EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Ruten                                                         

Det er altid i næstsidste weekend, at man rammer de høje bjerge i den nordlige del af landet, og efter at man på lørdagens etape holdt sig til bakkerne omkring Torino er det søndag tid til at ramme de rigtige bjerge. Det sker på en dag med tre store bjergpas i Alperne, men alligevel er det næppe en afgørende dag i klassementet. Den sidste opkørsel til målet i Cogne er nemlig af den helt bløde slags, og derfor ligner det en oplagt udbrudsetape, mens klassementet formentlig kun for alvor kommer i spil, hvis en favorit har en dårlig dag, eller hvis et hold tør åbne løbet på de første stigninger.

I alt skal der tilbagelægges 177,0 km, som fører feltet fra Rivarolo Canavese til Cogne. Etapen kan inddeles i to med en hovedsageligt flad tur frem til bjergene, hvor man derefter skal over tre bjergpas. Starten er således ganske let, når man kører mod nord igennem let stigende og siden mod nordøst igennem et faldende terræn. Umiddelbart vest for byen Ivrea drejer man mod nord og senere nordvest, hvorefter man følger en let stigende vej, der går langs floden Dora Baltea op til byen Pont Saint-Martin, der nås efter 38,6 km.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Her drejer man mod vest og senere nordvest for igen at køre ad en let stigende vej langs floden, idet man til slut skal over en bakke (4,9 km, 4,0%), hvorefter en kort nedkørsel leder ned til byen Saint-Vincent, der passeres efter 63,8 km. Det er etapens nordligste punkt, og herefter drejer man mod sydvest for igen at køre langs floden, denne gang ad en vej, der først byder på to småbakker og nedkørsler og derefter er let stigende. Den leder frem til byen Pollein, hvor dagens første spurt køres efter 90,2 km.

Det markerer afslutningen på den lette del. Umiddelbart herefter drejer man mod syd for at køre op ad kategori 1-stigningen Pila-Les Fleurs (12,3 km, 6,9%, max. 15%). Der er tale om en svær stigning med 7,3% over de første 6 km og derefter 3,7 km med 8,3%, inden den flader ud med 4,0% over de sidste 2,65 km frem mod toppen, som rundes efter 104,7 km. En ekstremt teknisk nedkørsel leder nu mod syd og sydøst direkte tilbage ned til bunden af stigningen.

Man tager dog ikke en tur mere op og ned ad bjerget. I stedet kører man et kort, fladt stykke mod vest ind gennem byen Aosta, hvorefter man fortsætter mod vest op ad kategori 1-stigningen Verrogne (13,8 km, 7,1%, max. 14%). Den starter lidt ujævnt med 6,9% over de første 2,5 km, herunder en kilometer med ca. 10%, inden den flader ud over 900 m, hvorefter de næste 5 km stiger jævnt med 8,4% og de sidste 5,45 km med 6,9%, inden man runder toppen efter 136,9 km.

Herfra resterer 40,1 km, som indledes med endnu en meget teknisk nedkørsel, der fører mod syd og sydøst ned til byen Villeneuve, hvor man kører et meget kort, fladt stykke mod sydøst. Herfra kører man med det samme mod syd og sydøst op ad kategori 2-stigningen Cogne, der er etapens målbjerg. Den stiger med beskedne 4,3% over 22,4 km, men det er kun den første del, der er svær. De første 5,0 km stiger således med 6,8% og med flere stykker på 8-9%, endda med stigningens maksimum på 11%, inden der venter en 1200 m lang nedkørsel. Herefter følger 2,95 km, som stiger relativt jævnt med 7,1%, men derfra bliver stigningen let. De næste 10,0 km stiger relativt jævnt med 3,7%, og de sidste 3,25 km er endda endnu lettere med bare 2,4%. Undervejs kører man dagens sidste spurt bare 3,2 km fra mål på en brostensagtig belægning. Stigningen går ad en lang, lige vej, der kun bugter sig ganske let og er uden reelle sving, inden den bugter sig ind på den 300 m lange opløbsstrækning. I finalen stiger de sidste 500 m frem til 2 km-mærket med 6,3%, hvorefter den næstsidste kilometer stiger med bare 0,8% og den sidste kilometer jævnt med 2,3%.

Etapen byder på i alt 4019 højdemeter.

Cogne har kun to gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb, nemlig U23-løbet Giro della Valle d’Aosta. Det skete seneste sidste år, hvor Georg Steinhauser kørte alene til en suveræn solosejr med næsten 4 minutter ned til Asbjørn Hellemose og Davide de Cassan. I 2008 tog Anatoliy Pakhtusov en solosejr med mere end et minut ned til seks forfølgere, hvis spurt blev vundet af Edoardo Girardi foran Federico Bontorin.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Vejret

Efter den megen sol og varme ser det ud til, at der venter en helt anderledes kølig og ustadig tredje uge. De får dog én dag mere i varmen, men vejromslaget melder sig i løbet af eftermiddagen. Det vil starte solrigt med kun få skyer og en temperatur på 27 grader, og mens det langsomt skyr til, vil temperaturen i dalen vokse til 30 grader. I målbyen Cogne i højderne ventes temperaturen at være 23 grader, men der vil i bjergene være en risiko for tordenbyger på ca. 60%, dog aftagende til 25-40% til den sidste del af etapen. I dalen vil vinde bare være svag til let (7-8 km/t) og komme fra øst. Inde i bjergene vil det blæse kraftigt op, men retningen er helt umulig at blive klog på. I Aosta synes den at være frisk (23-24 km/t) og komme fra syd, men den i Villeneuve for foden af målbjerget vil komme fra sydvest med en styrke på 22 km/t. I Cogne vil den komme fra vest med en styrke på 23-24 km/t. Det kunne således tyde på, at der vil være primært sidevind i dalen, og at den vil være kraftig på det sidste stykke frem til første stigning, hvor der vil være modvind op og medvind ned. Dernæst vil der være sidemodvind på den anden stigning og nedkørslen, inden man på målbjerget får sidevind på den nedre del og derefter sidemedvind på den alenlange og lige vej frem til mål.

Analyse af 14. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan den højdramatiske 14. etape hjalp Richard Carapaz af med én hovedpine, men til gengæld gav ham en ny.

Favoritterne

Der er altid noget særligt over det, når vi rammer de høje bjerge i Alperne og Dolomitterne i Giroens tredje uge. Det gælder måske særligt i år, hvor de første 14 dage kun bød på en på papiret stensikker nøgleetape i form af klatreturen op til Blockhaus. Dagens Torino-etape skabte større forskelle end ventet og sikrede, at der nu blev to, men med et klassement, der fortsat er meget tæt i toppen, er det som altid de nordlige bjerge, der vil afgøre løbet.

Man gør dog klogt i ikke at skrue forventningerne for højt op til det første bjergslag. Ganske vist kan profilen se voldsom ud, men arrangørerne er startet i den helt bløde ende. Det skyldes ikke de to første stigninger, der er ganske svære, men derimod målbjerget. Faktisk er det næsten en stramning at kalde det et målbjerg, for det er virkelig en stigning i den helt bløde kategori. De første 9 km har potentiale, men derefter er der hele 13 km, som utvivlsomt slet ikke vil gøre nogen forskel mellem de bedste. Da den sidste af de to svære stigninger endda kommer med hele 40 km til mål, er det klart, at det er endda, hvor man kan tabe løbet, men næppe vinde det.

Det er i hvert fald en af de dage, hvor man for alt i verden ikke vil have modvind på målbjerget. Det får vi heldigvis heller ikke. Faktisk får vi en uhyre kraftig medvind på det, der bliver en usædvanligt blæsende dag i Alperne, og det skaber i det mindste betingelserne for, at de forskelle, der måtte gøres i bunden, måske kan holde hele vejen.

Problemet er til gengæld, at vinden ikke rigtigt synes gunstig på de to svære stigninger. På denne søndag, hvor vinden synes at opføre sig helt tosset, er den ikke blot vanvittigt kraftig, den synes også at skifte retning i tide og utide. Det gør det lidt svært at sige, hvor der vil være med- og modvind, men som prognosen er lige nu, ligner det modvind på begge de to første bjerge. Med den voldsomme styrke tror jeg, at det bliver ret svært at bruge de to bjerge til noget væsentligt, selvom de er så stejle, at de burde kunne skabe forskelle, hvis nogen vil gå til stålet fra distancen.

Derfor er jeg ikke optimistisk i forhold til at få et drama. På målbjerget er det endda også først på den lette del, at man får med- og ikke sidevind, og da procenterne i forvejen ikke er alt for voldsomme i bunden, vil det, hvis feltet grundet modvinden endda er relativt friskt, når det rammer bjerget, næppe være nok. Mit bud er, at alle favoritterne når målet sammen i en stor gruppe, medmindre en rytter er uheldig eller har en offday.

Det lette målbjerg betyder også, at jeg tvivler på, at der er nogen, der vil gå efter etapesejren. Der er meget vigtigere etaper i vente på tirsdag, onsdag, fredag og lørdag, og derfor skal man næppe brænde for mange kræfter af på noget, som næppe fører til noget. Ridhard Carapaz vandt jo ikke tid i dag, og der er næppe tvivl om, at vi vil se ham i offensiven i den tredje uge, selvom han lige nu fører løbet, men det er denne etape ikke umiddelbart den rigtige til. Ineos vil formentlig være fint tilfredse med at komme sikkert igennem, når nu deres hold som beskrevet i analysen havde lidt af en katastrofedag.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Til gengæld må der være et andet hold, der lugter blod. Bora har næppe fået mindre selvtillid efter i dag, og jeg vil også tro, at Vincenzo Nibali har fået mod på at gå efter en podieplads trods sit store tidstab. Kender vi Mikel Landa ret, lægger han sig heller ikke ned uden kamp, og jeg kan derfor sagtens se Bahrain, Bora eller Astana lægge pres på undervejs. Jeg har dog svært ved at se, at de vil jagte et udbrud med henblik på en etapesejr. Jai Hindley har måske en chance i en spurt, men der er på papiret hurtigere folk end ham. En af dem er Pello Bilbao, men Bahrain bruger næppe kræfter på at jagte en etapesejr med ham, når det er Landa og podiet, der er holdets mission. UAE har en hurtig herre i Joao Almeida, men de har aldrig rigtigt jagtet for ham på etaper, hvor han kan bruge sin hurtighed. I dette løb har han også spurtet skuffende.

Vi får i hvert fald endnu en kamp om at ramme udbruddet. I en flad start ser man af og til, at der med det samme pludselig kører en kæmpestor gruppe, som alle er tilfredse med, men mest sandsynligt er den gentagelse af dagens lange udbrudskamp i fladlandet. Det kan måske endda tage så langt tid, at vi når frem til den bløde bakke efter ca. 60 km, men i dette terræn bliver det lidt af et lotteri at komme væk.

Når elastikken er knækket, vil Ineos tage kontrol, men med de gigantiske afstande, vi nu har, vil de kunne lade dem sejle langt væk. Jeg tør ikke helt udelukke, at Bahrain, UAE eller Bora vil gå efter etapen, men det vil undre mig meget. Mit bud er, at udbruddet får et ret stort forspring, bestemt af udbruddets sammensætning, og at de derfor vil holde hjem.

Jeg er lidt spændt på vinden. Det ser ud til, at vi får en ret kraftig sidevind i dalen frem mod den første stigning. Sidevindskørsel i dale er sjældent, da der typisk er en del læ, men det kan sagtens gøre det nervøst, særligt hvis vi også får en af de sandsynlige tordenbyger. Det kan måske presse farten i vejret og reducere afstanden betydeligt, men det vil undre mig, hvis den splitter, selvom jeg har svært ved at huske en dag med så megen vind midt i bjergene.

Når vi kommer til de to første stigninger, bliver det interessant at se, om der er hold, der vil lægge et pres. Her vil pilen pege på Bora, Astana og Bahrain - jeg tvivler på, at vi vil se UAE i den rolle - men jeg tror, at det bliver svært at gøre det voldsomt hårdt. Grundet de store tidsforskelle kunne det også være en mulighed for ryttere, der har tabt lidt tid i klassementet, at angribe fra distancen, men den lyst vil modvinden formentlig lægge en dæmper på. Rytterne i toppen har ingen grund til at tage chancer, når afstandene stadig er små, og med de givne vindbetingelser vil det være for stor en risiko at løbe at forsøge noget.

En faktor kan være de to nedkørsler, der ser meget svære ud, og nu endda risikerer at være våde. Jeg kunne godt forestille mig, at de kunne bruges offensivt af Bilbao eller Nibali. Det er imidlertid ryttere, Carapaz godt kan give et forspring uden at satse hele butikken, men det kan måske give et forfølgelsesløb på den sidste stigning, hvis de rammer den med et forspring efter den meget, meget svære sidste nedkørsel.

Skal der komme angreb fra favoritterne, skal det formentlig ske på den nedre del af målbjerget. Her kan man sagtens forestille sig, at vi vil se nogle forsøg fra Bahrain, Bora eller Astana, men stigningen bør være for let til at gøre forskelle. Carapaz bliver i hvert fald svær at sætte, og så er den eneste joker, om hans i dag så svage hold kan gøre ham isoleret. Jeg vil dog tro, at etapen med disse vindbetingelser bliver så lidt selektiv, at de kan genvinde kontrollen, i hvert fald efter den stejle del og herefter holde en jævn fart på den bløde del til sidst. Hvad der kan ændre på det scenarium er, at Carapaz hurtigt bliver isoleret, for stigningen er næppe svær nok til, at han bare kan køre væk. I det tilfælde kan det blive taktisk, og så kan han være tvunget til at lade folk køre. Det er dog relativt få, han er nødt til at følge, og dem kan han holde styr på, mens hans hold regrupperes, hvorefter de burde kunne kontrollere den lette del til sidst.

Mit bud er altså, at et udbrud skal køre om sejren, og at vi ikke får noget stort drama i feltet. Til gengæld kan det være lidt af et lotteri at gætte vinderen. Den flade start er bestemt ingen gave for klatrerne, for nu vil det være lidt tilfældigt, hvem der kommer afsted. Derudover betyder den generelle modvind og det lette målbjerg, at man ikke nødvendigvis behøver at være en topklatrer for at vinde. Det giver et bredere kandidatfelt end på de fleste bjergetaper. Omvendt vil det i et udbrud være lettere at gøre forskelle end i feltet. Modvinden gør det svært på de to vanskelige bjerge, men den nedre del af målbjerget burde kunne rydde betydeligt ud i et udbrud. Med kraftig medvind på den lette del er det bestemt muligt for den bedste klatrer at køre alene hjem, men med denne rute og den givne vind er betydningen af en god spurt større end på de fleste andre bjergetaper. Det betyder dog også, at taktik på finalebjerget kan spille en større rolle end vanligt, hvis en større gruppe kommer samlet over den stejle del.

Jeg vælger at pege på Giulio Ciccone . Igen i dag stod det klart, at han er et stykke fra sit bedste niveau, men han har efter nedturen på Blockhaus lignet en mand i fremgang. Han var uhyre aktiv i indledningen i dag, hvor han angreb flere gange, og han vil helt sikkert prøve igen. Nu er holdet heller ikke længere i førertrøjen, og selvom Juan Pedro Lopez stadig skal have noget støtte, vil Trek gøre alt for at få en mand med i morgen. Her vil Ciccone være et godt bud, selvom den flade start ikke er ideel for ham. Faktisk er det endda muligt, at han vil have en holdkammerat med, og det er bestemt ikke ugunstigt i en finale, der kan udvikle sig taktisk. Han vil med det niveau, han viste i dag, være svær at sætte under disse betingelser, og vi ved, at han er hurtig i en let stigende spurt. Det beviste han særligt med 2. pladsen bag Davide Ballerini i puncheurspurten i Provence sidste år, og dermed kan han gøre det færdigt, hvis det ender i en spurt. Med en god spurt, gode klatreevner, tilsyneladende stigende form og mulige holdkammerater i udrbruddet tror jeg, at Ciccone tager en tiltrængt sejr.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

I det hele taget står Trek meget stærkt på denne etape. De har nemlig en lige så god kandidat i Bauke Mollema . Hollænderens form har virket fin gennem hele løbet, og i dag så han godt ud, da han var en af de få, der længe kunne følge Alejandro Valverde. Ligesom Ciccone har han nu fået endnu mere frihed til at gå i udbrud, og måske kan de endda begge ramme udbruddet. Mollema er også en hurtig herre, selvom han er bedst, når det stiger mere, end det gør her. Først og fremmest er han dog god til at ramme udbrud, også når det starter fladt, og det er vigtigt på denne etape. Det kunne meget vel blive i morgen, at vi får et nyt medlem af klubben over ryttere med etapesejre i alle tre grand tours.

Etapen er på alle måder perfekt for Koen Bouwman. Han klatrer godt, og med den givne modvind burde han have en god chance for også at følge de bedre klatrere. Samtidig er han så hurtig, at det er meget svært at se, hvem der skal slå ham på stregen. Min bekymring er dog, at han virker en smule træt. Han prøvede næsten ikke at gå i udbrud hverken torsdag eller i dag. I dag kunne det være for at spare kræfter til denne etape, der har langt flere bjergpoint, men hvis det var planen, måtte han aldrig lade Diego Rosa køre. Det kunne indikere, at de bedste ben er væk, men der er ikke et entydigt bevis på, at han er ved at være slidt. Etapen er ikke alt for svær, og hvis han er fornuftigt kørende, burde det være muligt, særligt hvis Jumbo kan få mere end én klatrer med i gruppen.

Får Davide Formolo lov til at angribe? Det undrede mig slet ikke at se ham i offensiven i dag, og det kunne indikere, at han er låst af Almeida. I forvejen er etapen ikke helt ideel. Formolo er bedre på kortere end længere stigninger, og derudover er han ikke lynhurtig. Etapen er dog ikke af en karakter, hvor han ikke bør være i stand til at følge gruppens klatrere, og hans spurt er i en let stigende finale i den rette gruppe også konkurrendedygtig. Til gengæld er der også en tendens til, at han taber niveau gennem en grand tour, og dagens temmelig skuffende præstation kunne måske være en indikation på, at det er et billede, der gentager sig denne gang.

Etapen er slet ikke så dum for Lennard Kämna. Tyskeren viste på Blockhaus, at han har forbedret sin klatring enormt, også selvom dagens etape viste hans begrænsninger. De to første stigninger er stadig svære for ham, men med modvind burde de ikke blive noget stort problem. Den sidste stigning kan med sine bløde procenter have et lidt Etna-agtigt præg, og her så vi, hvor stærk han er. Han er desværre ikke voldsomt hurtig, men som han viste i Potenza kan han godt afslutte, hvis modstanden ikke er for skrap. Først og fremmest er han dog pokkers god til at gøre det færdigt, og i denne finale, der på de bløde procenter, kan udvikle sig taktisk, står han ikke ringe, ligesom han også er god til at ramme udbrud, selvom det er kikset de seneste dage. Min bekymring er til gengæld, at han meget vel kan ende i udbrud med Bouwman (grundet bjergtrøjen), og han kan blive svær at slå på disse stigninger, ligesom jeg frygter, at Hindleys stærke kørsel i dag betyder, at udbrud fremover er lukket land for Bora.

Stigningerne er for lange for Lorenzo Rota, men vi ved i hvert fald, at han er i superform. Hans 32. plads på Blockhaus fortæller, at han sagtens kan køre i høje bjerge, og at han i et udbrud vil være en af de bedre klatrere. Han bevist i Genova, at han har fundet en fremragende form til den sidste del af løbet, og her satte han også igen en fed streg under sin hurtighed. Intermarché jagter stadig udbrud for fuld knald, og han var også aktiv i dag. Det vil være et nybrud for ham at vinde i de rigtige bjerge, men på denne lidt blødere bjergetape burde det ikke være helt umuligt.

En af dagens positive overraskelser var Diego Ulissi. Nu har italieneren været en skygge af sig selvom gennem hele sæsonen, men måske er billedet fra sidste år ved at gentage sig. Her var han også uhyre svagt kørende de første to uger, men i den tredje uge var han pludselig skarp. I dette løb har han også været svingende, og man kan håbe, at han i morgen rammer en dag som i dag. Stigningerne er som udgangspunkt for lange, men med modvind er de inden for rækkevidde. Kommer han først over den stejle del på den sidste stigning, hvor han for alvor kan komme under pres, står han uhyre stærkt på den lette del og ikke mindst i spurten. Min store bekymring er, om den nedre del trods alt ikke bliver for svær med det niveau, han har vist i år - og så skal Almeida give ham lov, men det burde være muligt, da han er lettere at undvære end Formolo, og vi i dag så, at Alessandro Covi havde frihed.

Jeg nævner Wilco Kelderman, men egentlig tror jeg ikke rigtigt på ham. Hollænderen var så vigtig for Bora i dag, at han formentlig bliver låst nu, hvor Hindley er en reel vinderkandidat. Mit bedste bud er derfor, at han skal blive hos kaptajnerne, men får han en frihed, jeg ikke regner med, vil han formentlig være mit allerbedste vinderbud. I dag viste han fabelagtig form med sit vilde ridt, og disse lange, jævne og ikke alt for stejle stigninger passer ham. Han har også poweren til at ramme udbruddet på det flade, og som han har spurtet i år, skal man være kreativ for at finde folk, der har blot en chance for at true ham på stregen. Med andre ord har Kelderman hele pakken, men desværre måske med undtagelse af det vigtigste element: friheden til faktisk at køre væk.

Præcis den samme anke har jeg mod Santiago Buitrago. Efter sit styrt på Blockhaus er han ved at komme sig, og han har igen set bedre ud de seneste dage. Senest så han godt ud i dag, og nærmer han sig niveauet fra Etna og Tour of the Alps, er der ikke mange, der klatrer bedre end ham. Vi så også i Getxo og Saudi Tour, at han er en god afslutter i stigende finaler, men han vil være på udebane i forhold til at ramme et udbrud i fladlandet. Største udfordring er dog den samme som Keldermans, nemlig at jeg tvivler på, at Bahrain kan undvære deres mest formstærke bjergrytter i feltet.

Lucas Hamilton sov i timen i dag, men ligesom Valverde så han ud til at være godt kørende. Nu er han gien ude af klassementet, og så må han jo køre sig ind igen. Det er denne etape en mulighed for, men den er ikke ideel for en ren klatrer som ham. Han er nemlig ikke hurtig, men jeg husker, at han overraskede mig i nogle stigende pointspurter i Paris-Nice sidste år. Det kunne tyde på, at han har mere hurtighed end som så, og ellers må han jo bare benytte, at han lige nu synes at være en af løbets bedste klatrere og mest formstærke ryttere.

Læs også

Optakt: Vuelta Asturias

Nu har Guillaume Martin igen tabt tid, og så ved vi, hvad der sker. Så ender han i et udbrud, der bringer ham tilbage i klassementet, men han vinder ikke etapen. Sådan plejer det at gå, og sådan kunne det meget vel gå igen denne gang. Han har en grim tendens til at blive overmatchet af på papiret ringere klatrere, når han rammer sine udbrud, og denne etape er endda lidt for let til at passe en dieselklatrer som ham. Han viste dog i dag, at han er i glimrende form, og han er faktisk heller ikke helt langsom i en spurt. Rammer han den rette modstand, kan han også gøre det færdigt på stregen, og ellers må han spille det taktiske spil, hvis ikke han er for fokuseret på klassementet.

Hvad med lottokuponen? Jeg har fundet ud, at Wout Poels har været syg, og at det forklarer han ellers rystende svage kørsel de seneste dage. I det lys var det opløftende at se ham i dag, hvor han var betydeligt tættere på de bedste. Der er stadig et stykke vej at gå, men sygdommen er vel også kun på vej ud af kroppen. Problemet er, at han også forinden virkede skidt, skidt kørende, men Blochaus viste noget af den fremgang, vi plejer at se fra manden, der excellerer i den tredje uge. Denne gang er der heller ikke en tidlig stigning, hvor han kan brænde sine kræfter af, og derfor kunne han være frisk, hvis han rammer udbruddet. Bahrain vil formentlig give ham mere frihed end Buitrago, og han har derfor nok en større chance for at komme afsted. Da han også er hurtig i en let stigende spurt, er det en god etape for Poels, hvis han er ved at blive sig selv igen.

Er Simon Yates frisk igen? Det tvivler jeg på. Det vil ligne ham dårligt at være etapejæger to dage i træk - det var han i hvert fald aldrig i Touren i 2019, hvor han ellers vandt to etaper - og mit bud er, at han tager sig en fridag. Omvendt er der ingen garanti for, at han ikke er frisk igen. Han er mere på udebane i dette terræn, men Yates kan jo sagtens køre i høje bjerge også. Som jeg skriver i analysen, vil jeg tro, at han på lange stigninger mangler noget i forhold til de bedste, men sådan vil det ikke være i et udbrud, hvor konkurrencen er mindre. Her vil han - uden en af sine offdays - være en af de bedste, og han er både snu i taktiske finaler, med et godt punch til et snigerangreb og hurtig på stregen. Derfor er en dobbeltsejr i en weekend mulig, hvis han vitterligt får efter det igen.

I dag valgte Thymen Arensman med vilje at smide en masse tid, da først han var sat af favoritterne, og det var med henblik på at vinde en etape. Han så også stærk ud i dag, selvom han ikke var med i front, og det ser derfor ganske lovende ud. Problemet er bare, at denne etape ikke rigtigt er noget for ham. De lange stigninger passer ham ellers fint, men modvinden og det lette målbjerg vil formentlig gøre etapen for nem for en mand, der slet ikke kan spurte. Han har dog god power til at ramme udbruddet, hvad han var god til i Vueltaen, og er han heldig i fladlandet, kan gruppen være så svag, at han kan køre væk på den stejle del af målbjerget. Ellers må han spille det taktiske spil til sidst, hvor han i hvert fald har poweren til at køre alene, hvis han kommer væk.

Lidt af det samme kan siges om Hugh Carthy. I dag smed han til sidst pludselig enormt meget tid, selvom han længe var langt fremme, og det er uklart, om det var en bevidst strategi. Uanset hvad skal han nu jagte udbrud, og selvom han ikke er på toppen, er han stadig en af de bedste klatrere i dette løb, som vi så på Blockhaus og i dag. Ligesom Arensman ejer han dog ikke megen spurt, og derfor passer denne etape ham dårligt. Derfor skal han vinde på præcis samme facon som hollænderen, og det vil altid være en udfordring i en afslutning som denne.

Skal vi tage en rytter mere med de samme karakteristika? Lorenzo Fortunato viste igen i dag, at han er blandt de bedre klatrere, men heller ikke han kan spurte. Modsat de to ovennævnte har han heller ikke den store power til starten og den sidste del af målbjerget, og det gør det mindre sandsynligt, at han faktisk kan gøre det færdigt. Vi har heller ikke set ham specielt aktiv i jagten på udbrud endnu, men dagens yderligere tidstab bør betyde, at han nu i hvert fald vil gøre forsøget mere aktivt.

En af dagens positive overraskelser var Attila Valter. Ungareren har ellers været skuffende gennem hele løbet, men i dag var han konkurrencedygtig. Det var dog også et terræn, der passer ham meget bedre end dette, for han synes altid at komme markant til kort i de høje bjerge. Heldigvis har han vinden og til slut procenterne med sig, og vi ved, at han er lynhurtig. Jeg vil stadig gerne se ham vinde en rigtig bjergetape, inden jeg for alvor kan tro det, men skal det ske, er dette det perfekte design, og dagens etape giver i hvert fald et vist håb.

Tobias Foss virker fortsat til at være langt fra sit bedste, og derfor tror jeg ikke for alvor på ham. Han var dog ikke helt væk i dag, og der er ingen tvivl om, at han vil forsøge at ramme udbruddet. Med sin power har han en bedre chance end de fleste klatrere, og han kan også spurte til husbehov. De bløde procenter til sidst og de generelt lange og jævne stigninger er også noget for ham, og derfor er det faktisk bare grundlæggende en god Foss-etape. Der er bare lige det med formen, som altså ikke virker overbevisende.

Det har den til gengæld gjort for Mauro Schmid, og derfor var det højst overraskende at se ham blive sat sammen med sprinterne i dag. Er han alligevel endelig blevet træt efter at have kørt stærkt meget længe? Det kunne se sådan ud, men måske var der bare en pris at betale for det vilde arbejde, han lavede for Cavendish i går. Finder han sig selv, er han jo fabelagtigt kørende lige nu, men til gengæld er han ikke bjergrytter. Netop etapens relativt nemme design giver ham dog en god chance. Overlever han først den stejle del til sidst, er han svær at slå, fordi han også kan spurte.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

I dag tabte Alejandro Valverde så megen tid, at han måske kan få lidt frihed. Han ligger dog stadig i top 10, og der er formentlig for mange hold, der vil jagte ham - også Ineos, fordi de ikke gider at holde ham i snor hele dagen. Derfor bliver jeg overrasket, hvis han kommer afsted, men hans tidstab gør, at han ikke helt kan udelukkes. Med den form, han har nu, vil han være storfavorit i snart sagt ethvert udbrud. Han vil formentlig være stærkeste mand, og selvom han ikke er så hurtig som tidligere, vil han stadig kunne slå næsten alle i en let stigende spurt.

Stigningerne er for lange for Alessandro Covi, der normalt ikke vil være kandidat til denne etape, men det bliver han måske nu, hvor vinden vil hjælpe ham. Han skal ”bare” overleve den stejle del af sidste stigning for at være på hjemmebane, for de bløde procenter til sidst burde han kunne klare. Han er lynhurtig på stregen, hvor han kan slå alle, og vi så også i dag, at han havde masser af frihed til at forsøge sig. Det er dog mere tvivlsomt, om det gælder på en etape, hvor han ikke er holdets bedste bud, men får han chancen, synes denne etape ikke at være helt uden for hans rækkevidde.

Samme smøre kan gentages om Stefano Oldani. Som udgangspunkt er dette for svær en etape for ham, men han har nu to gange imponeret os med sine klatreevner, nemlig på Etna og i Genova. Han har været god til at køre disse finaler klogt ved at sikre sig forspring, og kan han via en kombination af taktik og gode ben overleve den stejle del af stigningen, er han i spil. Der er i hvert fald ikke mange, der slår ham i en spurt.

Etapen er nok for svær for Fabio Felline, men han synes altså at være kommet i ganske fremragende form. Igen i dag var han stærk, og denne etape er trods alt ikke alt for svær. Der er modvind på de første stigninger, han har tekniske nedkørsler til at komme tilbage, og overlever han først den stejle del af den sidste stigning, bør han ikke få væsentlige problemer. Spurten har han i hvert, og han kan faktisk godt begå sig i bjergene. Det så vi, da han var tæt på at vinde bjergetaper i Vueltaen i 2016, og selvom han ikke er på samme niveau nu, viser det, at det ikke er noget, der er helt uden for hans kompetenceområde.

Mere skeptisk er jeg over for Mauri Vansevenant. Han var meget aktiv i dag, men det er stadig min fornemmelse, at han ikke er på toppen. Heldigvis kørte han sig ikke ud af billedet i dag, og han har ikke været så skidt kørende, at han slet ikke har en chance. Han har været klart bedst i mere eksplosivt terræn, og derfor er dette som udgangspunkt ikke perfekt for ham, men den lette karakter hjælper ham. Spurten har han i hvert fald, og det gør ham til en kandidat.

Endelig er der Mathieu van der Poel. Han er ikke på toppen, og han virkede også udkørt, da han slap feltet i dag. Han forsøgte dog at ramme udbruddet, og det vil han sikkert forsøge at gøre igen. Stigningerne er for lange og svære, men med modvind er de måske ikke helt uden for rækkevidde. Overlever han den stejle del til sidst, er han i hvert fald i spil. Han har også tekniske nedkørsler til måske at få et forspring, men som altid lider han under at være overvåget. Selv på en bjergetape vil ingen formentlig turde lade ham køre.

Det er heller ikke en dum etape for Mattias Skjelmose, der jo også har spurten, men mit indtryk er, at han måske mangler den allersidste form. Etapen er også god for Felix Gall, men han synes træt. Harold Tejada og formstærke Vadim Pronskiy var meget aktive i dag, men jeg har lidt svært ved at se dem gøre det færdigt, som det også gælder for Sam Oomen, Alessandro de Marchi, Ivan Sosa, der ikke er skabt til denne etape, formstærke Mikael Cherel, en i dag velkørende Sylvain Moniquet, den i dag flyvende Filippo Zana, Luca Covili, en i dag overbevisende Joe Dombrowski og en vist lidt træt Rein Taaramae . Diego Rosa lider under, at han formentlig vil være oppe mod Bouwman og/eller Kämna, og jeg har svært ved at se ham slå dem. Etapen er nok trods alt for svær for Vincenzo Albanese og Andrea Vendrame, og hverken Nans Peters, Antonio Pedrero, James Knox, Chris Hamilton eller Damien Howson overbeviser mig med deres aktuelle form. Gijs Leemreize virkede meget træt i dag, og trods en fin etape i dag mangler Giovanni Aleotti efter alt at dømme fortsat for meget. Trods vanviddet i dag bør det være fysisk umuligt for Ignatas Konovalovas at vinde en bjergetape, og Natnael Tesfatsion har været faldet sammen siden styrtet.

Som sagt tør jeg ikke udelukke, at Bora, Bahrain eller UAE kontrollerer, og ender det alligevel i en favoritafgørelse, er mit bud som sagt, at vi får en spurt. Her vil min favorit være Pello Bilbao foran Wilco Kelderman, Joao Almeida, Richard Carapaz, Alejandro Valverde, Jai Hindley samt Giulio Ciccone og Bauke Mollema, hvis de er friske på at spurte. Der bør også være en chance for, at Koen Bouwman og efter i dag også Diego Ulissi kan sidde med til toppen, og de vil derfor også være outsidere.

Feltet.dks vinderbud: Giulio Ciccone

Øvrige vinderkandidater: Bauke Mollema, Koen Bouwman

Outsidere: Davide Formolo, Lennard Kämna, Lorenzo Rota, Diego Ulissi, Wilco Kelderman

Jokers: Santiago Buitrago, Lucas Hamilton, Guillaume Martin, Wout Poels, Simon Yates, Thymen Arensman, Hugh Carthy, Lorenzo Fortunato, Attila Valter, Tobias Foss, Mauro Schmid, Alejandro Valverde, Alessandro Covi, Stefano Oldani, Fabio Felline, Mauri Vansevenant, Mathieu van der Poel

Kandidater til favoritopgør (i prioriteret rækkefølge): Pello Bilbao, Wilco Kelderman, Joao Almeida, Richard Carapaz, Alejandro Valverde, Koen Bouwman, Jai Hindley, Diego Ulissi, Giulio Ciccone, Bauke Mollema

Øvrige løb

Jeg havde lovet favoritvurderinger til søndagens grusvejsløb Antwerp Port Epic, sprinterløbet Rund um Köln og det kuperede Boucles de l’Aulne, men det når jeg desværre ikke.

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO