Da Tobias Aagaard Hansen forud for 2021-sæsonen blev en del af Uno-X i form af en kontrakt på ProTeamets udviklingshold, øjnede den dengang kun 18-årige dansker en professionel kontrakt på det norsk-danske hold i horisonten.

Nu godt to år efter må sprintertalentet desværre sande, at det i første omgang ikke kunne lade sig gøre, idet han i 2023 fortsætter på kontinentalniveau på det nye fusionshold Leopard Riwal.

Og selvom Uno-X-talentet ser fornyede muligheder for tilværelsen i cykelsporten, havde han hellere set, at han var trådt et skridt opad i karrierestigen.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

”Jeg var ærgerlig over det, fordi jeg følte, vi var inde i et fint samarbejde,” konstaterer han kontant over for Feltet.dk.

”Jeg håbede som demorytter at komme op på det professionelle hold, men det kan man så se ikke blev til noget. Sådan er det jo,” fortsætter den 20-årige og afslører dermed, at han havde den professionelle kontrakt i kikkerten.

Dog er rytteren fra Odense hurtig til at slå fast, at der ikke er noget ondt blod imellem ham og hans nu fortidige arbejdsgiver.

”De tilbød ikke nogen kontrakt, men de var flinke nok til at sige det relativt tidligt i sæsonen, så det var god stil af dem,” siger han og pointerer i samme ombæring, hvor godt et hold, det ellers var at køre på for ham som ung rytter.

”Jeg kan dog også se det fra deres side, fordi jeg havde ikke de store resultater på landevejen - måske lidt i kraft af, at jeg ikke havde kørt så mange løb for dem,” tilføjer Aagaard, der blindt erkender, at de manglende resultater var udslagsgivende for den manglende kontrakt.

Årsagen bag de udeblivende resultater mener danskeren blandt andet kan findes i, at holdets løbsprogram sjældent passede en tungere sprinter som ham.

Men en anden årsag kan have haft en lige så stor betydning for det skuffende ophold det det rød- og gul-klædte udviklingshold:

”Jeg tror, det var en kombination af skolen og løbsprogrammet. Jeg gik i skole, hvor jeg missede nogle løb, og så var Uno-X' løbsprogram til tider lidt for hårdt til mig. Vi havde mange kuperede løb. Det var især de løb, jeg missede med skolen, der var lidt ærgerlige i forhold til, at det lige var de løb, der passede til min ryttertype.”

Artiklen fortsætter under billedet.

Som en del af Uno-X' projekt var Tobias Aagaard udset en potentiel fremtid på ProTeamet. Det skulle dog ikke gå den vej for danskeren. Foto: WordUp Projects.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Riwal som andenprioritet efter prof-kontrakt

I stedet for en fremtid på Uno-X’ ProTeam faldt valget på det nyligt fusionerede Leopard Riwal for Aagaard.

Og af de tilbud, den unge dansker fik, var Riwal det mest naturlige og oplagte bud i fynboens øjne.

”Da Riwal kom, var jeg rimelig hurtig til at vælge dem. Det var dem jeg kiggede efter først og tænkte, hvis jeg kom derhen, var det nok det bedste for mig,” pointerer Aagaard og fortsætter:

”Jeg føler, at det er det kontinentalhold på den danske scene med det stærkeste setup. Jeg synes, jeg kan få lidt flere muligheder for løb. De har et flot løbsprogram. De har nogle flere UCI-løb på noget højere niveau, hvor der måske er lidt større chance for, at der er nogle større hold, der kigger.”

Samtidig løfter sprinteren også sløret for, at nogle af de andre danske kontihold var i spil, men at Riwal altså klart havde førsteprioritet.

”Nogle af de danske kontihold (kom med tilbud, red.). Rimelig naturligt. Det var der, jeg optimalt så mig selv, så jeg ikke skulle rejse alt for lang til udlandet, så jeg stadig kunne blive i Danmark, når det mest bare er kontihold, jeg kunne søge.”

Den tidligere beskrevede udmelding fra Uno-X’ side om, at Aagaard tidligt på sæsonen fik at vide, at han ikke ville få kontrakt, blev også nyttig for forhandlingerne med Riwal, hvilket danskeren også udtrykker sin taknemmelighed for.

”Vi begyndte snakken engang i august. Jeg snakkede også med andre hold for at se, hvor mulighederne lå,” afslører han om de indledende forhandlinger med det nye fusionshold.

Forhandlingerne blev også hjulpet på vej af en række flotte resultater i sensommeren og efteråret.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Her hentede den hurtige dansker en massespurtssejr i Baltic Chain Tour foran blandt andre WorldTour-sprinteren Martin Laas og hentede yderligere to top-fem-placeringer i det estiske etapeløb.

Endeligt sluttede han UCI-sæsonen af med en flot 13.-plads i det vilde norske grusløb Gylne Gutuer. Disse resultater var blandt andet medvirkende til at få kontrakten i hus.

”Så gik det rigtig godt for mig i slutningen af året, men der var det lidt for sent. Det hjalp mig dog til en anden kontrakt med Riwal,” forklarer den 20-årige.

Artiklen fortsætter under billedet.

Nok engang kom årets højdepunkt på cykelbanen for Tobias Aaagard, da han sikrede VM-bronze i 4000 meter holdforfølgelse med det danske landshold. Foto: Sirotti.

Mulighed for mere passende løb

Selvom Riwal og Uno-X Dare Development Team på papiret kører på samme niveau, ser sprintertalentet skiftet til det dansk-luxembourgske hold som et lille skridt i den rigtige retning.

Årsagen til dette er, at hans nye arbejdsgiver som udgangspunkt har et lidt mere attraktivt løbsprogram.

”Jeg ved ikke, om Riwal er et bedre hold som sådan. Der er lidt forskellige perspektiver. På Uno-X Development var der et perspektiv med, at jeg nemmere kunne blive professionel. På Riwal er der gode muligheder for, at jeg kan køre nogle af de store løb, og jeg har nogle flere chancer for at køre flere massespurter i udlandet og også i større løb end 2.0 løb.”

Og særligt dét var et af de afgørende trækplastre, der fik fynboen til at drage til det nye fusionerede hold.

”Og så kan man også måle sig op med nogle bedre ryttere i stedet for, at jeg kun ligger og kører 2.0 løb. Jeg tror, det bliver rigtig godt næste år med flere muligheder, forhåbentlig,” fremhæver han.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Med en stærk spurt i baghånden gør Aagaard det også klart, hvad ambitionerne er for opholdet på Leopard Riwal.

Specielt sejren i Baltic Chain Tour gav danskeren blod på tanden.

”Jeg plejer ikke at sætte nogle konkrete mål men prøver at være den bedste version af mig selv og se, hvor det bærer hen. Jeg håber at vise mig frem i nogle flere massespurter og konkurrere på et højere niveau der, fordi jeg føler, jeg hører hjemme i massespurter,” slår han stensikkert fast uden dog at fremhæve særlig løb, han drømmer om at køre.

Til trods for, at massespurterne på landevejen er en stor prioritet, er der stadig en anden drøm, der trækker i ham:

”Jeg vil også gerne udvikle mig på banen og holde ved der, så det er lidt en kombination,” afslører han og bekræfter dermed, at cykelbanen fortsat får lige så meget kærlighed som landevejen.

I 2021 vandt Tobias Aagaard EM-guld i en alder af bare 19 år sammen med Carl-Frederik Bevort, Rasmus Lund Pedersen og Matias Malmberg. Foto: UEC.
 

Banedrømmen er sidestillet med landevejen

Netop drømmen om en stor banekarriere fylder stadig meget i hovedet på det 20-årige talent, der har hentet størstedelen af karrierens succeser her.

Særligt med 4000-meter-holdet har han haft massiv succes ved at vinde EM-guld i 2021 og sølv året efter, inden han ved VM var med til at køre en bronzemedalje hjem.

Derfor er banecyklingen naturligt stadig en væsentlig prioritet, og han konstaterer klokkeklart, at landevejen og banen betyder lige meget.

”Jeg vil helst gøre begge dele og prøve at finde en mellemvej. Jeg vil gerne banen men vil ikke gå på kompromis ved, at jeg er meget på banen. Jeg synes, det supplerer hinanden ret godt, fordi vi er på mange, lange træningslejr med baneholdet, og det gør mig også til en bedre landevejsrytter,” forklarer han sin prioritering med.

Læs også

Optakt: Vuelta Asturias

Og det er især det miljø, der er omkring banecykling i Danmark, der tiltaler den unge fynbo.

”Jeg synes generelt, at projektet på banen er en fed ting at være del af. Uanset om du er på træningslejr, samlinger eller løb, er det altid sjovt at være med banen. Og så er det et virkelig professionelt miljø, hvor jeg lærer at blive professionel i min tilgang til tingene,” uddyber han.

Samtidig er de bedre resultater på banen også medvirkende til at holde motivationen for projektet høj.

”Jeg har medaljer til både EM og VM nu. Det tager længere tid på vejen for at fuldføre sit potentiale, hvorimod der er lidt flere yngre folk på banen,” pointerer han og erkender, at banecyklingen fortsat er hans stærkeste side.

Den høje prioritering af banecykling har dog været lidt af en bet for hans kommende arbejdsgiver, idet en balance mellem landevejen og banen kan virke vanskelig at finde.

Men Aagaard forsikrer, at han og holdet har en plan, som de tror meget på.

”Det er altid en udfordring, fordi landevejsholdene tit vil have, at man er mest på landevejen. Med Riwal er vi kommet ind i et fint samarbejde, og jeg håber, det kommer til at lykkes godt, at man kan kombinere banen og landevejen. Det giver jo også noget god omtale til Riwal, hvis jeg kører rigtig stærkt i verdenstoppen på banen.”

”De vil gerne have, at jeg er til landevejsløbene, men det virker til, at de har fundet et kompromis. De kan godt se, at når jeg er en måned på højdetræningslejr, bliver jeg også en bedre landevejsrytter. De baneløb vi har i år ligger ret godt i forhold til landevejssæsonen,” runder den spurtstærke dansker af.

Til næste år venter tre Nation Cups på banen for 4000-meter-holdet, som bliver afgørende for kvalifikation til OL i 2024.

Dem afslører Aagard bliver prioriteret meget højt for ham, hvilket hans kommende arbejdsgiver har fuld forståelse for.