Ruten

BinckBank Tour er kendt for sine flade power-enkeltstarter, men det ændres der på med den tvungne ændring. I stedet for at træde mange watt langs den hollandsk kyst skal rytterne nu ud i en fusion mellem enkeltstarten og den oprindeligt planlagt Amstel-etape. Det betyder, at de over godt 8 km nu i stedet skal over hele to stigninger i den kuperede Limburg-provins, og dermed stilles der pludselig krav til nogle klatreevner, som slet ikke skulle have været relevante oprindeligt.

Distancen er reduceret med næsten 3 km, så der nu blot skal køres 8,14 km med start og mål i den belgiske by Riemst, der ligger midt i den kuperede Limburg-provins, der er kendt som hjemsted for Amstel Gold Race. Det får rytterne at mærke med det samme, når de efter et hurtigt sving kører mod sydvest op ad Slingerberg (500 km, 8,2%). Herefter bliver det til gengæld enkelt, når rytterne fortsætter mod sydvest og siden nordvest, vest og slutteligt nordøst gennem terræn, der kun er ganske let faldende og byder på i alt tre sving, inden det efter en lille bakke falder kraftigt ned mod Maas-floden.

Her drejer man efter 4 km mod nordvest for at køre præcis en kilometer langs floden, hvor det stiger ganske let, inden man via to sving krydser floden for at køre den modsatte vej tilbage mod sydøst ad en vej, der nu er let faldende og siden let stigende. Med 6,7 km igen drejer man væk fra floden for at passere Muizenberg-stigningen (300 m, 5,5%), der har top efter 7 km, hvorefter man fortsætter mod sydvest via en ukompliceret nedkørsel, indtil man via to sving rammer de sidste 140 m, der er let stigende.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Etapen byder på i alt 118 højdemeter.

Riemst har siden 2012 hvert år været startby, men ikke siden GP Erik Breukink i 2003 og 2002 været måæby for et stort cykelløb. I 2003 vandt Bernhard Eisel en spurt i byen, mens Stefan Van Dijk og Jimmy Casper vandt to på hinanden følgende spurtsejre i byen i 2002.

Vejret

Efter en våd torsdag venter en betydeligt mere behagelig søndag. Ganske vist vil det være overskyet, men risikoen for byger er kun 5-15%, værst for de først startende. Temperaturen vil nå 18 grader, og der vil være en sydøstlig og østlig vind, der i løbet af etapen aftager fra en styrke på 15 til 20 km/t. Det giver sidemed- og medvind på de første 5 km og derefter mod- og sidemodvind.

Favoritterne

Med dagens sejr fik Mads Pedersen næsten det maksimale ud af hans største fordel i dette løb, nemlig at han modsat de andre favoritter kunne tage væsentligt med bonussekunder i massespurterne. Således går han nu ind til de afgørende dage md 13 sekunder ned til Mathieu van der Poel og 16 sekunder ned til Søren Kragh og Stefan Küng, der på forhånd har måttet regnes som hans væsentligste rivaler. Endnu bedre blev det af, at Den Gyldne Kilometer forsvandt, og man må for Van der Poels skyld håbe, at dagens lidt særegne Alpecin-taktik ikke rammer ham senere, hvis han kommer til at mangle de sekunder, som han kunne have sikret sig undervejs på dagens etape.

De wattmonstre, der havde set frem til at træde mange watt langs den hollandske kyst må være svært skuffede. De 118 højdemeter over bare 8,1 km er ganske meget, og selvom hele midterstykket lægger op til en god gang tons omkring Maas-floden, spiller de to stigninger på den nye rute en ganske betydelig rolle. Særligt Slingerberg er en slem sag, der midtvejs har 200 m med 9%, og selvom den er kort, er det på så kort en enkeltstart en faktor, der ingenlunde kan negligeres. Slingerbergs stejlhed gør også, at eksplosivitet og punch er vigtigt Det tekniske element er ikke helt så udtalt som på den forrige etape, men med 6 skarpe sving undervejs er også det et forhold, der skal tages i betragtning.

Vejret kan også spille en rolle. Der er en ganske beskeden bygerisiko, der er størst for de først startende, men det er forventeligt, at alle har tørre veje. Vigtigere er det, at vinden lægger sig undervejs, og på en rute med start og mål samme sted, må det antages at være endnu en fordel for de sidst startende. Naturligvis er det anderledes, hvis udturen har læ og hjemturen er hel åben, men ud fra et kort ser det ud til at forholde sig lige omvendt. Samlet set må det være en lille fordel at ligge til i klassementet og starte sent.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Den anderledes rute giver også et andet favorithierarki end oprindeligt antaget, og jeg tror faktisk, at balancen tipper til fordel for Søren Kragh. Danskeren har stadig fordel af sine tekniske evner, men i forhold til hovedrivalen, Stefan Küng, er han mere klatrestærk og har mere punch. I hvert fald på Slingerberg bør Kragh køre nogle sekunder stærkere end Küng, der til gengæld har færre kilometer til at træde sine mange watt. Faktisk kunne Kragh ikke få en meget bedre rute end denne, der kan kaldes en forkortet udgave af den, han vandt i Paris-Nice. Kombinationen af storform og alsidighed gør Kragh til min nye favorit.

Det vil dog være dumt at afskrive Stefan Küng. Den store schweizer klatrer glimrende, som han senest viste i Tourens bjerge eller på bakkerne ved VM i Yorkshire, hvor det blev til bronze. Han mestrer dem også på enkeltstarter, som vi så ved hans overlegne sejr på den kuperede EM-rute, og formen er fremragende, som VM viste. Küng er imidlertid mere kraftfuld end eksplosiv, og han bør uanset hvad tabe sekunder til puncheurtyperne på begge bakker, særligt Slingerberg. Det er ikke udelukket, at han kan indhente det tabte med sin kraft på det flade midterstykke, der dog afbrydes af flere sving, som ligeledes er til fordel for mere eksplosive typer, men han får sværere ved at vinde på denne end på den gamle rute.

Det er dog nok Mathieu van der Poel, der skal glæde sig mest over ændringerne. Hollænderen vil formentlig køre stærkere end alle andre på begge stigninger, særligt Slingerberg, hvor han kan spurte op som ingen anden. De tekniske dele er også perfekte for den alsidige komet, der tager svingene bedre end nogen anden. Udfordringen er det flade powerstykke, men som skrevet i optakten forleden kørte Van der Poel lige op med flere specialister i Tirreno forleden. Distancen er også til fordel for ham, og jeg vil overhovedet ikke blive overrasket, hvis Van der Poel pludselig ender med at vinde den etape, hvor de andre skulle have taget tid på ham.

Mads Pedersen skal til gengæld næppe glæde sig over ændringerne. Nok er Pedersen udmærket på korte bakker, men han er tungere end alle de ovennævnte. Han er også mere kraftfuld end eksplosiv, og da han tillige ikke har helt samme power som i hvert fald Küng, men nok heller ikke Kragh, får han det sværere under de nye omstændigheder. Omvendt har han vist sit punch på Kiddesvej i Danmark Rundt, tempoevnerne med 4. og 6. pladserne på specialistenkeltstarten i Tirreno og formen i Touren. Med de ben, han har nu, kan Pedersen også være med helt fremme på denne rute.

Jeg tror heller ikke, at Patrick Bevin skal ærgre sig. Newzealænderen var som bekendt meget tæt på at vinde Tour Down Under sidste år i kraft af sit punch, og faktisk var det netop som puncheur, han slog igennem. I det hele taget burde denne rute være ganske perfekt for en så alsidig fyr som Bevin, der også er teknisk dygtig. Når jeg alligevel ”kun” har ham som nr. 5 på listen, skyldes det, at jeg ikke er overbevist om formen efter en løbsfattig periode - særligt når han blev sat til at føre på 1. etape. Omvendt viser 12. pladsen ved VM, at han trods alt har lidt at skyde med. Den tidlige starttid kan dog være en ulempe.

Jeg tror faktisk heller ikke, at det er nogen ulempe for Jannik Steimle . Ganske vist er han stadig et relativt ubeskrevet blad, men hans resultater sidste år viser, at han er stærk i mellemkuperet terræn. Hans sejr i Slovakiet forleden viser form og power, og sidste års prologsejr i Østrig viser tekniske evner. Med andre ord synes han at have hele pakken, men spørgsmålet er, om han alligevel er lidt for tung til at drage fordel af specielt Slingerberg. Den tidlige starttid kan dog være en ulempe.

Ændringerne er bestemt heller ikke gode for Yves Lampaert, der nok er hurtig, men ligesom Pedersen er mere kraftfuld end eksplosiv. Slingerberg er ikke skabt til belgieren, hvis form tillige stadig er usikker efter kravebensbruddet. Lampaert er dog stadig en alsidig fyr, der er teknisk dygtig og har masser af power, som vi så med sejren foran alverdens specialister i Schweiz sidste år, og som klassikerspecialist kan han trods alt godt køre på korte bakker.

En rytter, der pludselig bliver mere interessant, er Alex Edmondson. Egentlig ville man tænke, at han nok var for tung til at drage fordel af terrænet, men han var dybt imponerende, da han blev nr. 2 på den stærkt kuperede enkeltstart i Ruta del Sol tidligere i år. Faktisk minder denne enkeltstart meget om den spanske ditto, men til gengæld er det helt uklart, hvor han står formmæssigt efter en lang løbspause. Og så starter han desværre som en af de allerførste

Vi er stadig bare ved at lære Stefan Bissegger at kende, men en 18. plads i Tour de l’Avenir viser, at han trods sin størrelse kan klatre. Hurtig er han også, og tempoevnerne er indiskutable, som blandt andet en EM-bronze dokumenterer. Formen synes også god trods en lang pause, men jeg er stadig lidt i tvivl om, hvorvidt han har den eksplosivitet, der nok kræves for at være med helt i front her.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

Christophe Laporte bør også kunne gøre det godt på denne rute. Sejrene i Belgium Tour og Poitou-Charentes viser tempoevnerne, og han er teknisk fremragende. Eksplosion har han masser af, og han klatrer også ganske habilt, ligesom distancen tiltaler ham. Formen efter Touren er formentlig også ganske god, men spørgsmålet er, om der alligevel bliver lidt for meget klatring.

Mads Würtz Schmidt har genfundet lidt af de gamle tempoevner, og denne ændring er næppe helt skidt for ham. Jeg er lidt bekymret for, at han underpræsterede kraftigt på enkeltstarten i Paris-Nice, men egentlig burde han være ganske god på disse korte bakker. Formen så også god ud på 1. etape, og han har i virkeligheden det meste af pakken, selvom der er bedre klatrere end ham.

Lidt af det samme kan siges om Luke Durbridge. Også han er en glimrende klatrer, og trods sine store udsving på enkeltstarter viste han med et hæderligt VM, at han har fornuftig form og rimelige tempoben lige nu. Til gengæld er han slet ikke så tempostærk som tidligere, og han er ikke just typen, der med sin dieselmotor blæser op ad korte bakker. Desværre starter han som nr. 4 og dermed næsten alleførst.

Historien gentager sig for Tobias Ludvigsson. I forvejen var hans VM bekymrende, men til gengæld var hans 4. plads i Tirreno måske hans bedste resultat nogensinde.  Han er helt urimeligt uforudsigelig på enkeltstarter, men rammer han en af sine gode dage, er han åbenlyst kraftfuld, og han klatrer også ganske godt. Til gengæld kniber det i den grad med eksplosiviteten.

Måske er det også her Edvald Boasson Hagen kan rejse sig. Nordmanden har ikke kørt gode enkeltstarter siden choksejren i Valencia for næsten to år siden, men denne rute med power, eksplosive stigninger og tekniske dele burde tiltale hans alsidighed mere end det rene tempotons. Jeg frygter, at han i dag er lidt for tung til at være med i front, men omvendt vandt han jo altså i Valencia på en endnu vanskeligere stigning.

Endelig vil jeg pege på Sonny Colbrelli. Han har været alt andet end temporytter, men overraskede stort med sin 10. plads i Ruta del Sol. Det var som nævnt på en kuperet og teknisk rute, der minder meget om denne. Samtidig viste han fornem form i Tourens bjerge, så måske kan han overraske lige så meget som dengang.

Til gengæld tror jeg ikke på de tungere folk som Max Walscheid, Jasha Sütterlin, Mathias Norsgaard, Damien Gaudin, Tom Bohli, Tom Scully og Nathan van Hooydonck på denne rute. Omvendt kan eksplosive klassikerryttere som Mike Teunissen, Florian Senechal, Sep Vanmarcke, Zdenek Stybar, Nils Eekhoff, Jonas Rutsch, Jonas Rickaert og Robert Stannard lave overraskende gode resultater her, selvom de ikke er specialist. Jeg tror, at Nils Politt, Alexis Gougeard og Niki Terpstra er for meget dieselmotorer til at være med i front her.

Feltet.dks vinderbud: Søren Kragh

Øvrige vinderkandidater: Stefan Küng, Mathieu van der Poel

Outsidere: Mads Pedersen, Patrick Bevin, Jannik Steimle, Yves Lampaert, Alex Edmondson

Jokers: Stefan Bissegger, Christophe Laporte, Mads Würtz Schmidt, Luke Durbridge, Tobias Ludvigsson, Edvald Boasson Hagen, Sonny Colbrelli

Starttider

Starttider findes under live-opdateringen