Test: EKOI Twenty solbriller
30. december 2021 16:00
af Anders Bertram Mikkelsen

Komfortabel og hurtig brille fra øverste hylde, til en yderst konkurrencedygtig pris.

Annonce

Fakta:

Producent: EKOI
Produkt: Twenty
Størrelse: One size - leveres med 2 længder hockeyender (udskiftelige brillestænger)

Vægt:  29 gram (vejet)

Vejledende udsalgspris: Kr. 937,88,- (Kr. 1278,96,- med fotokromisk linse)

Introduktion:

Franske EKOI blev grundlagt i 2001, og leverer produkter af høj kvalitet, men til priser der typisk ligger en del under konkurrenterne. Dette skyldes primært deres strategi, med mere eller mindre at udelukke mellemhandlere, gennem direkte salg på internettet.

Mange af deres produkter er udviklet i sammenarbejde med professionelle atleter, og flere af EKOIs produkter er også at finde på Pro Touren.

EKOI Twenty brillen blev udviklet i forbindelse med EKOIs 20 års jubilæum. Brillen er udviklet i samarbejde med professionelle ryttere, og blev første gang brugt under Tour de France 2021.

Brillen kan købes i en række forskellige farvekombinationer, og kan personliggøres i mange detaljer.

Stellet fås i 4 forskellige farver. På stængerne er der nogle små indsatser, hvor der kan vælges mellem 16 forskellige kombinationer. De udskiftelige hockeysticks, kan endvidere vælges i 3 forskellige farver.

Køber man brillen med Cat. 3 linsen, kan man vælge mellem 4 forskellige farver.

Endelig kan man få påtrykt sit navn på stellet, og indgraveret sine initialer i glasset.

Design og teknologi

Brillerne kan købes med 2 forskellige typer linser. En fotokromisk linse der tilpasser sig vejret, og en Cat. 3 linse der primært er til brug om sommeren eller i stærkt sollys. Linserne er fra franske Dalloz Creations, og ud over at øge kontrasten, og beskytte mod alle typer UV, er de behandlet med bl.a. en hydrofobisk coating, der gør at skidt eller vand let glider af, og gør brillen nem at rengøre.

Brillens ramme er produceret i Italien og lavet af Grilamid, hvilket er et kendt og meget brugt materiale indenfor brilleindustrien. Materialet er stærkt og fleksibelt, hvilket er en fordel i betragtning af, hvad cykelbriller ofte bliver udsat for.



Brillen leveres med 2 forskellige længder hockeyender, som nemt kan udskiftes, så brillen passer til de fleste hovedstørrelser. Hockeyenderne/brillestængerne er endvidere formbare, og kan derfor justeres til at klemme mere eller mindre, hvilket igen gør at de kan tilpasses de fleste ønsker eller behov.

Hockeyender og næsebro er lavet af et lidt blødere materiale, der gør at de griber bedre fat i huden, selv når den er fugtig. Dette gør at brillen sidder godt fast, uden at klemme eller genere, selv på længere ture.

Vi har haft et par Ekoi Twenty briller, med Category 3-linse til test.


Test
EKOI Twenty brillen er efter min mening en rigtig god brille, der virkelig har imponeret mig under testen. Jeg har kørt med brillen i næsten al slags vejr, og på trods af at jeg kun har testet Cat. 3 linsen, som ikke tilpasser sig vejret, har jeg været godt tilfreds. I skumringstimerne ville den fotokromiske linse dog helt sikkert være at foretrække, idet Cat. 3 linsen er rimelig mørk.

Komfort og anvendelse

Brillen leverer et rigtig godt udsyn uanset, hvilken position man sidder i på cyklen. Linserne leverer en høj kontrast, og synet bliver dermed skarpere, også i overskyet vejr.

Jeg måtte justere lidt på stængerne, for at få dem til at passe til bredden af mit hoved, men dette er let gjort, og når først de sidder som de skal, sidder de rigtig godt, og må sjældent justeres.

Det er ikke markedets letteste brille, men absolut heller ikke de tungeste, og flere gange glemte jeg faktisk at jeg havde dem på, præcist som det skal være, hvis man spørger mig.

De udskiftelige stænger sidder meget stramt, og der skal virkelig tages ved, for at skifte dem. Derudover skal man være lidt påpasselig, når man sætter de nye på da de er fleksible. Når først man har taget på det, går det dog forholdsvist uproblematisk.

 

I toppen af linsen, er der over hver øje 4 små lufthuller. Det bemærkede jeg ikke under kørslen, ud over at jeg ikke havde problemer med, at sveden løb ned i mine øjne, hvilket jeg har oplevet med mange andre briller.



Konklusion

EKOI har efter min mening, formået at lave en rigtig god brille, til en rigtig god pris. Udsynet og komforten er i top, men Cat. 3 linsen egner sig helt sikkert bedst i høj sol, hvilket EKOI også selv nævner. Forskellen i prisen fra Cat. 3 linsen til den fotokromiske linse er 341,- kroner. Category 3-linsen er absolut anvendelig under de fleste forhold, men personligt ville jeg foretrække den fotokromiske linse i efteråret, hvor vejret ofte skifter, og hvor en del af mine ture afsluttes i skumringen.

Brillen er komfortabel og sidder godt på hovedet under de fleste forhold. Den leverer et godt udsyn, og gør med andre ord det der forventes.

Designet følger trenden indenfor cykelbriller. Glasset har et stort areal, hvilket for nogle kan synes meget markant, men det er selvfølgelig en smagssag. Personligt synes jeg EKOI har ramt plet, og jeg kan godt lide designet. Det store areal på glasset giver et godt udsyn, der ikke generes af kanter eller stel, og at der ikke er noget stel på den nederste del af glasset, får brillen til at synes lettere.

Prisen på hhv.937,88,- kroner (Cat. 3) og kr. 1278,96,- kroner for fotokromiske linser er efter min mening meget attraktiv, og umiddelbart føler jeg, at man får meget kvalitet for pengene.

Der findes dog også andre gode briller i samme prisleje, og jeg mener ikke EKOI skiller sig markant ud under brug.

Alt i alt er der tale om en rigtig god brille, der efter min mening er alle pengene værd, og som nemt måler sig briller, der normalt koster en del mere.



Stillet til rådighed af: EKOI

Sådan har vi testet: EKOI Twenty er blevet testet i oktober måned, som har budt på det typiske danske efterårsvejr med både sol, skyer og regn.

TESTRAPPORT

Brand: EKOI
Produkt: Twenty

Hvad er produktet lavet til?

Landevejscykling - Cat. 3 linsen er lavet til solskin

Hvilke særlige tekniske features har produktet?

Selve linsen er forsynet med en række coatings, der både øger kontrasten, beskytter mod alle typer UV, gør den nem at rengøre og derudover mere modstandsdygtig overfor ridser.

Bedøm konstruktion / udførelse

De udskiftelige stænger/hockey-sticks gør, at brillen kan tilpasses de fleste hovedstørrelser. Derudover er stængerne formbare, hvilket øger komforten, og får dem til at sidde godt på hovedet. Det er dog lidt svært at udskifte stængerne, og man skal være påpasselig med at få dem sat korrekt på, uden at få dem til at gabe i samlingerne.

Bedøm produktets ydeevne

Brillen leverer det den skal, og lidt til.

Bedøm kvalitet/holdbarhed

Kvaliteten virker rigtig god, og Category 3-linsen virker supergodt i høj sol.

Bedøm vægt

Vægten ligger på 29 gram, hvilket er en fin vægt, og man mærker ikke brillen under brug.

Bedøm ’Value-for-money’

Man får virkelig en god brille til prisen, og man skal formentlig kigge længe efter et par cykelbriller der leverer samme performance til samme pris.

Hvad kunne du især lide ved produktet?

Udsynet og kontrasten overraskede mig positivt - hullerne i linsen, der øger luft flowet uden at genere det mindste, fungerer rigtig godt, og hjælper med, at der ikke løber sved ned i øjnene.

Var det noget som du ikke kunne lide?

De udskiftelige stænger er meget svære at få af, ligesom det er lidt svært at få dem monteret helt præcist igen.

Hvordan er prisen sammenlignet med andre, tilsvarende produkter?

Prisen er rigtig fornuftig ift. tilsvarende briller, der i øvrigt ofte har lidt de samme udfordringer ift. skift af stængerne.

Konklusion

Jeg har virkelig nydt at køre med brillen. Oplevelsen af at kunne glemme jeg havde den på, er i min verden præcis det en cykelbrille skal give. Selv på lange ture, var der intet der generede, og brillen blev siddende, uden at skulle sættes på plads særlig ofte.

Linsen giver med den høje kontrast, et klart og skarpt syn.

Om testeren:

Alder: 44 år
Højde: 182 cm
Vægt: 72 kg

Jeg har cyklet i:  15 år
Så ofte cykler jeg: 4-5 gange om ugen

Jeg kører disse discipliner: MTB, gravel, landevej og Zwift i vinterhalvåret

 

Feltet.dk's vurdering

(7/10)

Se mere om Feltet.dk's test kriterier

INFO
Materiale og udstyr
Nyheder
Arkiv: Beklædning og beskyttelse
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Video i artiklenOptakt: Trofeo Pollenca-Port d’Andratx

Landevej

Video i artiklenOptakt: GP Cycliste de Marseille La Marseillaise

Landevej

Video i artiklenFølg de seks danskere i den franske sæsonåbning

Landevej

'Hajen fra Messina'​ slår fast: Forventer ingen Grand Tour-sejr

Landevej

Det helårlige managerspil åbnet - To forskellige spil i 2022

Landevej

Bernal sætter ord på voldsomt styrt - deler billede fra hospitalet

Landevej

Video i artiklenGør dig klar til 2022 - kæmpe gennemgang af holdene

Landevej

Test: EKOI Gara hjelm

Udstyr og test

Eksklusivt interviewMikkel Bjerg - Hvad kan vi forvente i 2022?

Landevej

Wellens trækker længste strå mod stjernerne på Mallorca

Landevej

Video i artiklenAfrikaner stjæler rampelyset og vinder på Mallorca

Video

Officielt: Danske kontihold møder stjernerne i Norge

Landevej

Solosejr som i gamle dage: UAE-profils wattmåler virkede ikke

Landevej

Eksklusivt interviewValgren: Har skullet tilpasse min vintertræning

Landevej

Optakt: Trofeo Serra de Tramuntana

Landevej

Sygdomsramt stortalent udskyder sæsonstart

Landevej

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST
Feltet Femme: Oversigt

Landevej

Feltet Femme: Team DSM

Landevej

Endnu en træningsulykke: INEOS-rytter fragtet til hospitalet i Colombia

Landevej

Talent-sejr, straf til førertrøjen og Plapp-nedtur i Australien

Landevej

Storhold står i kø til Norge Rundt

Landevej

Groenewegen gik i stå hos Jumbo-Visma: Var i en blindgyde

Landevej

Tv-oversigt for 2022 - Køb Discovery+

Landevej

Hermans efter udelukkelse af VM: De hårdeste dage i min karriere

Cross

Sejrherre presset efter stigning: De hjalp med positioneringen

Landevej

En måned senere: Pieters stadig i koma

Landevej

Eksklusivt interviewAndreas Kron - Hvad kan vi forvente i 2022?

Landevej

Afrikaner stjæler rampelyset og vinder på Mallorca

Landevej

Eksklusivt interviewMørkøv besvarer det store manager-spørgsmål

Landevej

Franske stjerner er store rivaler: Konkurrencen får dem begge til at gro

Landevej

Test: 2022 LIV Langma

Udstyr og test

Annonce

ANNONCE