sport - valget er dit!
Landevej
Giro-spillet åbnet for tilmelding

Torsdag den 25. april 2024

Landevej
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation
Landevej
Evenepoel tilbage på landevejen
Landevej
Topsprinter får debut efter lang skadesperiode
Landevej
Danske hold uden succes i Italien
Landevej
Ny triumf til Lidl-Trek-talent
Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
Vidunderbarn lykkedes med sit ”første udbrud i karrieren”
Landevej
Video i artiklenSe Lunds reaktion på ny sejr
Landevej
Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg
Landevej
Video i artiklenSe Tobias Lunds anden store sejr
Landevej
Total dominans af UAE
Landevej
Video i artiklenLund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?
Landevej
Video i artiklenTobias Lund vinder for anden dag i træk
Landevej
Ayuso ser frem til enkeltstart: Perfekt på papiret
Landevej
Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Da den franske plasterkrise blev endnu mere akut
Landevej
Geraint Thomas skal stå i spidsen til årets Giro d’Italia
Landevej
Kron før 2. etape: Håber på at vise noget
Landevej
Danskerduo udtaget til spansk etapeløb
Landevej
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx
Landevej
Video i artiklenSe Tobias Lund triumfere i Tyrkiet
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Motion
Første cykelmagasin på gaden
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewDansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewHjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre
Landevej
Oversigt: 41 danskere i aktion i dag

Onsdag den 24. april 2024

Landevej
Officielt: Disse hold skal køre 2024 Tour de France Femmes avec Zwift
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewDansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt
Landevej
Overrasket Alpecin-Deceuninck-rytter reagerer på podieplads
Landevej
Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet
Landevej
Skuffet dansker reagerer på fjerdeplads
Landevej
Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr
Landevej
Video i artiklenDansk sprintertalent tager stor sejr
Bane
Ny arrangør af VM i banecykling fundet i 2025
Landevej
Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere
Landevej
Fra arbejdsløs til guldfugl: Giro-aktuel stortalent har målsætningen klar
Landevej
Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag
Landevej
Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads
Landevej
Mørkøv får afgørende rolle i rekordforsøg
Landevej
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024
Landevej
Soudal-QuickStep skriver med ny rytter
Landevej
Emma Norsgaard udtaget til Grand Tour
Landevej
Quintana kører Giroen i en ny rolle
Landevej
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe
Landevej
Reserve leverede kæmpe overraskelse
Landevej
Journalist: Her er Pogacars Giro-hold

Tirsdag den 23. april 2024

Landevej
Video i artiklenSe spurten, der fik Bora-profil deklasseret
Landevej
Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg
VIS FLERE

Annonce