DCU har i dag meddelt, at man nu ikke kun kan se frem til at se Remco Evenepoel i det nært forestående PostNord Danmark Rundt, men også superstjernerne Mark Cavendish og Giacomo Nizzolo.
Annonce
PostNord Danmark Rundt anno 2021 bliver en sand stjerneparade på dansk grund.
Mens superstjernen Remco Evenepoel for få dage siden afslørede, at han stiller op i Danmarks største cykelløb, har DCU i dag løftet sløret for, at også den nykårede vinder af den grønne trøje i Tour de France, Mark Cavendish, vender tilbage til løbet sammen med europamesteren Giacomo Nizzolo.
Til september er det præcis 10 år siden, Mark Cavendish blev verdensmester på Geels Bakke efter en jætteindsats gennem hele løbet af britens holdkammerater, og det er derfor næsten symbolsk, at den genopståede kanonkugle fra Isle of Man er tilbage i Danmark i topform.
Hos Deceuninck - Quick-Step tager Evenepoel og Cavendish ligeledes hjemmebanestjernen Michael Mørkøv med til løbet, og der bliver uomtvisteligt brug for verdens måske bedste lead-out-mand, da Qhubeka-Nexthash kommer med den føromtalte Nizzolo og Team Jumbo-Visma med den lynhurtige duo Mike Teunissen og Dylan Groenewegen - begge i glimrende form.
Når man så samtidig husker på, at den tidligere verdensmester Mads Pedersen og den dobbelte etapevinder i Tour de France, Søren Kragh Andersen også vil være at finde på startstregen, kan der ikke være tvivl om, at årets udgave af PostNord Danmark Rundt bliver en af de bedst besatte i mange år hvis ikke nogensinde.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce