Optakt: 2. etape af La Route d’Occitanié
02. august 2020 13:55Foto: Sirotti
af Emil Axelgaard

Bryan Coquard fik en drømmestart på den ”nye” sæson ved at slå en fortsat sejrsløs Elia Viviani på en dag, hvor et styrt martrede finalen. Franskmanden drømmer nu om at gøre det igen på løbets sidste sprinteretape, men denne gang truer en ikke helt uvæsentlig bakke med at gøre det svært for nogle af de hurtige folk.

Radio Tour, sæson 2, afsnit 17: Et kig frem mod Strade Bianche og et post-corona-tjek

se mere cykling på

Ruten

2. etape har typisk været helliget sprinterne, selvom man i 2017 krydrede dagen ved både at have en etape for de hurtige folk og en enkeltstart. De håber da også at få chancen igen i år, men formentlig bliver finalen for hård for langt de fleste. En relativt svær bakke i finalen efterfulgt af et stigende opløb kan nemlig sagtens ende med at rense feltet for sprintere og i stedet betyde, at puncheurtyper skal spurte om sejren i Cap Decouverte.

 

I alt skal der tilbagelægges 174,5 km, som fører feltet fra Carcassonne til Cap Decouverte. Starten er den hårdeste, da man efter et kort fladt stykke, som fører mod nordvest, fortsætter mod nordvest op ad kategori 3-stigningen Montee du Sor (15,0 km, 3,4%), som er en lang, jævn opkørsel uden stejle procenter. Toppen rundes efter 27,0 km, hvorefter en let nedkørsel leder mod nordvest ned til Revel, hvor dagens første spurt kommer efter 42,2 km. Nu går det mod nord igennem hovedsageligt fladt terræn, men der er tre mindre bakker, hvoraf den sidste er Col de Canguillan (2,7 km, 4,9%), som har top efter 75,9 km, inden en nedkørsel leder ned til Graulhet, som passeres efter 80,0 km.

 

Herfra bliver terrænet næsten helt fladt, mens man skiftevis kører mod nord og nordøst med retning mod målbyen. I Albi rammer man kategori 3-stigningen Cagnac-Les-Mines (2,7 km, 4,0%), som har en hård start med 6,2% over den først kilometer, men derefter er blød. Toppen rundes efter 122,2 km, hvor man rammer den afsluttende rundstrækning, og herefter stiger det let op til stregen, der krydses for første gang efter 126,9 km i forbindelse med den anden spurt.

 

Etapen afsluttes nu med en omgang på den 47,6 km lange runde. Den indledes helt fladt, mens man kører mod vest og nordvest, inden en nedkørsel leder ned til Cordes-sur-Crel, som nås efter 145,4 km. Nu følger man en snoet og let stigende vej mod nordøst, indtil man drejer mod syd ind på kategori 3-stigningen Cote de Monesties (1,9 km, 5,9%), som efter 1 km med 5-6% stiger med 6,9% over 500 m, inden den flader ud frem mod toppen.

 

Herfra resterer blot 11,5 km, der er uden nedkørsel. I stedet stiger det let mod sydøst ned til målbyen, hvor man kører lige forbi målstregen for at slå en sløjfe mod syd, inden man kører mod nord tilbage mod mål. Der er en ganske lille nedkørsel, inden de sidste 5 km alle er ganske let stigende med det stejleste stykke lige inden den røde flamme. Finalen er ukompliceret med en lang, lige vej på de sidste 3 km, men der er et sving med 600 m igen.

 

Etapen byder på i alt 2104 højdemeter.

 

Cap Decouverte har kun én gang været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde. Det var på den mindeværdige enkeltstart i Touren 2003, hvor Jan Ullrich for alvor kunne begynde at drømme om at slå Lance Armstrong, da han over 47 km suverænt sejrede med hele 1.36 ned til texaneren, der efter eget udsagn dehydrerede i den ekstreme varme.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vejret

Som nævnt ovenfor ved Lance Armstrong, hvor varmt området kan være om sommeren, men efter dagens bageovn bliver det hele anderledes søndag. Ikke blot vil der mod slutningen af etapen være en del skyer, temperaturen vil heller ikke nå mere end 27 grader. Vinden vil komme fra vest og tiltage, så det mod slutningen blæser pænt med 20 km/t. Det giver først sidemodvind og siden sidevind stort set hele vejen frem til rundstrækningen. Her bil der først være modvind og siden medvind frem til bunden af stigningen, hvorefter der vil være først sidemedvind og slutteligt sidevind, indtil man med 600 m igen drejer ind i sidemodvind.

 

Favoritterne

Bryan Coquard viste sig hurtige end den utvivlsomt meget frustrerede Elia Viviani, der slet og ret blev overspurtet af den lille franskmand, men heldigvis for europamesteren er der én chance mere for at tanke selvtillid inden Milano-Sanremo. Søndagens etape er sidste mulighed for sprinterne, og den må man formode, at de ønsker gribe.

 

Der burde derfor være masser af interesse i at jagte udbruddet. B&B Hotels skal naturligvis forsvare trøjen, og Cofidis skal naturligvis tro på Viviani. Bahrains primære mål er at vinde en etape med Sonny Colbrelli, og der er således i hvert fald tre hold, der kan ventes at tage ansvar.

 

Etapen er dog ikke helt let. Starten er knaldhård, og vi så i dag med Lilian Calmejane og Andreas Kron, at også stærke folk er friske på at angribe. Det kan derfor godt blive en ret vild start, hvor et stærkt udbrud dannes, og derfor skal sprinterholdene måske stramme sig an for at skabe samling. Undervejs bliver det dog betydeligt lettere, og med så mange sprinterhold med en klar interesse i at jagte, bør det være muligt.

 

Sidevinden kan dog være en udfordring. I dag fik klassementsrytterne sig en gevaldig forskrækkelse grundet det store styrt i finalen, og angiveligt var der også undervejs en del nervøsitet i vinden. Det vil der helt sikkert være igen på en dag med næsten uafbrudt sidevind i den første del, og man kan slet ikke udelukke, at der vil ske noget. Da der til gengæld ikke rigtigt er væsentlig sidevind på rundstrækningen og dermed på de sidste knap 50 km, vil det dog være modigt at gøre forsøget, især da de fleste gerne vil spare sig til kongeetapen. Jeg tror derfor ikke, at vinden vil komme i spil.

 

Det vil i stedet bakken til slut. Den er ikke helt let, og selvom den er kortere, er den stejlere end eksempelvis Poggio, som rytterne skal overvinde om præcis en uge. Skal man vinde La Primavera i Sanremo på lørdag, skal man dog også kunne klare denne lille bakke, og derfor vil de fleste topnavne forhåbentlig komme med over. Jeg vil dog tro, at Bahrain vil gøre alt for at lægge pres på og dermed komme af med så mange sprintere som muligt, ligesom Circuis med Andrea Pasqualon kunne have en lignende plan. Der bør således komme en del udskilning, især fordi vinden er gunstig, og de tunge folk kommer helt sikkert ikke med hjem.

 

Igen er selve finalen stigende over de sidste 5 km, men det er meget begrænset. Den sidste kilometer stiger blot med 1,8%, og det vil derfor spille en begrænset rolle. Samtidig er finalen ikke teknisk, men man må ikke sidde for langt tilbage ved svinget med 600 m igen.

 

Igen peger jeg på Elia Viviani. Det var lidt af en bet at blive slået af Coquard, men marginen var trods alt meget lille, selvom franskmanden vitterligt var hurtigst. Set i lyset af, at hans to vigtigste lead-out men, Simone Consonni og Christophe Laporte, der begge bør klare bakken, i dag var sat ud af spillet af defekter, var det trods alt ikke helt skidt. Viviani bør selv klare bakken, og selvom Fabio Sabatini næppe gør det, kan han regne med Consonni og Laporte. Det er trods alt det stærkeste tog, og med et perfekt lead-out har han gode chancer for at gøre det færdigt.

 

Hans værste rival må være Bryan Coquard. Den franske hane så ud til at have et fartmæssigt overskud på de sidste meter, hvor han med et cykelkast akkurat kom forbi Viviani. Bakken er kun til hans fordel, selvom han ikke længere klatrer så godt og efterhånden har en ret svingende holdbarhed. Hans positionering er altid et problem, men det bør kunne klares i denne ukomplicerede finale med hjælp, da Kevin Reza og måske også Jens Debusschere bør komme med over. Sidder han lige bag Cofidis-drengene, ligner han hurtigste mand med.

 

Niccolo Bonifazio blev i dag bremset af styrtet, men viste, at han ikke som så ofte før er formmæssigt helt væk ved at klare udskilningen. Desværre gjorde hans tog det ikke, og det vil de heller ikke gøre i morgen. Bonifazio er blandt topsprinterne den ringeste klatrer, og derfor frygter jeg, at han får svært ved at klare bakken. Klarer han den, er han dog livsfarlig i lyset af den spurtstyrke, han senest viste med sejren i Paris-Nice. Og med sin gode positionering lever han uden et dominerende tog.

 

Sonny Colbrelli var synligt langsommere end rivalerne, selvom det var ham, der åbnede spurten. Det vil han formentlig også være i morgen, men han har fordel af at være den klart bedste klatrer. Kan Bahrain gøre det knaldhårdt, skal man ikke afskrive Colbrelli, særligt i en spurt, der trods alt er stigende. Han hæmmes heller ikke alt for voldsomt af den manglende positioneringsevne i denne finale.

 

Man må også igen nævne Clement Venturini. Franskmanden måtte i dag næsten bremse op i forbindelse med styrtet, men endte alligevel som nr. 5. Han klatrer bedre end både Coquard og Viviani og klarer med sikkerhed bakken. Spurten er måske ikke helt hård nok, men den stiger trods alt. Og så ved vi, at han positionerer sig fremragende.

 

Også Andrea Pasqualon drømmer om et hårdt løb. Nogen supersprinter er han ikke, men i en lidt hårdere finale kan han afslutte. Han positionerer sig også glimrende, selv uden noget stort hold. Desværre er opløbet nok ikke hård nok til, at han for alvor kan true de hurtigste.

 

Endelig vil jeg fremhæve Anthony Maldonado. Blandt sprinterne er han en af de bedre klatrere, og han har derfor glæde af den hårdere finale. Han er til gengæld ikke en klassisk sprinter, og med et svagt hold får han svært ved at vinde.

 

Piotr Havik, Josef Cerny, Matthias De Witte, Pierre Idjouadiene og Julien Trarieux kan alle spurte i en lille gruppe, men er ikke klassiske sprinter og kan ikke vinder. Giovanni Lonardi, Marco Benfatto, Lucas Carstensen, Matteo Malucelli, Emiel Vermeulen, Arvid de Kleijn, August Jensen, Tony Hurel og Bram Welten overlever næppe bakken. Og så skal man altid være forsigtig med at afskrive, at Benoit Cosnefroy finder på et eller andet med et angreb i en finale, der ikke er helt let.

 

Feltet.dks vinderbud: Elia Viviani

Øvrige vinderkandidater: Bryan Coquard, Niccolo Bonifazio

Outsidere: Sonny Colbrelli, Clement Venturini, Andrea Pasqualon, Anthony Maldonado

Jokers: Piotr Havik, Josef Cerny, Matthias De Witte, Pierre Idjouadiene, Julien Trarieux, Benoit Cosnefroy

Feltet.dks vinderbud

Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder.
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere.
Op til fem ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 10-placering.
Ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men lille. Sejr er kun muligt, hvis alt flasker sig, men en top 10-placering er til gengæld ganske sandsynlig.
Ryttere, for hvem en sejr må betragtes som stærkt usandsynlig, men som alle under de rette omstændigheder kan komme i spil til en top 10-placering.
Elia Viviani
Bryan Coquard, Niccolo Bonifazio
Sonny Colbrelli, Clement Venturini, Andrea Pasqualon, Anthony Maldonado
Piotr Havik, Josef Cerny, Matthias De Witte, Pierre Idjouadiene, Julien Trarieux, Benoit Cosnefroy
INFO
Optakter
Nyheder
La Route d'Occitanie
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

TIRSDAG

Ærgerlig Serry: Vi skulle have vundet

De Bondt: Ikke i tvivl om at køre fuld gas

Eksklusivt interviewAmdi før iagttagelsesløb: Folk vil gerne besejre mig

Tocifret antal sejre: Danskerne blander sig i toppen

De Bondt belgisk mester - Quick-Step hjælper styrter i finalen

LIVE nu: Følg klassikerstjernernes kamp om en af sportens vigtigste trøjer

Franskmand snød sprinterne i Camembert

Ruterne på plads til VM-iagttagelsesløb - Vi livestreamer i morgen

Lynoptakt: Belgiske mesterskaber

Verdensmester: Jeg hader at træne

Medie: Lopez forlader Astana

Feltet.dk lancerer gravelsektion sammen med Mads Christensen

De Plus bryder endelig stilheden

Video i artiklenTour de France-analyse: Monopolernes fald

Kopecky sikrer sig den belgiske titel

Eksklusivt interviewSimon Nielsen klar til at køre om 'ultimativ' VM-billet: Forventer at være med helt fremme

Rohan Dennis sigter efter tre på stribe

Gregor Mühlberger skifter til Movistar

To gange Kragh Andersen til BinckBank Tour

Eksklusivt interviewBirgitte Krogsgaard forud for VM: Stort at være udtaget

Transferlisten 2020-2021 - WorldTour

UCI med kommentar efter ransagning af Quintanas værelse

Lotto Soudal henter to unge belgiere

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

MANDAG

Eksklusivt interviewMuff satser på VM-udtagelse: Vil sindssygt gerne køre

Opdateret: Quintanas hotelværelse ransaget under Touren

Evenepoel motiveret af Pogacars succes

Pidcock sendes til Ineos Grenadiers

Prøv banecykling - slå til nu og spar 30%

Thomas Nørup i spidsen for Danish Cross Academy

Pogacar´s træner: Jeg bad ham tage en uge væk fra cyklen

Dumoulin var tæt på at stoppe sin karriere

Gravel Ride: Strade Forestali 2020

Test: Trek Èmonda SL 6 P

Carapaz skal til Vuelta a España

Video i artiklenHar du en fysisk cykelbutik? Så lad os hjælpe dig gratis!

Statistik: Valgren halvvejs på at nå op til Nicki

Video i artiklenDobbeltjuniorverdensmester før elite-VM: Jeg har kæmpet hårdt

Niewiadoma før VM: Jeg krydser fingre

Elisa Longo Borghini vil give det et skud til VM

Tidligere enkeltstarteuropamester forud for VM: Jeg glæder mig til enkeltstarten

Klassementet på point: Den franske kamp, nationale mestre og andre tal

Video i artiklenTour de France-vinder om VM-ruten: Jeg elsker hårde ruter

Klassementet på point: Den nordiske kamp - Hvem vandt?

Video i artiklenNibali og den italienske landstræner har prøvekørt VM-ruten

Klassementet på point: Ungdomskonkurrencen

Mads Pedersen vidste, at det krævede et mirakel

Riis: Det har været tre hårde uger

Movistar fik målene opfyldt

Klassementet på point: Holdkonkurrencen

Porte: Vil huske øjeblikket resten af mit liv

Roglic har ondt af sine holdkammerater

Efter 21. etape i Touren: Sådan er klassementet på point

De danske Tour-placeringer igennem tiderne

SØNDAG

Produktnyt: Canyon lancerer E-gravel cykel

Afklaret Lopez: Jeg var én dag fra et kæmpe resultat

De otte danskere i Touren sætter ny rekord

Lykkelig Pogacar lamslået over sejr

Video i artiklenBennett: Al lidelsen i bjergene er det hele værd nu

Video i artiklenAsgreen: Presset var væk inden spurten

Video i artiklenSe højdepunkterne fra årets sidste Tour-etape!

Video i artiklen"Det havde været stort selv uden trøjen" - Pogacar om indkørslen i Paris

Video i artiklenAsgreen efter etapen: Jeg tror, man undervurderer Sam under pres

Video i artiklenEuforisk Bennett: Jeg kan ikke beskrive, hvor glad jeg er!

Video i artiklenBennett hurtigst på Champs-Élysées - Mads Pedersen toer

Video i artiklenBennett tager sejren i Paris foran Mads P!

Video i artiklenDejlige billeder! Roglic og Pogacar omfavner hinanden undervejs på etapen

Bouhanni vinder i GP d'Isbergues

Danny van Poppel vinder Gooikse Pijl: Riwal-rytter på podiet

På trods af brækket håndled: Van Vleuten udelukker ikke VM

Video i artiklenPogacar er stadig i drømmeland: Jeg har ikke forstået det endnu

Video i artiklenBennett om grøn trøje i Paris: Jeg tænker ikke for meget over det, for så bliver jeg emotionel

Video i artiklen"Holdet er relativt friskt, så vi giver det et skud" - Cees Bol om chancerne i Paris

Video i artiklenÆrlig Van Aert: Det var en lang aften, men vi indså, at vi blev slået af en bedre rytter

Video i artiklenRichie Porte om sin usikkerhed i feltet: Jeg tror, at man bliver roligere med alderen

Video i artiklenMezgec usikker på Champs-Elysees spurt: Har set de sidste seks års spurter, de er alle forskellige!

ColoQuick dominerede Jysk/Fynsk mesterskab

Video i artiklenMellemfornøjet Peter Sagan: Du skal være heldig for at vinde i Paris

Video i artiklenOverraskende Ewan-udmelding: Sådan som jeg har sprintet i Touren er ikke ideelt

Hirschi kåret som den mest angrebsivrige rytter i Touren

Yates faldt til niendeplads: Ikke min bedste præstation