Dagens bjergrige etape af Giro d'Italia blev en for udbryderne, da feltet hurtigt besluttede sig for at udskyde gårsdagens hviledag med nogle timer. Finalen blev animeret af Jan Tratnik (Bahrain-McLaren), der efter mange kilometer alene blev hentet af Ben O'Connor (NTT) på dagens sidste længere stigning. Duoen endte med at spurte om etapen på den afsluttende mur, hvor Tratnik var klart hurtigst og tog karrierens største sejr. 

Etapereferat

Hele 28 ryttere rev sig løs fra feltet, da 16. etape blev skudt i gang, hvor maratonetapen på 229 kilometer skulle køres.

Dagens store udbrud bestod af Francois Bidard, Geoffrey Bouchard, Andrea Vendrame og Larry Warbasse (Ag2r La Mondiale), Alessandro Bisolti og Jefferson Cepeda (Androni Giocattoli Sidermec), Manuele Boaro og Fabio Felline (Astana), Enrico Battaglin og Jan Tratnik (Bahrain McLaren), Alessandro Tonelli og Filippo Zana (Bardiani - CSF - Faizanè), Matteo Fabbro og Pawel Poljanski (Bora Hansgrohe), Kamil Malecki og Joey Rosskopf (CCC), James Whelan og Ruben Guerreiro (EF), Stefano Oldani (Lotto Soudal), Einer Rubio og Sergio Samitier (Movistar), Ben O’Connor (NTT), Salvatore Puccio og Ben Swift (Ineos Grenadiers), Julien Bernard (Trek Segafredo), Valerio Conti (UAE Emirates), Lorenzo Rota og Giovanni Visconti (Vini Zabú - Brado - KTM).

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Med maksimalt 68 point til bjergtrøjen var der lagt op til duel mellem Visconti og Guerreiro, som havde henholdsvis 118 og 87 point.

Duellen skydes i gang

Først på etapen lå kategori 2 stigningen Madonnina del Domm, og her var den portugisiske vinder af 9. etape først over stigningen og de 18 point, mens Visconti fik de tilbageværende otte point. De to kamphaner var rykket mere end et minut væk fra resten af gruppen, men lod sig efterfølgende falde tilbage. Imens kontrollerede Deceuninck - Quick-Step nede i feltet, hvor forspringet var bygget op til først 5, senere 6 minutter, hvor 35 kilometer blev kørt den første time.

Duellen fortsatte på etapens anden stigning, hvor der blev indledt en lang spurt til toppen. Denne gang var det Visconti, der tog de ni point, mens Guerreiro blev tildelt fire. Til gengæld var der ikke meget kamp om den indlagte spurt, som Vendrame fik flest point for. På samme måde stoppede Max Richeze (UAE Team Emirates) med at kæmpe, da han stod af cyklen. Med kaptajnen Fernando Gavirias positive corona-prøve og blot fredagens flade etape tilbage var der heller ikke de store belønninger tilbage til leadout-rytteren.

Forspringet var oppe på otte minutter, da udbruddet nåede den tredje stigning. Nær toppen blev Visconti ført frem af Rota, men da Guerreiro fik problemer med gearene og trak ud til siden, kunne italieneren udbygge forspringet uden at få blodsmag i munden. Ved indgangen til de tre omgange var Alvaro Hodeg og Iljo Keisse (Deceuninck - Quick-step) stadig i fronten af feltet.

Soloangreb i udbruddet

Med 70 kilometer til mål ramte udbruddet målomgangen, som skulle tilbagelægges tre gange og som indeholdte den skarpe Monte di Ragogna, som stiger med 9% i gennemsnit over tre kilometer, samt to mindre mure, der også kunne give rytteren problemer. Her spillede Guerreiro tidligt ud og tog bjergpointene i overlegen facon, mens Visconti hurtigt opgav at følge med portugiseren og snuppede andenpladsen.

Guerreiro blev først hentet, da en ny række angreb kom i udbruddet - her var det Manuele Boaro, der tog initiativ, og Jan Tratnik, der fulgte med. De to dygtige rouleurs samarbejdede fint, og efter små 20 kilometer foran de resterende udbrydere, var de stadigvæk ikke hentet. Forfølgerne angreb hinanden i ét væk, hvilket ikke hjalp på samarbejdet, og ved anden passage af Monte di Ragogna havde Tratnik, som knækkede Boaro mod toppen, 35 sekunder til de øvrige forfølgere.

Denne gruppe bestod af Swift, Bouchard, O’Connor, Tonelli og Malecki. Afstanden til den store udbrydergruppe var dog begrænset, og grupperne var langt fra fastlåste. På den efterfølgende mur fik de også selskab af Enrico Battagling, der som Tratniks holdkammerat roligt kunne sidde på hjul og nyde tanken om, at han med sin stærke spurt ville være en af favoritterne, hvis der skulle komme samling.

I feltet var der fortsat ro på, og med 30 kilometer til mål var der hele 14 minutter op til de forreste, der altså med sikkerhed skulle køre om etapesejren.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Fart på forfølgerne

Tratnik holdte et fint tempo men var tydeligt mærket på den næste stigning, hvor forfølgergruppen begyndte at hale ind på ham. Her stod Swift for en stor del af føringsarbejdet på stigningerne, mens samarbejdet fungerede upåklageligt på de flade stykker.

Det samme kunne ikke sige om de øvrige udbrydere, der nu lå halvandet minut efter Tratnik og ét minut efter gruppen på mellemhånd. Det begyndte at synes usandsynligt, at de skulle komme i spil igen, og vinderen skulle dermed formentligt findes i enten seksmandsgruppen på mellemhånd eller hos sloveneren i fronten af løbet.

Med 15 kilometer til mål ramte de forreste dagens sidste hårde stigning, og her var det Ben O'Connor, der med det samme lagde pres på. I første omgang kunne kun Swift og Battaglin følge ham, men sidstnævnte måtte hurtigt slippe, og kort tid efter var det også Swifts tur til at opgive. O'Connor fortsatte ufortrødent og fik med en vanvittig spurt netop lukket hullet til Tratnik på toppen af stigningen. 

Duoen samarbejdede fornemt efter nedkørslen, og med to kilomter til mål havde de over et minut til forfølgerne, som bestod af Bouchard, Battaglin, Swift og Malecki. Dermed var det sikkert, at vinderen nu sad i forreste gruppe. 

O'Connor kørte ind på den første kilometer med Tratnik i sit hjul, og australieren prøvede fra bunden af den afsluttende stigning at knække Tratnik med en tidlig forcering. Det viste sig dog at være en fejl, da Tratnik accelererede forbi ham mens vejen stadig steg og tog en overlegen sejr med syv sekunder ned til O'Connor. Enrico Battaglin spurtede sig til tredjepladsen foran Malecki og Swift. 

I feltet var Joao Almeida (Deceuninck-QuickStep) stærkeste mand og tog nogle sekunder i spurten, hvor de største klassementsryttere, deriblandt Jakob Fuglsang (Astana), kom ind lige efter. De store tidsforskelle udeblev dog.