STREAM GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Giroens sidste uge er altid brutal, men der er alligevel tradition for, at arrangørerne viser lidt nåde over for sprinterne ved at inkludere en flad etape på Po-sletten. En sådan er der også i år, og denne gang har arrangørerne været særdeles nådige. Hvor løbets øvrige sprinteretaper stort set alle har budt på ganske betydelige mængder klatring, afbryder man denne gang serien på fire dage i bjergene med det, der vel kan betegnes som løbets allerletteste linjeløbsetape - i hvert fald efter Rom-etapen. Selvom man igen skal køre næsten 200 km, skal der bare klatres godt 500 højdemeter på en dag, der byder på lange, lige veje, der enten er let faldende eller flade. Nok snyder udbryderne ofte sprinterne i den tredje uge, som det skete på den tilsvarende etape i både 2020, 2021 og 2022, men denne gang vil det være en stor overraskelse, hvis ikke sprinterne skal dyste om sejren i Caorle ved den italienske adriaterhavskyst lige nord for Venedig.

Med en distance på 195,0 km fastholder etapen tendensen til lange dage, og denne gang skal der køres fa Pergine Valsugana til Caorle. Startbyen ligger lige øst for Trento midt i Dolomitterne, men det kommer rytterne ikke til at mærke meget til. Man holder sig nemlig i dalen, når man kører ad let faldende veje mod først sydøst og siden nordøst frem til Borgo Vasugana, der nås efter 22,1 km. Her drejer man atter mod sydøst og senere syd for at fortsætte af de let faldende dalveje ned mod Po-sletten, som man efter 76,2 km når i byen Bassano del Grappa.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Her drejer man mod sydøst, men det fortsætter stadig med at falde let forbi dagens første spurt, som kommer efter 83,0 km, frem mod Castelfranco Veneto, hvor man efter 94,1 km drejer mod øst. Herfra går det ad en helt lige vej, der stadig falder, men nu kun ganske, ganske let, og som leder rundt om storbyen Treviso efter 118,9 km.

Efter 165,7 km når man den italienske adriaterhavskyst i Lido di Jesolo, hvor dagens anden spurt køres lige syd for byen Jesolo, og her drejer man mod nordøst for at køre op ad den stort set helt lige og helt flade kystvej. Den leder gennem mange af Adriaterhavets feriebyer og fører direkte frem til målbyen Caorle. Her kører man en lille tur rundt i byen, når man drejer i to rundkørsler med hhv. 4300 og 2800 m igen, inden man kører mod nordøst op langs stranden frem mod et skarpt sving med 2100 m igen. Med 1900 m følger endnu et sving, og derefter er der yderligere to sving med hhv. 1300 m og 600 m igen, inden man rammer den 8 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 523 højdemeter.

Caorle har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

STREAM GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Heldet er bare ikke med Giro-rytterne i år. Hver eneste dag i denne uge skal der være fuld solskin i målbyen, men lige netop onsdag er der risiko for byger. Den er heldigvis beskeden, men når rytterne når så langt, kan de allerede være gennemblødte. Fra start vil der være en temperatur på 19 grader og 85-90% risiko for silende regn. Herefter burde den vedvarende regn stoppe relativt hurtigt, men der vil være en stor risiko for kraftige tordenbyger gennem hele eftermiddagen, en risiko, der hver time vil ligge på 50-75%. Først når man når kysten i Jesolo bør der være fuld solskin og en skyfri himmel, men der vil i eftermiddagstimer være en bygerisiko på 40-55&. Den aftager dog til 20% sidst på eftermiddagen, og dermed bliver det formentlig en tør finale. Temperaturen vil ligge på 25 grader gennem det meste af dagen, men vil kysten ved det være køligere med 22-23 grader. Vinden vil være let (10-12 km/t) og komme fra østsydøst det meste af dagen, men ved kysten til sidst fra sydsydøst og slutteligt sydøst. Det giver mod og sidemodvind stort set hele dagen, indtil man får sidemed- og sidevind på kystvejen. Man har sidevind langs kysten frem til svinget med 1300 m igen, hvorefter man får sidemedvind og slutteligt sidemodvind over de sidste 600 m.

Analyse af 16. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Giroens første store bjergslag måske beviste, at Jumbos store grand tour-planer så bedre ud på papiret, end de var det i virkeligheden.

Favoritterne

Det kan virke en smule absurd, at vi har ventet og ventet på den frygtede tredje uge, og så melder en af løbets to eneste helt flade etaper sig allerede på andendagen. Det er imidlertid ikke usædvanligt. Arrangørerne inkluderer næsten altid denne fladbaneetape på Po-sletten, så sprinterne har lidt at gå efter, særligt i de år, hvor løbet er slutte med en enkeltstart. I år kommer den bare lidt tidligt, hvilket betyder, at løbets sidste bjergetaper i denne i forvejen meget bagtunge Giro blot er koncentreret endnu mere mod slutningen.

Paradoksalt nok er sprinteretaperne alt andet end bagtunge. Man får fornemmelsen af, at arrangørerne har følt et behov for at gøre lokkemaden til sprinterne lidt større, når den tredje uge er så brutal, og når de foregående sprinteretaper med en enkelt undtagelse alle har haft mere end 2000 højdemeter. På denne Po-etape i den tredje uge har man ellers oftest lagt enkelte stigninger ind, men det har man bestemt ikke i år. Sammen med Rom-etapen udgør denne lokkemandsetape den i særklasse nemmeste etape i hele løbet, og det er en smule paradoksalt, at en brutal tredje uge på én gang består af både i hvert fald de tre sværeste etaper og også de to letteste.

Det betyder imidlertid ikke, at sprinterne får alt foræret. Sprinteretaper i den tredje uge er notorisk svære at kontrollere. Var denne etape blevet afviklet i den første uge, havde ingen rørt en finger for at forsøge at snyde sprinterne, og vi havde med statsgaranti haft verdens kedeligste dag med et ligegyldigt tv-udbrud.

Sådan er det bare ikke i den tredje uge. Sprinterholdene er trætte og decimerede, mange sprintere er rejst hjem, og for mange ryttere er der slet ingen grund til at spare på kræfterne. Behovet for at spare sig er jo ellers en væsentlig forklaring på den passive kørsel i uge 1, for rytterne ved, at der er langt bedre chancer senere i løbet. Sådan er det ikke denne gang. Tværtimod er det den allersidste chance for alle, der ikke kan vinde bjergetaper eller massespurter - medmindre da vi får en overraskelse i Rom.

Historien viser også, at denne etape er svær at kontrollere. I 2020 endte den flade og forkortede regnvejrsetape med sejr til Josef Cerny. Det var dog også en speciel dag, hvor Bora var ene om at jagte udbruddet, fordi Arnaud Demare ikke tog chancer med pointtrøjen. I 2021 vandt Alberto Bettiol den tilsvarende etape, men den var helt anderledes svær og for hård til langt, langt de fleste sprintere. Sidste år blev sprinterne imidlertid også snydt af vinderen Dries De Bondt, Davide Gabburo, Edoardo Affini og Magnus Cort på en rute, der var meget flad, men dog havde et par mindre stigninger, ikke mindst en stejl og sen mur, som udbruddet udnyttede til at vinde en del tid.

Den slags gaver får udbruddet ikke denne gang. Her hjælper terrænet dem ikke, og det gør vinden bestemt heller ikke. Det bliver en modvindsdag, og den slags er meget dårligt nyt for alle, der drømmer om at snyde sprinterne. Det hjælper næppe heller, at der vil være sidevind på det sidste stykke op langs kysten, for selvom den er for svag til at spille en rolle, er der nok paranoia i et grand tour-felt til, at det nok kan blive nervøst. Til gengæld kan udbruddet glæde sig over, at etapen starter i regn, og at der er betydelig risiko for mange tordenbyger, indtil man når den formentlig solrige og tørre kyst, for dårligt vejr plejer at hjælpe et udbrud.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

Det store spørgsmål er, hvem der går efter en spurt. Movistar og Astana gør med statsgaranti, og jeg vil også forvente, at DSM gør det. De har kørt meget som sprinterhold hidtil, mere end halvdelen af deres trup udgøres af et tog, deres klassement led et slag i dag, og de kan med Mads Pedersen og Kaden Groves’ exit lugte blod.  Netop Pedersens og Groves’ exit kan få flere hold til at jagte, fordi flere nu kan øjne en chance. Det gælder for hold som Cofidis, Alpecin og Intermarché, der sikkert vil forsøge at ramme udbruddet, men særligt Cofidis og Alpecin har absolut intet at miste ved at jagte, hvis de misser udbruddet, for de vinder i hvert fald ikke i bjergene - og det gør Intermarché i øvrigt næppe heller.

Så er der Bahrain. De kan vælge at gøre som Demare og prioritere pointtrøjen, men Jonathan Milan fører med næsten 100 point ned til Pascal Ackermann. Vi er således næsten derhenne, at tyskeren skal vinde begge sprinteretaper, og at Milan skal misse helt ud i dem begge. Det virker så usandsynligt, at der ikke er meget at miste ved at gå efter en etapesejr. Der skal spares til bjergene, men efter dagens nederlag bør de ofre Edoardo Zambanini og måske Jashe Sütterlin. Til gengæld tror jeg ikke, at vi ser UAE jagte, når Joao Almeida nu helt sikkert drømmer om at vinde løbet, ligesom jeg også vil tro, at Jayco grundet Eddie Dunbars kørsel forholder sig passive.

Jeg tror således, at der er i hvert fald fire hold til at arbejde for en massespurt, og med lidt held og snilde kan de få allierede i Cofidis, Intermarché og/eller Alpecin. Modvinden taler også for en massespurt, og det samme gør den meget, meget lette rute. Når udbruddet holdt hjem for et år siden, skyldtes det i høj grad, at de kunne udnytte terrænet til at vinde tid. Den chance har de ikke her, og netop fordi udbruddet har holdt hjem så mange gange, tror jeg ikke, at sprinterholdene tager skyggen af chance. Jeg tror, at udbryderne skal være glade, hvis de får to minutter, inden jagten indledes.

Etapen kan ende på to måder. Det er muligt, at sprinterholdene er heldige, at der kører et lille udbrud uden al for megen kamp, ganske enkelt fordi folk er trætte. Det vil dog undre mig meget, hvis ikke i hvert fald Alpecin, EF, Eolo, Bardiani, Intermarché, Istael-PT, Arkea, Corratec og Trek ikke alle vil kæmpe for at ramme udbruddet. Derfor vil jeg forvente, at vi får en kamp og dermed formentlig også et større og stærkere udbrud. Derfor bør etapen også blive hurtig og med en lang og intens jagt, men jeg tror, at der er tilstrækkeligt med sprinterhold, at det i modvind vil være muligt at skabe samling. Men givet er det ikke, selv ikke på denne rute, når vi er i uge 3.

Får vi en spurt, er den anderledes end de foregående. Vi havde et sent sving på 13. etape, men det kom for enden af en lang, lige vej. Ellers har årets spurter været store, brede boulevardspurter. Også her er det en stor, bred vej, men det er første gang, vi har en finale med en hel serie af sving. Det øger betydningen af positioneringen ganske betydeligt, også fordi modvinden på opløbsstrækningen trods den brede vej kan gøre det svært at åbne en lang spurt for at finde plads. Selvsamme modvind betyder dog også, at det på det 600 m lange opløb kan være en fordel at være i anden eller tredje position inden svinget, og at det formentlig er for lidt, hvis et tog på to mand går først igennem svinget. Risikovillighed og styrt bliver også en faktor, hvis vejene er våde, men den risiko er heldigvis lille.

Det er altså en spurt, hvor positionering er meget vigtig, men det er også klart, at det lave antal tilbageværende sprintere vil gøre den kamp meget mindre intens end hidtil. Togene er også stærkt decimerede, og det betyder, at det godt kan blive ret kaotisk uden et dominerende hold. Endelig er en faktor den træthed, der i den tredje uge markant kan ændre farthierarkiet.

Det er umuligt ikke at have Jonathan Milan som storfavorit. Allerede på 2. etape så det ud til, at han var hurtigste mand på de dage, hvor alle var friske, og det bekræftede han i den grad på 13. etape, hvor han så ud til at være fire gange hurtigere end alle andre. Til gengæld vandt han ikke etapen, fordi han sad for dårligt placeret, og det kunne indikere en skrøbelighed i denne tekniske finale. Det var imidlertid undtagelsen. I alle andre spurter har han siddet nærmest helt perfekt som næstforreste sprinter, fordi han i Andrea Pasqualon har så sublim en lead-out man. Faktisk er de så gode, at de kan tage den fra spids inden svinget, men det er næppe den bedste strategi i denne modvindsspurt. Pasqualon bør dog være nok til at sikre, at Milan sidder så godt, som han plejer, og sker det, synes han ikke at have konkurrence på fart.

Er han så frisk? Ja, han ligner endda en af de mest friske. Alene det forhold, at han i dag gik i udbrud for at jagte point vidner om, at han hverken er død eller begravet, og han kom da også i mål ganske længe inden de sidste. Friskheden synes således blot at være et ekstra våben i et arsenal, hvor han også har den vel nok bedste lead-out man og er klart hurtigst. Derfor må han være ganske stor favorit, selvom 13. etape viser, at det i en teknisk finale godt kan gå galt.

Hvem er så den største trussel? Det er vel Pascal Ackermann. Han viste på 13. etape, at han på fart er en af dem, der kommer tættest på Milan, og han har tillige imponeret stort med sin holdbarhed, friskhed og form i dette løb. Vi ved også, at han er en af de mest positioneringsstærke, og når han vandt i onsdags, handlede det i høj grad om en perfekt positionering. Trods Almeidas succes bør han stadig have støtte af Ryan Gibbons, men om han igen får støtte af Diego Ulissi, som han havde det forleden, er måske mere tvivlsomt. Positioneringsstærke Ackermann bør dog sidde godt, og med den tekniske finale har han derfor en langt bedre chance for at vinde end i en enkel finale. Milan ligner en mand, der kun kan slås på positionering, og den svaghed ligner Ackermann bedste bud på en mand, der kan udnytte.

Læs også

Optakt: 7. etape af Presidential Tour of Türkiye

Den tekniske finale er til gengæld en ulempe for Mark Cavendish , men måske ikke så meget som antaget. Han har positioneret sig horribelt i år og har et svagt hold, men i det tilbageværende felt er folk som Simone Velasco, Christian Scaroni, Luis Leon Sanchez og ikke mindst Gianni Moscon slet ikke så ringe endda. Vi har også set, at den lille brite overraskende sad godt placeret på både 5. og ikke mindst i svinget på 13. etape, og det skaber håb for, at det vil gælde igen i morgen. Han har for vane at blive bedre igennem en grand tour, og det synes i den grad at gælde i dette løb, hvor han lignede et lig ved starten, men nu synes både frisk og i hopla. Han kom fint igennem dagens etape, men til gengæld så vi også i onsdags, at Ackermann og Milan var hurtigst. På den anden side var det efter en hårdere dag, hvor han havde været sat på sidste stigning, mens han i morgen kommer mere frisk til stregen. Det kan måske sammen med en uge ekstra til at forbedre formen give ham den fart, han manglede for en uge siden.

Så er der DSM. Jeg vælger igen at rangere Alberto Dainese højest, men det er alene på vinderpotentiale. De har ganske vist indikeret, at de kører for Dainese på de lette dage, men den logik gjaldt ikke på 13. etape, som havde været ganske let. Nu havde Dainese endda en meget, meget svær søndag, hvor han var i udbrud, men endte langt bag alle andre, og det øger risikoen for, at de kører for Mayrhofer. Heldigvis har han haft en hviledag, ligesom han kom hæderligt - men ikke prangende - igennem i dag, og det kan give håb om, at de går med deres hurtigste mand. Vi ved, at Dainese er meget positioneringssvag, hvorfor de mange sving er en stor ulempe, men vi så på 5. etape, at toget med Mayhofer og Niklas Märkl dominerede. Det har de en endnu bedre chance for at gøre nu, og kan de sætte Dainese perfekt op, burde han med den fart, han viste på 5. etape være en af de ryttere, der kan vinde. Det kræver dog, at han har friskheden, og det er jeg efter de seneste dage meget bekymret for, at han ikke har.

Hvad så med Fernando Gaviria? Grundet hans mange uheld har vi ikke set ham spurte siden den flotte, men alt for lange spurt på 6. etape og den meget skuffende spurt på 2. etape. Problemet er, at han er forslået efter flere styrt, og i dag havde han en meget svær dag, hvor han kom i mål allersidst sammen med holdkammeraten Albert Torres. Det var på meget sikker afstand af tidsgrænsen, men det har næppe været den nemmeste dag. I forvejen ved vi, at Gaviria er en sprinter, der taber megen fart, når han er træt, og han har da heller aldrig vundet en grand tour-etape senere end 13. etape.

Positioneringen er også et problem for den positioneringssvage colombianer, der således bør forbande denne tekniske finale, men her står han måske ikke så ringe endda. Toget med Jose Joaquin Rojas, Albert Torres og Max Kanter ligner i det tilbageværende felt et af de allerbedste, og måske kan Gaviria endda blive sat op fra spids og have fordel af de mange sving. Det øger chancen for, at han ikke taber på sin positionering, men er han hurtig nok med den fart, han havde på 2. etape, og nu, hvor han er træt og mærket? Styrter han igen, igen, har Movistar et godt alternativ i Max Kanter, der med den fart, han har haft i år, næppe vinder, men som bestemt burde komme et stykke i dette felt.

Hvad så, hvis DSM kører for Marius Mayrhofer , hvad jeg som sagt forventer? Så bliver det svært at vinde, fr intet indikerer, at han har farten til at vinde en boulevardspurt som denne. Han har dog et våben i den tekniske finale. Som sagt har DSM måske det stærkeste blandt de tilbageværende tog, og det giver håb for, at han måske kan vinde på bedre position. Problemet er, at der er lidt for mange, der er hurtigere end ham, og derfor virker det usandsynligt, at de alle fanges eller mistimer den. Han kan til gengæld lukrere på enorm friskhed, som vi så med den flotte kørsel i lørdagens udbrud og igen i dag, hvor han kom sikkert ind langt foran mange andre sprintere. Det er bare næppe nok med den fart, vi har set indtil nu.

Det har været opløftende at se Niccolo Bonifazio de seneste dage? I søndags gjorde han det fint i udbrud, og i dag sad han ganske langt fremme. Han har ellers skuffet med sin holdbarhed hidtil, men han synes at være en af de mere friske. Formentlig skal han igen klare sig uden støtte, og det har indtil nu kostet lidt for mange kræfter, men ser man bort fra 13. etape, har han siddet godt de øvrige gange. Han elsker da også tekniske finaler, hvor han næsten altid sidder godt, men indtil nu har han skuffet på sin fart. Derfor er det svært at se ham vinde, men som udgangspunkt burde han være en af de hurtigere, og det kan den ekstra friskhed måske hjælpe ham med at bevise.

Friskheden og positioneringen er også det gode våben for Stefano Oldani. Italieneren har aldrig været hurtig nok til disse spurter, men han har klaret sig flot med sin positionering, særligt i Tortona i onsdags. Hans tog med Kristian Sbaragli og ikke mindst Alexander Krieger er et af de allerstærkeste, og det giver en ganske betydelig sandsynlighed for endnu et godt resultat. Chancen for, at han vinder, er imidlertid ganske, ganske lille, selvom han åbenlyst har en friskhed.

Den friskhed har Michael Matthews også, men heller ikke for ham er det nok. Han har ikke farten til at vinde denne slags spurter, og det bekymrer mig, at han i dette løb har positioneret sig dårligt. Denne gang bør han dog have bedre støtte af Campbell Stewart, der har haft det svært på de kuperede ruter, men til gengæld skal holdet måske også bruge Lukas Pöstlberger til at give ekstra opmærksomhed til Eddie Dunbar. En teknisk finale er stadig god for Matthews, fordi den øger chancen for et godt resultat, men det bør ikke være nok til at vinde så flad en etape som denne.

Jeg rangerer Magnus Cort her, men det er alene på vinderpotentiale. Jeg bliver svært forundret, hvis han gider spurte på så let en dag som denne, men misser han udbruddet, er det måske værd at overveje, når sprinterfeltet er decimeret. Hugh Carthy led jo et nederlag, der gør det relevant at bruge ekstra kræfter på en etapesejr, og han har jo taget tre af sine fire spurtsejre i grand tours i den tredje uge, hvor friskheden hjælper ham. Vi kunne i dag se, at han er i klar bedring efter sin sygdom, men den tekniske finale er en enorm ulempe, der for Cort i hvert fald kræver tørre veje og held. Måske kan han få hjælp af Alberto Bettiol, og gør han det, kan man håbe, at han sidder rigtigt. Farten bør række langt, men det vil undre mig, hvis vi får lov at teste den.

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

Hvem kører Eolo for? Det kan både blive Mirco Maestri og Vincenzo Albanese, men nu hvor Albanese er rask igen og melder om gode ben, bør de køre for ham. Desværre er ingen af dem hurtige nok til at vinde, så selvom de begge virker friske og har fordel heraf, handler det om en sekundær placering og ikke om at vinde etapen. Til gengæld har vi set, at de som duo har været forrygende i positionskampen, og det taler fo endnu et godt resultat, men desværre næppe en sejr.

På sprintersiden har Simone Consonni været den største skuffelse. Han plejer at være positioneringsstærk, men det har knebet, og selvom han i forvejen har manglet lidt fart, har han virket langsommere, end han plejer. Han burde have fordel af holdbarheden, men han virker træt og kom i dag ind allersidst sammen med Gaviria. Han er også helt uden tog med kun Alexandre Delettre som en lidt sølle støtte. Man skulle stadig mene, at han har fordel af den tekniske finale, men tilsyneladende ikke som han plejer, og lige nu halter det altså med fart og friskhed.

Jake Stewart er kommet sig efter sin sygdom, og han har vist sig meget stærk med sit føringsarbejde, senest i dag. Desværre har det også betydet, at han har brugt en del kræfter på 15. og 16. etape. I forvejen ved vi, at han ikke har den fornødne fart til at vinde spurter efter lette dage, og at han er positioneringssvag. Alligevel kan den tekniske finale måske være en fordel, fordi han i Fabian Lienhard har en god lead-out man, og med Thibaut Pinots nedtur i dag kan han måske få mere støtte end planlagt. Farten rækker ikke, men med Lienhard og friskhed går det måske slet ikke så ringe.

Vi har set, at Arne Marit kører sin egen spurt for Intermarché, og at han modsat Bonifazio har støtte fra Laurenz Rex. Han er også kommet meget bedre igennem løbet, end man kunne frygte for den ret tunge belgier. Til gengæld har det som altid knebet med positioneringen, og 4. pladsen på 2. etape skyldtes alene, at han havde held til at gribe David Dekkers hjul og blive trukket frem fra en ringe position. Da han i forvejen må være mere mærket end flertallet og ikke har den fornødne fart, ligner det højst en usikker sekundær placering.

Bardiani vil igen køre for Filippo Fiorelli, men han har igen bevist, at hans positionering ikke er som tidligere. Farten har han heller aldrig haft, og derfor er jeg bekymret for ham efter en let dag med en teknisk finale. Han synes heller ikke at have den fordel af friskhed, man kunne forvente, og derfor ser det en smule svært ud. Hans fart er dog konkurrencedygtig i dette felt, og med held i positionskampen kan det sagtens gå hæderligt.

Det var overraskende at se den meget tunge Nicolas Dalla Valle i dagens udbrud. Han burde ellers være død og begravet i sin grand tour-debut, men han virker relativt frisk. Han brugte desværre også mange kræfter, og vi ved, at han mangler både fart og positionering. Med god støtte fra Alexander Konychev kan han imidlertid godt ende med at sidde godt, som han gjorde på 5. etape, og så kan det i en teknisk finale godt ende pænt, selvom han er et meget usikkert kort.

Endelig er der Derek Gee. Nej, canadieren har slet ikke farten til at blande sig, men nu hvor han ligger nr. 2 i pointkonkurrencen, skal han vel give den et skud. Holdet er svagt og helt ude af stand til at støtte ham, og han har ingen erfaring i positionskampen, så alt taler imod en top 10, men lad os se, hvad multitalentet kan, hvis han blander sig i en teknisk finale, hvor farten ikke er altafgørende.

Arkea vil muligvis spurte med Alan Riou , men han kommer ikke alt for langt. Alex Kirsch kan med sin positionering komme langt, men han mangler fart, og det vil undre mig, hvis han blander sig. Jeg anser det som udelukket, at Soudal, Ag2r, Bora, Ineos eller Jumbo deltager i spurten.

Som sagt kan man på dette tidspunkt af en grand tour aldrig udelukke et udbrud, men det skal være folk med power på flad vej samt stor friskhed. Hvis det lykkes, vil det formentlig kræve en benhård jagt, hvor der derfor ikke bliver megen tid til taktik, og det vil derfor formentlig kræve en god spurt efter en hård dag, hvor det er gået over stok og sten i finalen. Det gør Magnus Cort til det mest oplagte bud, nu hvor han synes i bedring, men andre gode kandidater er Stefano Oldani, Vincenzo Albanese, Michael Matthews, der nu bør have mere frihed, men næppe gør forsøget, Alberto Bettiol, Mirco Maestri, Laurenz Rex, Alex Kirsch, Kristian Sbaragli, Alexander Konychev, Nicolas Dalla Valle, Francesco Gavazzi, Nico Denz, der dog næppe vil bruge kræfterne, Derek Gee, Fabian Lienhard, Toms Skujins og Davide Gabburo.

BEMÆRK: Husk, at jeg rangerer efter vinderpotentiale, hvilket er særligt vigtigt i forhold til DSM og EF.

Feltet.dks vinderbud: Jonathan Milan

Øvrige vinderkandidater: Pascal Ackermann, Mark Cavendish

Outsidere: Alberto Dainese, Fernando Gaviria, Marius Mayrhofer, Niccolo Bonifazio

Jokers: Stefano Oldani, Michael Matthews, Magnus Cort, Max Kanter, Vincenzo Albanese, Simone Consonni, Jake Stewart, Arne Marit, Mirco Maestri, Filippo Fiorelli, Nicolas Dalla Valle, Derek Gee

Kandidater til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Magnus Cort, Stefano Oldani, Vincenzo Albanese, Michael Matthews, Alberto Bettiol, Mirco Maestri, Laurenz Rex, Alex Kirsch, Kristian Sbaragli, Alexander Konychev, Nicolas Dalla Valle, Francesco Gavazzi, Nico Denz, Derek Gee, Fabian Lienhard, Toms Skujins og Davide Gabburo

STREAM GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE