2. etape har typisk v\u00e6ret helliget sprinterne, selvom man i 2017 krydrede dagen ved b\u00e5de at have en etape for de hurtige folk og en enkeltstart. De h\u00e5ber da ogs\u00e5 at f\u00e5 chancen igen i \u00e5r, men formentlig bliver finalen for h\u00e5rd for langt de fleste. En relativt sv\u00e6r bakke i finalen efterfulgt af et stigende opl\u00f8b kan nemlig sagtens ende med at rense feltet for sprintere og i stedet betyde, at puncheurtyper skal spurte om sejren i Cap Decouverte.<\/p>","
I alt skal der tilbagel\u00e6gges 174,5 km, som f\u00f8rer feltet fra Carcassonne til Cap Decouverte. Starten er den h\u00e5rdeste, da man efter et kort fladt stykke, som f\u00f8rer mod nordvest, forts\u00e6tter mod nordvest op ad kategori 3-stigningen Montee du Sor (15,0 km, 3,4%), som er en lang, j\u00e6vn opk\u00f8rsel uden stejle procenter. Toppen rundes efter 27,0 km, hvorefter en let nedk\u00f8rsel leder mod nordvest ned til Revel, hvor dagens f\u00f8rste spurt kommer efter 42,2 km. Nu g\u00e5r det mod nord igennem hovedsageligt fladt terr\u00e6n, men der er tre mindre bakker, hvoraf den sidste er Col de Canguillan (2,7 km, 4,9%), som har top efter 75,9 km, inden en nedk\u00f8rsel leder ned til Graulhet, som passeres efter 80,0 km.<\/p>","
Herfra bliver terr\u00e6net n\u00e6sten helt fladt, mens man skiftevis k\u00f8rer mod nord og nord\u00f8st med retning mod m\u00e5lbyen. I Albi rammer man kategori 3-stigningen Cagnac-Les-Mines (2,7 km, 4,0%), som har en h\u00e5rd start med 6,2% over den f\u00f8rst kilometer, men derefter er bl\u00f8d. Toppen rundes efter 122,2 km, hvor man rammer den afsluttende rundstr\u00e6kning, og herefter stiger det let op til stregen, der krydses for f\u00f8rste gang efter 126,9 km i forbindelse med den anden spurt.<\/p>","
Etapen afsluttes nu med en omgang p\u00e5 den 47,6 km lange runde. Den indledes helt fladt, mens man k\u00f8rer mod vest og nordvest, inden en nedk\u00f8rsel leder ned til Cordes-sur-Crel, som n\u00e5s efter 145,4 km. Nu f\u00f8lger man en snoet og let stigende vej mod nord\u00f8st, indtil man drejer mod syd ind p\u00e5 kategori 3-stigningen Cote de Monesties (1,9 km, 5,9%), som efter 1 km med 5-6% stiger med 6,9% over 500 m, inden den flader ud frem mod toppen.<\/p>","
Herfra resterer blot 11,5 km, der er uden nedk\u00f8rsel. I stedet stiger det let mod syd\u00f8st ned til m\u00e5lbyen, hvor man k\u00f8rer lige forbi m\u00e5lstregen for at sl\u00e5 en sl\u00f8jfe mod syd, inden man k\u00f8rer mod nord tilbage mod m\u00e5l. Der er en ganske lille nedk\u00f8rsel, inden de sidste 5 km alle er ganske let stigende med det stejleste stykke lige inden den r\u00f8de flamme. Finalen er ukompliceret med en lang, lige vej p\u00e5 de sidste 3 km, men der er et sving med 600 m igen.<\/p>","
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Cap Decouverte har kun én gang været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde. Det var på den mindeværdige enkeltstart i Touren 2003, hvor Jan Ullrich for alvor kunne begynde at drømme om at slå Lance Armstrong, da han over 47 km suverænt sejrede med hele 1.36 ned til texaneren, der efter eget udsagn dehydrerede i den ekstreme varme.
Vejret
Som nævnt ovenfor ved Lance Armstrong, hvor varmt området kan være om sommeren, men efter dagens bageovn bliver det hele anderledes søndag. Ikke blot vil der mod slutningen af etapen være en del skyer, temperaturen vil heller ikke nå mere end 27 grader. Vinden vil komme fra vest og tiltage, så det mod slutningen blæser pænt med 20 km/t. Det giver først sidemodvind og siden sidevind stort set hele vejen frem til rundstrækningen. Her bil der først være modvind og siden medvind frem til bunden af stigningen, hvorefter der vil være først sidemedvind og slutteligt sidevind, indtil man med 600 m igen drejer ind i sidemodvind.
Favoritterne
Bryan Coquard viste sig hurtige end den utvivlsomt meget frustrerede Elia Viviani, der slet og ret blev overspurtet af den lille franskmand, men heldigvis for europamesteren er der én chance mere for at tanke selvtillid inden Milano-Sanremo. Søndagens etape er sidste mulighed for sprinterne, og den må man formode, at de ønsker gribe.
Der burde derfor være masser af interesse i at jagte udbruddet. B&B Hotels skal naturligvis forsvare trøjen, og Cofidis skal naturligvis tro på Viviani. Bahrains primære mål er at vinde en etape med Sonny Colbrelli, og der er således i hvert fald tre hold, der kan ventes at tage ansvar.
Etapen er dog ikke helt let. Starten er knaldhård, og vi så i dag med Lilian Calmejane og Andreas Kron, at også stærke folk er friske på at angribe. Det kan derfor godt blive en ret vild start, hvor et stærkt udbrud dannes, og derfor skal sprinterholdene måske stramme sig an for at skabe samling. Undervejs bliver det dog betydeligt lettere, og med så mange sprinterhold med en klar interesse i at jagte, bør det være muligt.
Sidevinden kan dog være en udfordring. I dag fik klassementsrytterne sig en gevaldig forskrækkelse grundet det store styrt i finalen, og angiveligt var der også undervejs en del nervøsitet i vinden. Det vil der helt sikkert være igen på en dag med næsten uafbrudt sidevind i den første del, og man kan slet ikke udelukke, at der vil ske noget. Da der til gengæld ikke rigtigt er væsentlig sidevind på rundstrækningen og dermed på de sidste knap 50 km, vil det dog være modigt at gøre forsøget, især da de fleste gerne vil spare sig til kongeetapen. Jeg tror derfor ikke, at vinden vil komme i spil.
Det vil i stedet bakken til slut. Den er ikke helt let, og selvom den er kortere, er den stejlere end eksempelvis Poggio, som rytterne skal overvinde om præcis en uge. Skal man vinde La Primavera i Sanremo på lørdag, skal man dog også kunne klare denne lille bakke, og derfor vil de fleste topnavne forhåbentlig komme med over. Jeg vil dog tro, at Bahrain vil gøre alt for at lægge pres på og dermed komme af med så mange sprintere som muligt, ligesom Circuis med Andrea Pasqualon kunne have en lignende plan. Der bør således komme en del udskilning, især fordi vinden er gunstig, og de tunge folk kommer helt sikkert ikke med hjem.
Igen er selve finalen stigende over de sidste 5 km, men det er meget begrænset. Den sidste kilometer stiger blot med 1,8%, og det vil derfor spille en begrænset rolle. Samtidig er finalen ikke teknisk, men man må ikke sidde for langt tilbage ved svinget med 600 m igen.
Igen peger jeg på Elia Viviani. Det var lidt af en bet at blive slået af Coquard, men marginen var trods alt meget lille, selvom franskmanden vitterligt var hurtigst. Set i lyset af, at hans to vigtigste lead-out men, Simone Consonni og Christophe Laporte, der begge bør klare bakken, i dag var sat ud af spillet af defekter, var det trods alt ikke helt skidt. Viviani bør selv klare bakken, og selvom Fabio Sabatini næppe gør det, kan han regne med Consonni og Laporte. Det er trods alt det stærkeste tog, og med et perfekt lead-out har han gode chancer for at gøre det færdigt.
Hans værste rival må være Bryan Coquard. Den franske hane så ud til at have et fartmæssigt overskud på de sidste meter, hvor han med et cykelkast akkurat kom forbi Viviani. Bakken er kun til hans fordel, selvom han ikke længere klatrer så godt og efterhånden har en ret svingende holdbarhed. Hans positionering er altid et problem, men det bør kunne klares i denne ukomplicerede finale med hjælp, da Kevin Reza og måske også Jens Debusschere bør komme med over. Sidder han lige bag Cofidis-drengene, ligner han hurtigste mand med.
Niccolo Bonifazio blev i dag bremset af styrtet, men viste, at han ikke som så ofte før er formmæssigt helt væk ved at klare udskilningen. Desværre gjorde hans tog det ikke, og det vil de heller ikke gøre i morgen. Bonifazio er blandt topsprinterne den ringeste klatrer, og derfor frygter jeg, at han får svært ved at klare bakken. Klarer han den, er han dog livsfarlig i lyset af den spurtstyrke, han senest viste med sejren i Paris-Nice. Og med sin gode positionering lever han uden et dominerende tog.
Sonny Colbrelli var synligt langsommere end rivalerne, selvom det var ham, der åbnede spurten. Det vil han formentlig også være i morgen, men han har fordel af at være den klart bedste klatrer. Kan Bahrain gøre det knaldhårdt, skal man ikke afskrive Colbrelli, særligt i en spurt, der trods alt er stigende. Han hæmmes heller ikke alt for voldsomt af den manglende positioneringsevne i denne finale.
Man må også igen nævne Clement Venturini. Franskmanden måtte i dag næsten bremse op i forbindelse med styrtet, men endte alligevel som nr. 5. Han klatrer bedre end både Coquard og Viviani og klarer med sikkerhed bakken. Spurten er måske ikke helt hård nok, men den stiger trods alt. Og så ved vi, at han positionerer sig fremragende.
Også Andrea Pasqualon drømmer om et hårdt løb. Nogen supersprinter er han ikke, men i en lidt hårdere finale kan han afslutte. Han positionerer sig også glimrende, selv uden noget stort hold. Desværre er opløbet nok ikke hård nok til, at han for alvor kan true de hurtigste.
Endelig vil jeg fremhæve Anthony Maldonado. Blandt sprinterne er han en af de bedre klatrere, og han har derfor glæde af den hårdere finale. Han er til gengæld ikke en klassisk sprinter, og med et svagt hold får han svært ved at vinde.
Piotr Havik, Josef Cerny, Matthias De Witte, Pierre Idjouadiene og Julien Trarieux kan alle spurte i en lille gruppe, men er ikke klassiske sprinter og kan ikke vinder. Giovanni Lonardi, Marco Benfatto, Lucas Carstensen, Matteo Malucelli, Emiel Vermeulen, Arvid de Kleijn, August Jensen, Tony Hurel og Bram Welten overlever næppe bakken. Og så skal man altid være forsigtig med at afskrive, at Benoit Cosnefroy finder på et eller andet med et angreb i en finale, der ikke er helt let.
Feltet.dks vinderbud: Elia Viviani
Øvrige vinderkandidater: Bryan Coquard, Niccolo Bonifazio
Outsidere: Sonny Colbrelli, Clement Venturini, Andrea Pasqualon, Anthony Maldonado
Jokers: Piotr Havik, Josef Cerny, Matthias De Witte, Pierre Idjouadiene, Julien Trarieux, Benoit Cosnefroy