Ruten

I de første år efter opgraderingen rejste løbet som regel fra Istanbul til Alanya, hvor løbet sluttede med et brag af en massespurt, inden man vendte løbet rundt og kørte den anden vej med en afsluttende etape til Istanbul, hvor den klassiske lille brostensbakke ventede i finalen. Denne gang bryder man dog med traditionen og kører helt udenom Istanbul, der også ligger ukomfortabelt langt væk fra den øvrige del af løbet. Derfor stopper rejsen langs solkysten denne gang i kystbyen Kusadasi, der ikke har været besøgt som målby siden 2012. Her afsluttes en flad etape med et par småbakker, der måske kan rydde lidt ud i feltet inden endnu en forventet spurtafgørelse.

Med en distance på 160,3 km er der igen tale om en kort etape, der fører feltet fra Bodrum til Kusadasi. Startbyen ligger ude ved kysten og fra start kører man mod nordøst ind gennem landet via nogle småbakker, inden den helt flade kystvej følges videre mod nordøst og øst. Man drejer nu mod nordøst og kører væk fra vandet via en ganske lille bakke frem til dagens spurt, der kommer efter 23,4 km, inden det går videre igennem fladlandet mod nordøst og direkte ind på en kategori 3-stigning (2,9 km, 5,0%), der har en stejl første kilometer med 6-8%, inden den bliver ganske let frem mod toppen, der rundes efter 42,6 km.

Det falder nu kortvarigt mod nordøst, inden man drejer mod nordvest for at følge en relativt flad vej, der kun har nogle ganske små bakker, inden man når frem til en sø. Her følger man den flade søbred mod vest, inden man kører mod nord ad en flad og lige vej forbi dagens Turkish Beauty Sprint, der er placeret efter 123,1 km. Kort efter drejer man mod vest og senere nordvest for at køre op ad en kategori 2-stigning (1,6 km, 8,2%), der er en stejl sag med 9,3% over de sidste 600 m frem til toppen, der rundes efter 141,3 km.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Herfra resterer 19,0 km, der indledes med en let nedkørsel, der leder mod nordvest ned til kysten, hvor man kører ad den flade kystvej frem til udkanten af Kusadasi. Her drejer man mod nord for at køre ind til centrum via to små bakker, hvoraf den sidste stiger med 4,2% over 1,6 km. Den har top med 4 km igen, hvorefter det falder let resten af vejen, dog med en ganske lille bakke lige ved den røde flamme. Det går ad en hovedvej, indtil man drejer skarpt ind på kystvejen med 2,5 km igen. Nu følges kystvejen, der bugter sig ganske meget, indtil den sidste kilometer er næsten helt lige.

Etapen byder på i alt 1601 højdemeter.

Kusadasi blev senest besøgt i 2012, hvor Sacha Modolo vandt en massespurt foran Matthew Goss og Mark Renshaw. I 2009 lykkedes det dog David Garcia Dapena at køre væk til sidst og sejre med 3 sekunder ned til feltet, der førtes an af André Schulze og Sebastian Siedler. I 2008 sejrede Guillermo Bongiorno i en spurt foran Javier Benitez og Danilo Hondo. I årene inden opgraderingen startede løbet ofte i byen, og her fik vi sejre til Sierd Steigenga (2007), Joseph Papp (2006), Mehmet Mutlu (2005), Sergey Lavrenenko (2004) og Michael Haas (2002).

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Vejret                                                                                                     

Efter dagens blæsevejr bliver vejret anderledes, men ikke bedre. Søndagen bliver skyet med en 35-40% risiko for byger, men det vil heldigvis ikke være koldt, da temperaturen vil nå hele 23 grader. Vinden vil lægge sig betydelig, så der blot vil være en let til jævn vind (15-18 km/t), der endda er svagt aftagende gennem etapen. Det giver sidevind frem til toppen af første stigning, inden man får medvind over et længere stykke. Dernæst får man sidemedvind, inden man får medvind fra bunden af sidste stigning. Langsomt drejer man over i sidemedvind, som varer ved indtil man får sidemodvind på de sidste 2 km.

Favoritterne

Nok engang blev det illustreret, at de tyrkiske hovedveje bare ikke er skabt til sidevindskørsel. Vinden rasede, så flag og blade nærmest blev flået i stykker, men alligevel var der for megen læ til at skabe varige splittelser på en 7. etape, der i stedet endte i den sjette spurt på syv dage. Alligevel blev etapen slet ikke uvæsentlig for klassementet, da Delko tog sig en kollektiv blunder og lod Jay Vine stjæle tre bonussekunder, bringer ham inden for et sekund af førertrøjen.

Det giver utvivlsomt Alpecin-mandskabet ideer inden 8. etape, der ellers burde være helt udramatisk. Nok har vi ikke været i Kusadasi i ni år, men vi kender finalen fra tidligere. Sprinterne har vundet to ud af tre gange, men i 2009 så vi, at David Garcia Dapena var stærk nok til at køre væk på den sidste lille bakke. Det var dog også i en tid, hvor feltet var endnu svagere, end det er tilfældet nu, og som dagens finale viste, skal man være meget varsom med at overvurdere betydningen af de tyrkiske hovedvejsbakker.

I det lys kan der næppe være tvivl om, at sprinterne er friske på at gå efter en syvende og sidste massespurt - man skal jo gribe en sjælden chance, når den byder sig - og særligt Deceuninck har vist, at de er lige så grådige, som de plejer. Derfor bliver det også meget svært at undgå spurten, særligt fordi Israel SUN har været så tæt på mange gange og utvivlsomt vil gøre meget for at få et eller andet ud af anstrengelserne.

Det vil Alpecin også, og jeg vil tro, at de vil forsøge at holde det samlet frem mod den første spurt, så Vine kan forsøge at skabe miraklet. Det bliver dog ikke let. Vi har set, at der er blevet angrebet i højre og venstre i etapernes indledningerne, og det vil der også blive i morgen. Med bare fire mand bliver det næsten umuligt at styre etapen, men netop fordi udbruddet plejer at tage lang tid om at dannes, er det måske ikke utænkeligt, at feltet faktisk skal spurte om sekunderne. Denne gang skulle det dog undre, om Delko sover i timen, og med Pierre Barbier, Delio Fernandez og Mauro Finetto har de hele tre mand, der kan forsøge at stjæle sekunder fra Vine - også selvom de desværre har mistet Pierre Barbier. Styrtet på 4. etape betyder også, at Vine er bagud med 82 på placeringspoint, og derfor er 1 sekund næppe nok til den samlede sejr. Det skal med andre ord gå helt galt, hvis Diaz skal smide den samlede sejr.

Efter spurten vil et udbrud blive etableret, og herefter bliver det formentlig stille og roligt. Deceuninck, Delko og måske Israel SUN vil kontrollere, og er behovet der, kan de se frem til hjælp fra Bingoal og Uno-X og sikkert også de ukuelige Spor Toto-drenge, der nok igen misser udbruddet og bliver sat på strafaktion. Vinden er denne gang ufarlig, og det er svært at tro, at det ikke ender som en stille og rolig sprinteretape.

Den sidste stigning er dog interessant. Den er altså meget stejlere, end man normalt ser det i Tyrkiet. Det vil undre mig, hvis ikke Astana igen forsøger at sætte et klassementsangreb i scene, men den er nok for kort og kommer for tidligt til at kunne adskille de bedste. Den vil dog kunne skabe nogen udskilning - særligt fordi der er medvind resten af vejen - men vi mangler nok den holdbare sprinter, hvis hold kan føre hele vejen hjem for at undgå en regruppering. Jeg tror, at vi vil se folk komme tilbage, og selvom det næppe bliver et fuldt felt, taler det for massespurt.

Hvad så med Garcia Dapena-bakken? Der er medvind, så måske kan det lade sig gøre at køre væk, men det holder næppe. De sidste 2 km byder på modvind, og vi så i dag, hvor brølstærke det israelske tog var. Meget taler altså for, at vi får vores spurt igen, men nok i et lidt reduceret felt og ikke mindst med nogle lidt mærkede ben efter stejl stigning og Garcia Dapena-bakke i finalen. Selve spurten er teknisk ukompliceret, men som i dag falder det ret pænt over den sidste kilometer, hvilket altid gør det til en meget ukonventionel afslutning, der ikke handler så meget om klassisk topfart og mere om timing.

Netop etapens hårdhed får mig til at pege på Jasper Philipsen igen. Dagens spurt var speciel, fordi den var faldende, og derfor er den svær at bruge som udmåling på klassisk topfart, men det er nu anden dag i træk, Philipsen har lignet hurtigste mand. Begge gange er det sket efter en hård etape, der også på papiret taler til hans fordel, og det er særligt nærliggende at tro, at den sidste lille medvindsbakke vil komme ham til gode. I dag så vi samtidig som på 2. etape, at Lionel Taminiaux er en sublim lead-out man, og hvis israelerne igen i lyset af angreb på bakken må bruge deres supertog for tidligt, er det ikke svært at se en gentagelse af dagens flotte lead-out fra belgieren. I morgen betyder modvinden dog, at det er lettere at komme bagfra, men jeg tror stadig, at kombinationen af bakker, stærk lead-out man og fart er nok til, at Philipsen bliver den anden rytter i et lidt monotont løb til at sikre sig et hattrick.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Det kan dog også blive sejr nr. 4 til Mark Cavendish. I starten af løbet var han klart den hurtigste, og han har også gjort det godt i positionskampen. Han virker dog i stigende grad lidt mærket og var også i problemer i sidevinden i dag. Det synes at have kostet på farten de seneste to dage, hvor han ikke har været helt så overbevisende. Han viste dog igen i dag, at han er løbets næsthurtigste, og toget med Shane Archbold og Alvaro Hodeg er også stærkt, selvom man kan frygte, at Hodeg ligesom i dag forsvinder på bakkerne. En modvindsspurt er altid god for aerodynamiske Cavendish, der samtidig er en mester i at læse en spurt - noget, der er vigtigt i denne lidt specielle finale. Spørgsmålet er bare, om fart og friskhed stadig rækker. Man kunne også spekulere i, om Shane Achbold eller Alvaro Hodeg skal have chancen, men da også pointtrøjen er på spil, virker det usandsynligt. Archbold kan dog komme i spil, hvis Cavendish skulle ryge på den stejle stigning.

Alejandro Valverde, Elia Viviani, Mark Cavendish… Det vil være smukt, hvis André Greipel bliver den fjerde sejrsmaskine, der i dette forår bryder en lang tørke, og det er ikke umuligt. I går var han uhyre tæt på, og også i dag kørte han en bedre spurt, end han gjorde i starten af løbet. Han synes at have glæde af bakkerne, der har gjort ham mere konkurrencedygtig, men igen er det først og fremmest supertoget, der skal give ham sejren. I dag blev de brugt for tidligt til at lukke angrebene, men får de igen sat Greipel perfekt op, som de har gjort næsten alle dage, er det måske her, han kan vinde. I en faldende spurt kan det være svært at gå forbi, som vi så i dag, og selvom modvinden i den sammenhæng ikke er en fordel, er det måske netop her, at et godt lead-out kan give Greipel en sejr, som den rene fart ellers ikke helt rækker til. Skulle Greipel mod forventning ryge af på den stejle stigning, er det en chance for Davide Cimolai, der så vil være en af de hurtigste.

Det er måske også den store chance for Stanislaw Aniolkowski. Polakken har været uhyre stabil i årets løb og vist, at hans positionering er skræmmende god, selvom han er nærmest uden hold. Han har manglet den allersidste fart, men særligt i går så han altså lynhurtig ud. Netop i en faldende finale, hvor det ikke handler helt så meget om klassisk topfart, er det måske polakkens chance for at slå de hurtigere folk. Han sidder utvivlsomt godt igen, og i en modvindsspurt skal timingen ikke være helt skæv hos de forreste for, at han kan vinde, som vi eksempelvis så, da Luka Mezgec og Sacha Modolo slog hurtigere folk i den verdensberømte og livsfarlige spurt i Katowice i Polen.

Man må også pege på Kristoffer Halvorsen . Nordmanden har virket ganske velkørende på bakkerne og kørte sin vel nok bedste spurt på gårsdagens hårde etape. I dag blev han lukket inde, da han kom med Cavendish frem til sidst, og derfor blev det ikke til et resultat, og den risiko er der igen for den ikke alt for positioneringsstærke nordmand. Vi ved dog, at toget er en stor styrke, og Uno-X har oftest fået ham ført så godt frem, at han måske med den rette timing også kan vinde denne faldende modvindsspurt.

Det var lidt skuffende at se Luca Mozzato i dag, men han bør som udgangspunkt have fordel af en sen bakke. I en flad spurt er han ikke voldsomt hurtig, men som sagt handler denne spurt ikke om klassisk topfart. Det er meget vigtigere med god position og timing, og her burde han med sine klatreevner stå fornuftigt til at runde bakken med friskhed og i en god position til i hvert fald at sikre sig et godt resultat.

Igen skal Giovanni Lonardi vel også nævnes. Italieneren har været bedre end længe i dette løb, hvor han både har kunnet klatre, spurte og positionere sig. Særligt sidstnævnte er gået overraskende godt, og derfor har han været uhyre stabil i top 10. Farten rækker næppe til at vinde, men han synes at have pakken til at lave endnu et godt resultat.

Naturligvis skal man også nævne Eduard Grosu, der er både en af de hurtigste og mest positioneringsstærke. Det er derfor ikke en ringe finale for ham, men desværre så vi i dag, at han skulle arbejde for meget for holdet. I morgen er der ingen sidevind, og det burde derfor gøre det muligt for ham at spare sig, men han risikerer at skulle sørge for, at Diaz ikke sidder dumt i finalen. Derfor er det ikke sikkert, at han får kørt spurten.

Jeg var lidt skuffet over, at Gleb Brussenskiy ikke kom over stigningen fredag, fordi han klatrede så flot i Coppi e Bartali. I dag var han dog brølstærk, og det så ud til, at han kunne udnytte den hårdere afslutning til endelig at vinde den positionskamp, han slet ikke har mestret. Det kunne tale for, at han også i morgen sidder godt efter bakken, og det bør tale for et godt resultat i en faldende finale.

Det samme gælder for Vincenzo Albanese. Han er ikke verdens hurtigste, men han klatrer bedre end de fleste, og det gav en fin 5. plads i dag. Morgendagens finale minder meget om denne, og en god position på bakken kan føre langt, ligesom den faldende finale kompenserer for manglende fart. Særligt hvis det går voldsomt for sig på den stejle stigning, står han stærkt. Som vi så i dag, kan Luca Wackermann også bruge en sen bakke til at sikre sig så god en position, at top 10 er mulig.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Blandt de øvrige sprintere har jeg tabt tiltroen til Juan Jose Lobato, der endda blev sat i dag og ikke har vist megen fart. Finalen er nok for svær for Matteo Malucelli, men måske kan Ziga Jerman lave en top 10.  Finalen er nok også for hård for Manuel Penalver, og David Gonzalez, Andrea Peron og Damiano Cima mangler fart. Stigningen giver måske en chance for Ahmet Örken, der i dag endelig gik i top 10, samt Szymon Tracz , men den er til gengæld en udfordring for Siarhei Shauchenka, Martins Pluto, Georgios Bouglas, Mamyr Stash og Lars Kulbe.

Feltet.dks vinderbud: Jasper Philipsen

Øvrige vinderkandidater: Mark Cavendish, André Greipel

Outsidere: Stanislaw Aniolkowski, Kristoffer Halvorsen, Luca Mozzato, Davide Cimolai, Shane Archbold

Jokers: Alvaro Hodeg, Giovanni Lonardi, Eduard Grosu, Gleb Brussenskiy, Vincenzo Albanese, Luca Wackermann

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Sacha Modolos sejr fra 2012.