Optakt: VM i holdløb
20. september 2014 11:00Foto: RCS Sport
af Lasse Wedege Penning

Kan I mærke, hvordan det sitrer? VM-feberen - og nej, ikke den brasilianske fra i sommers - begynder at indfinde sig. Vi starter med det tilbagevendende holdløb, der kører på tredje år, hvor de forsvarende vindere skal oppe sig, hvis de skal gentage succesen på herresiden, mens de allerede ligner en vinder hos damerne.

Annonce

Verdensmesterskaberne i landevejscykling 2014 er næsten i gang! Den spanske by Ponferrada lægger asfalt til VM-ugen, og i morgen formiddag sætter kvinderne så det hele i gang med deres VM i holdløb, mens det om eftermiddagen er mændenes tur; begge løb ser vi frem mod i denne optakt.

 

Det er tredje år i træk, at alle verdens bedste cykelhold skal dyste om titlen som det bedste. Prestigen er ganske stor for holdene i den bedste række, og det er derfor ikke overraskende, at de hold, der generelt er stærke i disciplinen, satser stort på at gøre det godt til verdensmesterskabet i holdtidskørsel. Ikke mindst fordi der er 200 WorldTour-point på spil til det vindende hold hos herrerne.

 

Hos kvinderne har Team Specialized-lululemon domineret disciplinen uden modstand begge gange, siden holdløbet blev genindført i 2012. For to år siden var der 24 sekunder ned til Orica-AIS, mens Rabobank-Liv Giant var hele 1 minut og 11 sekunder efter vinderne sidste år.

 

Til gengæld har konkurrencen hos herrerne været lige så tæt, som man overhovedet kunne have håbet på, idet den begge år er blevet afgjort med højest tre sekunder mellem nummer et og nummer to. I 2012 var det BMCs uintelligente kørsel sidste gang op ad Cauberg, der gav triumfen til Omega Pharma-QuickStep, og det belgiske hold forsvarede med det yderste af neglene sejren sidste år - blot 81 hundrededele af et sekund foran et andet hold specialister, Orica-GreenEDGE.

 

De tre hold er igen i år blandt de store favoritter til VM-guldet, men de forsvarende vindere bliver i år ikke storfavoritter i samme grad, da holdet er gevaldigt svækket sammenlignet med sidste år. Til gengæld ligner de forsvarende kvindelige mestre allerede en sikker vinder. Modsat sidste år er der ingen danske hold til start, da Tinkoff-Saxo er blevet russisk, og CULT Energy Vital Water har valgt ikke at stille op, men der er danske ryttere til start både på dame- og herresiden.

 

Ruterne

Kvinderne skal køre 36,1 km, og ruten udgøres af den første og den sidste del af mændenes rute, hvilket giver en pandekageflad rute, der kun afbrydes af en kort bakke få kilometer fra målstregen. Langt størstedelen af tiden bliver derfor det ren hardcore, billedskøn holdtidskørsel på flad vej, men de op mod 7 % stigning tæt på mål kan virkelig ødelægge et ellers perfekt løb. To mellemtider passeres undervejs, efter 12,2 og 23,3 km.

Annonce

 

Der skal tilbagelægges 57,1 km i smerte for de 29 mandlige hold, og det er en ikke helt uinteressant rute, arrangørerne har lagt. Ligesom hos kvinderne er der flest flade kilometer, men to korte bakker skal forceres undervejs; den første kommer kort før halvvejs på ruten, mens den anden dukker op inden for de sidste fem kilometer ligesom hos kvinderne.

 

Rytterne starter i Ponferrada og kører vest på og drejer så lidt mere mod nordvest på vej mod den første mellemtid på turen efter 23,5 km. Efter den første korte bakke (max: 10 %) ved det smukke slot Villafranca del Bierzo efter 24,8 km vender rytterne om og kører mod øst. Efter næste mellemtid efter 36,1 km sendes de vest på, inden de efter gennemkørsel af Carracedo del Monasterio vender mod øst, direkte mod Ponferrada med den sidste mellemtid efter 48,9 km. Herrerne når toppen af den anden stejle bakke med tre kilometer til målstregen, og derfra går det stejlt nedad inden de sidste flade halvanden kilometer.

 

Begge ruter er deciderede tonserruter, men bakken lige før mål kan virkelig ødelægge rytmen på et tidspunkt, hvor syren summer helt oppe omkring ørerne hos alle de tilbageværende, og den forkerte rytter kan smadre holdet til atomer, hvis han ikke holder tilbage. Det var det, der skete, da Tejay Van Garderen ledte BMC op ad Cauberg i 2012, Taylor Phinney blev sat godt og grundigt, holdet måtte vente på ham, amerikaneren ikke kunne hjælpe til på den sidste kilometer, og BMC tabte verdensmesterskabet med tre sølle sekunder.

 

Favoritter

Damer

Der er ét enkelt hold, der fremstår som den klare favorit hos kvinderne, idet de forsvarende vindere Specialized-lululemon så sent som den 22. august til kvindernes World Cup-holdløb, Open de Suède Vargarda, gennemtævede Rabobank-Liv med 1 minut og 21 sekunder over 42,5 km. Det endelige hold er endnu ikke udtaget, men med ryttere som Lisa Brennauer, Evelyn Stevens, Tiffany Cromwell, Chantal Blaak, Karol-ann Canuel og Trixi Worrack som mulige kort på holdet, er det svært at få øje på holdets svage led, og det ligner en gentagelse af de sidste to års vinder.

 

Lige så stor favorit som Specialized-lululemon er til guldet, er Rabobank-Liv favorit til sølvmedaljerne. Det hollandske storhold har skovlet sejre ind hele året, og i den omtalte holdtidskørsel fra august slog de nummer tre, Boels-Dolmans, med hele 1 minut og 12 sekunder. De hollandske damer har været sæsonens kollektivt stærkeste hold og har domineret etapeløb på etapeløb, men lige så sikre de synes på sølvet, lige så sikkert er det næsten, at de ikke kommer til at slå de amerikanske favoritter i morgen.

 

Den helt store kamp hos kvinderne bliver om bronzemedaljerne, hvor to hold står som de største kombattanter: Orica-AIS og Boels-Dolmans. Den australske pendant til mændenes Orica-GreenEDGE kører ligesom mændene altid gode holdtidskørsler, og med Emma Johansson i spidsen, men uden de helt store tempokanoner, kommer Orica-AIS med et homogent hold, som helt sikkert er en seriøs udfordrer til bronzemedaljerne.

 

Over for dem står Boels-Dolmans. Som frontfigur har de verdens bedste enkeltstartsrytter og den forsvarende verdensmester i enkeltstart, det Panzerwagen-lignende tempomonster Ellen Van Dijk. Ved siden af hende står vinderen af kvindernes World Cup i år, Elizabeth Armitstead, og de to kommer for alvor til at trække den store del af læsset hos Boels-Dolmans. På papiret ligner de en lidt større bronzefavorit, men homogeniteten er til at overse på det hollandske hold, og hvis Van Dijk sætter for meget turbo på undervejs, kan hun simpelthen smadre sit eget hold til atomer. På bakken tæt på mål er det så Armitstead, der skal holde igen med sine kræfter, så hun ikke sætter sin tempostærke holdkammerat, der helt sikkert får til opgave at trække holdet i mål på den sidste flade kilometer.

 

Under Orica-AIS og Boels-Dolmans er der langt til de næste kandidater. Giant-Shimano ligner umiddelbart en af de bedste kandidater til den sidste plads i top fem, men også Bigla Cycling Team og RusVelo kan lege med, og så bliver det rigtig spændende at se, hvordan Astana BePink med flere dygtige temporyttere kan gøre det mod de største hold. Danske Julie Leth kører med for Hitec Products, som burde køre i top 10, men mere dansk succes bliver det nok ikke til på kvindesiden.

 

Herrer

Fire hold står som de største favoritter til at bruge regnbuesymbolet på deres trøjer de næste 365 dage hos herrerne: Orica-GreenEDGE, Omega Pharma-QuickStep, BMC og Team Sky. Et holdløb handler meget om, hvordan holdet spiller sammen på dagen, og alle fire hold kan tage guldet, hvis de andre ikke finder rytmen.

 

Det hold, vi her på Feltet.dk anser som de største favoritter, hedder Team Sky. Med verdens næstbedste enkeltstartsrytter, Bradley Wiggins, på holdkortet er det svært ikke at blive udnævnt blandt favoritbuddene. Når så resten af holdet består af Geraint Thomas, Vasil Kiriyenka, Dario Cataldo, Kanstantsin Siutsou og Salvatore Puccio, fremstår et hold, der ikke bare er bomstærkt, men også temmelig homogent med Wiggins som frontfiguren og Thomas, Kiriyenka og Cataldo som de holdbare motorer med udholdende Siutsou og prologstærke Salvatore Puccio som stærke jokere. Holdet kunne have været endnu stærkere med Chris Froome på holdkortet i stedet for Puccio, men det er stadig et imponerende britisk hold, der står klar i morgen.

Annonce

 

Orica-GreenEDGE var sidste år de næstbedste på dagen og mestrer disciplinen som få andre hold. Med Sam Bewley, Michael Hepburn, Damien Howson, Brett Lancaster, Jens Mouris og Svein Tuft har australierne et meget homogent hold uden de helt store profiler, hvilket er deres varemærke i den kollektive tempodisciplin. Holdet er på papiret nærmest lige så stor favorit som Team Sky, og det bliver ligesom sidste år marginaler, der skiller guld fra sølv.

 

De forsvarende mestre fremstår ikke som den samme frygtindgydende tempomaskine, som de gjorde sidste år. Tre af de stærkeste kort på Omega Pharma-QuickStep fra sidste år, Sylvain Chavanel, Kristof Vandewalle og Peter Velits, er alle skiftet væk fra holdet og erstattet af Tom Boonen, Pieter Serry og Julien Vermote. Det er noget af en nedgradering, men vi ved, at verdens bedste Tony næsten egenhændigt kan køre holdet til sejr, og med Michal Kwiatkowski og Niki Terpstra ved verdensmesterens side fremstår Omega Pharma-QuickStep stadig uhyggeligt stærke, og det bliver spændende at se, om de kan køre med om guldet på trods af de store tab.

 

BMC har ikke Taylor Phinney med i år, men holdet er alligevel rigtig interessant. Nytilkomne Rohan Dennis, formstærke Tejay Van Garderen, altid stabile Peter Velits, den lidt mere svingende Silvian Dillier, bomstærke Daniel Oss og Manuel Quinziato, der i år har kørt bedre enkeltstarter end nogensinde før, udgør et formidabelt hold, der endda har en guldvinder fra de sidste to år, Velits, på holdkortet. BMC er sultne efter at have kikset det i 2012 og været lige uden for podiet sidste år, så hold øje med de rødsorte i morgen eftermiddag.

 

Movistar er rigtig gode til disciplinen, men er noget bedre på de korte distancer. Hvis et par af favoritterne ikke kører op til deres bedste, kan de dog køre med om medaljerne grundet deres jævne hold med Adriano Malori og Alex Dowsett som to store tempoprofiler i front, og så skal hjemmebanefordelen heller ikke ignoreres. Astana har samme evner udi den kollektive tempodisciplin, men meget afhænger af dagsformen og motivationen hos Lieuwe Westra, Alexey Lutsenko, Tanel Kangert og Andriy Grivko, som bliver de bærende kræfter på holdet. Holdet burde kunne køre med om den sidste plads i top fem, men det kan også ende ud i ingenting, hvis ikke de kører for det.

 

Trek, Garmin-Sharp og Tinkoff-Saxo kommer alle med interessante hold, hvor Fabian Cancellara, Jesse Sergent og Vandewalle hos Trek, Ramunas Navardauskas og Andrew Talansky hos Garmin-Sharp samt Michael Rogers og Manuele Boaro hos Tinkoff-Saxo alle kan køre deres hold til en topplacering og måske overraske som en konkurrent til metallet.

Annonce

 

Tinkoff-Saxo stiller med to danskere i form af Michael Valgren og Christopher Juul Jensen. Derudover har Lotto-Belisol en enkelt dansker på holdkortet, da Lars Bak stiller op for det belgiske hold, som måske kan klemme sig ind i top 12, men heller ikke meget mere end det.

 

Favoritvurdering (damer)

*****: Specialized-lululemon

****:

***: Rabobank-Liv

**: Orica-AIS, Boels-Dolmans

*: Astana BePink, Giant-Shimano, Bigla Cycling Team, RusVelo

 

Favoritvurdering (herrer)

*****: Team Sky

****: Orica-GreenEDGE, Omega Pharma-QuickStep, BMC

***: Movistar, Astana

**: Trek Factory Racing, Garmin-Sharp, Tinkoff-Saxo

*: Giant-Shimano, Lotto-Belisol, Belkin

 

 

Tip med på løbets udfald på www.fanpicks.dk. Du kan tippe med GRATIS eller spille om penge. Valget er dit.

Annonce

INFO
VM - Herrer
Nyheder
Optakter
Nyheder
VM - Kvinder
Nyheder Profil Resultater
DEL
KOMMENTARER

SENESTE

Torsdag den 08. december 2022

Stjerne kører sæsonåbner
Landevej

Onsdag den 07. december 2022

Ineos-rytter begræder Dumoulins karrierestop
Landevej
Quinn Simmons: Det er ikke en sjov tid at være ung rytter i
Landevej
Tour Colombia aflyst igen, igen
Landevej
Remco Evenepoel om Giroen: Speciel sidste uge
Landevej
Forfærdelig ulykke spolerede efteråret: Nu træner Jumbo-stjerne igen
Landevej
Aftale med Cees Bol gik i vasken: Det var svært at ringe til ham
Landevej
Tacx lancerer en ny indendørscykel
Udstyr og test
Ung UAE-rytter har fundet nyt hold
Landevej
Innovative hollændere præsenterer truppen for 2023
Landevej
Video i artiklenNicki S.: Det var en dårlig sæson
Video
Medie: Fransk hold lukker og slukker
Landevej
Fransk stjerne melder stort ud
Landevej

Annonce

Den lange vej tilbage: Chris Froome kæmper stadig
Landevej
Nye bøger i webshoppen - få rabat
Landevej
Eksklusivt interviewFra tennis til cykling: Ny Coloquick-rytter vil gøre som Vingegaard
INTERVIEW Landevej
La Course-vinder søger hold på Twitter
Landevej
Novo Nordisk har holdet på plads til 2023
Landevej
Spansk mester tager et skridt op i INEOS-hierarkiet
Landevej
LÉquipe: Også Rolland smutter
Landevej
Roglic tvivlsom til lejr: Kan stadig ikke strække armen
Landevej

Annonce

Transferanalyse 2023: Hvordan gik det for Groupama-FDJ?
Landevej
Danskerne i bunden efter første aften i Rotterdam
Bane
EL-pendlercykel EL-ler ej?
Motion

Annonce

Vingegaard nærmer sig stor hæder
Landevej
Video i artiklen#7 Jul i Feltet: Hvad laver landstræneren i december?
Landevej

Tirsdag den 06. december 2022

Van Vleuten: Det er den perfekte måde at slutte på
Landevej

Annonce

Eksperten analyserer nyt dansk WorldTour-talent: Potentialet er ret stort
Landevej
Contador fylder 40: Vi ser tilbage på de største øjeblikke
Landevej
Test: Polar Pacer Pro løbe- og multisportsur
Udstyr og test
Eksklusivt interviewDansk neopro ser tilbage på lærerigt 2022: Særligt én ting overraskede ham meget
INTERVIEW Landevej
Pidcock sår tvivl om VM-forsvar: Det ligger meget sent
Landevej
Video i artiklenRadio Tour: Det er kommet for at blive
Video
2023-sæsonen nærmer sig: WorldTour-holdene drager sydpå
Landevej
Evenepoel: Drømmen er at vinde alle Grand Tours
Landevej
Oversigt: Sådan slutter danskerne på verdensranglisten
Landevej
Eksperten mindes Rebellin: Triumferne, dopingdommen og den abnorme holdbarhed
Landevej
Bora fuldender 2023-truppen med MTB-profil
Landevej
Uheldig Alpecin-rytter opereret igen
Landevej
Stjernefrø døjer med rygsmerter: Det er svært at håndtere
Cross
Transferanalyse 2023: Hvordan gik det for Bahrain-Victorious?
Landevej
Trek-Segafredo ophæver med enkeltstartsspecialist
Landevej
Video i artiklen#6 Jul i Feltet: Hvilken cykelrytter vil Paw Henriksen helst portrættere?
Landevej
Eksklusivt interviewFortalte fulde forældre på festival om WorldTour-kontrakt: De gik amok
INTERVIEW Landevej

Mandag den 05. december 2022

Medie: Rytterflugt fra fransk hold fortsætter
Landevej
Overblik: Se alle afsnit af "Jul i Feltet" her
Landevej
WorldTour-hold fuldænder 2023-truppen med stærk belgier
Landevej
Jumbo-sportsdirektør overrasket over Van Aert
Cross
Video i artiklenÅret der gik: Da Evenepoel pillede pynten af konkurrenterne i Liége
Video
Rebellins enke deler hjerteskærende besked
Landevej
Cross-legende genoptager sæsonen efter jul
Cross
Europamesteren belønnet med ny kontrakt
Cross
Pogacar trods Tour-nederlag: Kører ikke for at få hævn
Landevej
Transferlisten 2022-2023 - WorldTour
Landevej
Oversigt: Disse danskere har kontrakt for 2023
Landevej
Officielt: 20-årig dansker får WorldTour-kontrakt
Landevej
Alpecin-Deceuninck henter hollandsk forstærkning til sprintertoget
Landevej
Lefevere lufter muligt Tour de France for verdensmesteren
Landevej
Fransk fiasko kan blive til norsk Tour-billet
Landevej
Norsk WorldTour-rytter var følelsesløs i ben og ryg
Landevej
Transferanalyse 2023: Hvordan gik det for Alpecin-Deceuninck?
Landevej
Eksklusivt interviewProf-kontrakten røg i vasken: Dansk sprintertalent ser nye muligheder i holdskifte
INTERVIEW Landevej
Transferlisten 2022-2023 - Dansk
Landevej
Video i artiklen#5 Jul i Feltet: Det er jo totalt væddeløberen
Landevej

Søndag den 04. december 2022

Nyt kontinentalhold ser dagens lys
Landevej
Dansk par mod stærkt felt i årets sidste seksdagesløb
Bane
Dansker lander forlængelse efter hofteoperation
Landevej
Dårlig nyt for kontraktløse ryttere: Kun enkelte pladser tilbage
Landevej
Topprofil forklarer sløj weekend
Cross
Pogacar slår til i Madrids gader
Landevej
Froome inspireret af Thomas, Nibali og Valverde: Har ikke sagt mit sidste ord endnu
Landevej
Europamesteren efter podieplacering: Det havde jeg ikke forventet
Cross
Van der Poel forventer store dueller: Han vil være endnu bedre inden jul
Cross
Van Aert: Jeg forstod hurtigt, at jeg skulle fokusere på andenpladsen
Cross
Van der Poel dominerer Van Aert-comeback
Cross
Van Empel forklarer problemer under sæsonens femte World Cup-sejr
Cross
Verdensmester om sin rolle: Glad for at hjælpe
Landevej
VIS FLERE

Annonce