STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Hvor det er meget varierende, hvad Touren og Giroen har af enkeltstarter, følger Vueltaen som regel en ret fast formel med et holdløb eller en kort enkeltstart på førstedagen og derudover en 30-40 km lang enkeltstart dagen efter næstsidste eller sidste hviledag. Den model bruges også i år, hvor der åbnedes med et holdløb, og hvor den anden uge skydes i gang med årets lange enkeltstart, der med en distance på 30,9 km dog er en anelse til den korte side. Det vil de tempostærke specialister ærgre sig over, men de kan til gengæld glæde sig over terrænet. Det er nemlig svært at designe en mere udpræget specialistrute, når der skal løres ad lange, lige og flade veje ud mod og op langs den spanske østkyst, hvor de store wattmonstre vil slikke sig om munden, og hvor et vist belgisk vidunderbarn planlægger at gøre ubodelig skade på hovedparten af sine konkurrenter.

Med en distance på 30,9 km er årets enkeltstart som sagt i den korte ende af det typiske spektrum, som går fra 30 til 40 km, og den fører fra Elche til Alicante. Startbyen ligger i et helt fladt område et stykke inde i landet, mens målbyen er en kendt ferieby ved den spanske østkyst. Fra start kører man mod øst og nordøst væk fra centrum, idet der undervejs kun er et ganske blødt sving, inden man rammer dagens eneste lidt tekniske fase med hele tre rundkørsler i rap og derefter et 180-graderssving. Herefter er der en sidst rundkørsel, der leder ind på en lang, lige og kun ganske let faldende vej, som leder mod nordøst, idet man undervejs passerer den første mellemtid, som tages efter 10,4 km.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Umiddelbart inden kysten drejer man endelig igen i en rundkørsel for herefter at køre mod sydøst, og kort efter når man ved 16 km-mærket frem til byen L’Altet, som man passerer lige igennem via to rundkørsler. Umiddelbart herefter drejer man til venstre i en rundkørsel ind på kystvejen, og herefter er etapen ufatteligt enkel. Således går det efter tre tidlige rundkørsler, som man skal lige igennem, ad en helt lige og flad vej mod nordøst med retning mod Alicante, idet den anden mellemtid undervejs tages efter 21,0 km. Inde i selve Alicante drejer man i en rundkørsel, hvorefter man igen følger den flade og brede kystvej fem til en finale, hvor man med 2100 m igen drejer i en rundkørsel og herefter skal man med 2000 m og 150 m igen igennem yderligere to rundkørsler på en vej, der leder mod sydvest. Her stiger det faktisk let over en lille kilometer efter 2 km-mærket, hvorefter det falder let ned mod målet.

Etapen byder på i alt 100 højdemeter.

Alicante har kun tre gange tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb. Vueltaen var forbi i 2019, hvor Sam Bennett vandt løbets første massespurt foran Edward Theuns og Luka Mezgec, og derudover har Volta a la Comunitat Valenciana besøgt byen to gange inden for tre år. Det var senest i 2021, hvor Arnaud Demare vandt en massespurt foran Timothy Dupont og Caleb Ewan, og derudover var det i 2019, hvor Matteo Trentin vandt en massespurt foran Nacer Bouhanni og Ben Swift.

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Efter at have tilbragt den sidste uge i nord er rytterne nu kommet til det glohede syd, og det mærker de med det samme. I startbyen vil det være 33 grader, mens det ved målet ved kysten er en anelse køligere med temperaturer på 30-31 grader. Der vil kun være få skyer, og der vil være en let vind (9-13 km/t) fra sydøst, og den vil aftage en anelse gennem eftermiddagen. Det giver sidemodvind ud til kysten, hvorefter man får sidemedvind op langs kysten. Inde i Alicante får man over de sidste 6 km stort set uafbrudt sidevind.

Analyse af 9. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Remco Evenepoel på 10. etape satte kursen mod noget, der kan have karakter af det glade vanvid.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

Favoritterne

Vueltaen har ikke altid været den sjoveste grand tour at køre, hvis man er tempospecialist. Ganske vist er det nu 14 år siden, vi sidst har haft en af de bjergenkeltstarter, der tidligere var hyppigt forekommende, men i en lang periode havde arrangørerne en tendens til altid at skulle designe hårde ruter, hvilket ligger fint til løbets nye identitet som den totale bjergfest. Det fik sågar Chris Froome til at efterspørge, om ikke løbet bare for en enkelt gangs skyld kunne designe en mere klassisk enkeltstart - naturligvis fordi briten her kunne gøre stor skade - og løbsdirektør Javier Guillen adlød prompte. I hvert fald svarede han på opfordringen, der kom midt under løbet i 2016, at han skam havde en sådan i kikkerten i 2017, hvor rytterne ganske rigtigt skulle køre en rigtig tonserenkeltstart.

Siden dengang har enkeltstarterne faktisk været mere medgørlige. De har bestemt ikke været flade, men de har været uden de ”rigtige” stigninger, som vi før har set, og som stillede ganske betydelige krav til klatreevnerne. I de senere år har tempospecialisterne haft overhånden på den 30-40 km lange enkeltstart, der i næsten alle udgaver kommer på næstsidste eller sidste tirsdag, og som er blevet normen i et løb, der derudover som regel åbnes med en tidskørsel, enten i form af en kort enkeltstart eller et holdløb.

Nu er Froome med i løbet igen i år, men i en helt anden rolle end tidligere, og det er derfor næppe ham, der jubler mest eller er blevet tilgodeset. Ikke desto mindre må årets enkeltstart være blevet værdsat, hvis den havde været svaret på Froomes klage for seks år siden.

Der er nemlig meget lidt moderne Vuelta over årets enkeltstart, som det er svært at bruge mange ord på. Den minder snarere om noget af det, vi så tidligere, når rytterne blev sendt ud på en ørkesløs og trøstesløs tur gennem et mennesketomt og fladt landskab på den spanske pampas, og hvor blandt andre Joaquim Rodriguez har fået så store bank, at de blå mærker nok ikke er helt forsvundet. Denne gang bydes der på lange, lige veje, der enten er pandekageflade eller ganske let faldende, og det er på alle måder en gave til wattmonstrene. De tekniske udfordringer er minimale, og det bliver derfor ganske enkelt et spørgsmål om at træde mange watt og være så aerodynamisk som muligt. Det kunne ikke være meget enklere, og den eneste væsentlige bemærkning er vel, at der - selvom det i Vuelta-sammenhæng er lige til den korte side - er en relativt lang enkeltstart i forhold til hovedparten af de tidskørsler, men møder i løbet af en sæson.

Forud for holdløbet var der megen snak om betydningen af vejret. Det bør der ikke være denne gang. Vi er kommet ned til varmen i syd, men det bliver tørt, og klatrerne vil glæde sig over, at specialisterne ikke hjælpes af en hård modvind, som man ellers kan finde i området. Vinden vil imidlertid aftage en anelse gennem dagen, og det kan måske give en lille fordel til de sidst startende. Der vil i hvert fald være mere mod- end medvind på ruten, men forskellen på med- og modvindsstrækningernes længde er ganske lille, og det er meget begrænset, vinden vil aftage. Jeg tror ikke, at det vil spille en rolle, men det kan måske give en lille overhånd til de ryttere, der starter sent.

Nu er det svært at bruge mange ord om ruten, men i virkeligheden kunne jeg lade være med at skrive noget som helst. Nærmest uanset hvilken enkeltstart, Guillen måtte have designet, ville Remco Evenepoel nemlig være favorit. Det belgiske vidunderbarn er skræmmende stærk lige nu, og han er samtidig feltets bedste temporytter. Han kan nu bedst lide kuperede ruter, men fladbaneruter passer ham også ganske glimrende, som han viste med sine bronzemedaljer ved EM og VM sidste år og senest dokumenterede med sejren i Schweiz. Dengang skuffede han mig faktisk en anelse ved at kun at slå Geraint Thomas med det yderste af neglene, men han vandt trods alt. Det gjorde han på trods af, at Thomas har kørt fremragende enkeltstarter i år, og af, at Evenepoel var nærmest faldet helt sammen i et løb, hvor han havde det mere end svært.

Ellers har Evenepoel været ganske suveræn. Han slog Yves Lampaert klart ved de belgiske mesterskaber - også på en flad rute - bare en uge inden sidstnævnte vandt 1. etape af Touren, men mest imponerende var hans ydmygelse af Stefan Küng i Algarve, hvor han kørt det, han selv betegnede som sit livs enkeltstart. Mens det har haltet i bjergene i perioder, synes han at have taget sin enkeltstart til et nyt niveau i år. Nok blev han slået af Primoz Roglic på den tekniske, korte og eksplosive enkeltstart i Baskerlandet, og nok kunne han ikke helt matche Filippo Gannas power på den korte tonserrute i Tirreno, men han matchede dem begge flot på ruter, der passede dem bedst. Her taler vi endelig om en distance, der passer Evenepoel, og kører han, som han gjorde til VM, vinder han. Formentlig kører han imidlertid endnu bedre, for han har som sagt lagt ekstra til, og derudover er det vel et åbenbart, at han er i sit livs form. Selvfølgelig skal vi hele tiden frygte, at han begynder at mærke trætheden, som han plejer, men selv træthed kunne ikke forhindre ham i at vinde i Schweiz. I det lys bliver jeg overrasket, hvis det ikke bliver tirsdag d. 30. august, at Evenepoel kan kalde sig grand tour-etapevinder.

Hvem kan true ham? Jeg tror, at truslen er Ethan Hayter. Ineos giver sjældent deres hjælpere lov til at køre fuld gas på enkeltstarter, men Hayter er kommet til løbet for at vinde etaper, og i lyset af løbets udvikling vil der endda være endnu mere frihed til hjælperne. Hayter var en god temporytter sidste år, men han har imponeret stort i år. Selvom han var ret formsvag, blev han nr. 3 bag Evenepoel og Küng på enkeltstarten i Algarve, og han blev nr. 6 i Paris-Nice, selvom han var langt fra sit niveau. Det store bevis på evnerne kom imidlertid i Dauphiné, hvor han på en rute, der kunne minde om denne, blev nr. 3 bag Filippo Ganna og Wout van Aert - og det vel at mærke med et ganske lille tab og efter at have kørt hurtigere end Ganna på det sidste stykke.

Han vandt ikke i Polen, men det var også en speciel rute, der slet ikke passer ham så godt som denne. Her bør det lige være hans kop te, og udfordringen synes kun at være formen. Han så ud til at være i en lille krise tidligere i løbet, men de seneste dage har betrygget mig i, at han er i fin form. Måske er han ikke så skarp som i Dauphiné, men nærmer han sig niveauet fra det løb, er han manden, der kan true Evenepoel.

Læs også

UAE-komet vinder efter fænomenal nedkørsel

Da jeg rangerer efter vinderpotentiale, placerer jeg Rohan Dennis her. Australierens enkeltstarter har nemlig været af svingende kvalitet på det seneste, og i de seneste to år er det faktisk relativt sjældent, at han har kørt klassiske enkeltstarter. Ineos bragte ham imidlertid tilbage på sporet, og han er startet stærkt hos Jumbo. Han blev nr. 3 lige bag Van Aert og Roglic i Paris-Nice, hvor Roglic kun slog ham i kraft af den stejle bakke til sidst, han overraskede med en 2. plads på prologen i Romandiet, selvom det ikke er den perfekte disciplin for ham, og senest vandt han Commonwealth Games ganske suverænt. Det vigtigste bevis på hans aktuelle tempoevner var dog bronzemedaljen ved OL sidste år.

Han så ud til at komme ret skidt ind i løbet, men det har været meget bedre i weekenden, og sejren på holdløbet tilsiger, at Dennis har kørt pokkers stærkt. Ruten burde passe ham ganske fint, da han har vist, at lange distancer ikke er et problem, men det helt store spørgsmål er, om han får lov at køre fuld gas. Det gjorde han hos Ineos i Giroen i 2020, men det er nyt for ham hos Jumbo. Han synes at have mindre personligt fokus på enkeltstarter i dag, og jeg bliver ikke forbløffet, hvis han bare ruller igennem. Hans betydning på 11. etape er dog lille, og jeg hælder til, at Jumbo giver en tidligere verdensmester lov til at gå efter sejren.

Det gør kaptajnen i hvert fald. Primoz Roglic har aldrig tabt en af de ganske mange enkeltstarter, han har kørt i Spanien, men sejrsrækken kan blive brudt tirsdag. Det er nemlig ikke den helt ideelle rute for sloveneren, der er bedre på kuperede enkeltstarter som eksempelvis ved OL sidste år. Heldigvis har han vundet fladbaneenkeltstarter også, så det er bestemt ikke en kunst, han ikke mestrer, men han havde haft en større chance på en mere kuperet og varieret rute.

Sporene fra Dauphiné skræmmer nemlig. Roglic viste i Paris-Nice og Baskerlandet, at han selv med sit niveaufald stadig er en suveræn temporytter, men i Dauphiné kørte han en enkeltstart som denne, og her blev han slået klart af Ganna og Van Aert. Det er ingen skam, men han blev også slået af Mattia Cattaneo, og han er altså ingen Evenepoel. Roglics generelle niveaufald synes at have taget toppen af hans bedste enkeltstart, og nu er det samtidig lidt uklart, hvor langt han er fra sit bedste niveau. Det er i hvert fald svært at se, at han er bedre, end han var i Dauphiné, hvor han skuffede på en tilsvarende rute. Det vil være mærkeligt, hvis Roglic ikke er med helt fremme, men jeg tror, at den spanske sejrsrække bliver brudt nu.

Den måske mest spændende rytter er Thymen Arensman . Allerede sidste år blev han nr. 3 i dette løb, men i år har han forbedret sig markant. Det startede med den flotte 6. plads i Tirreno på en rute, der slet ikke passede ham, men flottest var hans 2. plads i Giroen og den nylige sejr i Polen. Desværre er denne rute nok ikke ideel. Vi så i Tirreno, at han sagtens kan køre en tonserenkeltstart, men jeg vil tro, at han mangler lidt power i forhold til de bedste. Heldigvis taler distancen klart til hans fordel i forhold til de andre enkeltstarter, han har kørt i år, og det er i hvert fald en bedre enkeltstart for ham end Tirreno-enkeltstarten. Hans form synes ganske fin, for han er kommet hæderligt igennem den første uge, hvor de lidt eksplosive og stejle stigninger ikke har passet ham, og han bliver altid bare bedre og bedre undervejs. Jeg rangerer ham under Roglic, fordi jeg rangerer efter vinderpotentiale, men jeg bliver ikke overrasket, hvis han slår sloveneren.

Jeg placerer Remi Cavagna her, men det er med megen usikkerhed. For det første må det regnes som meget sandsynligt, at han ikke får lov at køre fuld gas, når nu Quick-Step er i så fremragende en position, og mit bedste gæt vil være, at han skal spare sig. Rangeret efter vinderpotentiale bør han dog stå højt, for det vil ikke ligne Quick-Step dårligt at give ham chancen, når nu 11. etape er en dag, hvor han ikke ventes at skulle arbejde. Hvis han kører igennem, er der dog stor usikkerhed, hvad han kan præstere, for han har stort set kun skuffet i år. Det gjaldt særligt ved de franske mesterskaber og i Dauphiné, men det gik heldigvis godt i Baskerlandet på en rute, der passede ham dårligt. Nu er der håb for, at han er tilbage, for han kørte i Polen fremragende på en for ham alt for svær rute, og her meldte han for første gang i år om gode ben. Vinterstyrtet er nu definitivt bag ham, og derfor kan der være håb for, at han genfinder 2021-niveauet, der var hans klart højeste hidtil. Ruten er ikke hans kop te, men i Giroen kørte han næsten lige op med Ganna på noget, der vel var en slags kopi. Med de ben kommer han langt, men sæsonen i år viser, at han også kan floppe, også selvom han - hvad jeg ikke tror - får lov at køre igennem.

Det er Edoardo Affini ikke. Italieneren vil elske denne rute, der minder meget om de to Giro-enkeltstarter, hvor han sidste år blev hhv. nr. 2 og 3 og ikke var alt for langt fra at måle sig med Ganna. Det viste, at Jumbo havde bragt ham tilbage på temposporet, men desværre er han stadig uhyre svingende. I år skuffede han både ved de italienske mesterskaber og i Tirreno, og Giroens enkeltstarter passede ham så dårligt, at de ikke rigtigt kan bruges. Han har helt klart bedre resultater over kortere distancer, og derfor er 30 km et forhold, der taler imod ham. Til gengæld ved vi fra Giroen, at han godt kan køre stærkt på en rute som denne, og rammer han de ben, han havde i Benelux sidst år, er han ganske uhyggelig. Som for Dennis gælder desværre, at det er uklart, om han får lov at køre fuld gas, men hvis Dennis gør, tror jeg også, at Affini gør. Formen virker fin, hvad holdløbet også indikerer. Nu skal han bare undgå sine alt for mange skuffende præstationer og vise, at han har taget næste skridt over længere distancer.

Allerede sidste år gav Fred Wright indikationer af, at han kunne udvikle sig til en solid specialist, men i år har han taget næste skridt. Hans 8. plads i Touren var i hvert fald svært imponerende, når man husker på, at den kuperede rute favoriserede andre mere end ham. Senest blev han nr. 2 ved Commonwealth Games, og selvom Dennis slog ham relativt klart, og Thomas kun endte som nr. 3 grundet et styrt, viste han igen, at han ikke er alt for langt fra verdenseliten. Hans helt store fordel i dette løb er, at han synes i fabelagtig form, og han virker endnu stærkere, end han gjorde i sin i forvejen flotte Tour. Commonwealth Games viser, at han stadig mangler lidt, men spørgsmålet er, hvor meget form og friskhed her kan hjælpe. Så må vi se, hvor god han er på en helt flad rute, hvor han fortsat er ret uprøvet.

Hvad så med lottokuponen Luke Durbridge? Der er en vis sandsynlighed for, at han ikke kører igennem da BikeExchange har andre mål, men da holdet ikke er i en vinderposition, er der en vis sandsynlighed for, at han får chancen. Han har haft en lang periode, hvor han intet har præsteret på europæiske enkeltstarter, men i år har BikeExchange som bekendt gang i et enkeltstartsmirakel, hvor alt er blevet forbedret. Det viste Durbridge med den uhyre fornemme 6. plads i Dauphiné, hvor han i skrapt selskab slog blandt andre en meget formstærk Jonas Vingegaard på en rute som denne. Til gengæld viste Paris-Nice også, at man stadig aldrig kan regne med ham. Han kan rulle igennem, og han kan floppe, men kører han som i Dauphiné, vil han være meget langt fremme.

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

Hvad så med hans holdkammerat? Som U23 var Juan Ayuso ikke nogen temporytter, men fænomener kan jo det meste. Efter at UAE har fået fingrene i ham, er der sket noget. Hans enkeltstarter i Romandiet var flotte, men de er ubrugelige i denne sammenhæng, da de var helt anderledes. Det var Dauphiné-enkeltstarten til gengæld ikke, og her chokerede han med en 10. plads på en næsten identisk rute. Med den udviklingshast, han har nu, vil han formentlig være endnu bedre her, hvor han synes i fremragende form. Vores erfaringsgrundlag er meget begrænset, og derfor kan han ende med at skuffe, men med vidunderbørn bliver man oftere positivt end negativt overrasket. Dauphiné viser, at chancen for en positiv overraskelse er betydelig.

Den store joker er Luke Plapp. Som U23-rytter var han et tempofænomen, og trods en helt håbløs forberedelse blev han blandt andet nr. 2 til VM. Han har haft en vild debutsæson som professionel, men han har faktisk ikke kørt en rigtig enkeltstart. I UAE Tour kørte han på almindelig cykel grundet et uheld, og enkeltstarterne i Romandiet var ”mærkelige”. Kun i Commonwealth Games fik han chancen, men her blev løbet ødelagt af en defekt. Hans potentiale er stort, og derfor skal han grundet ”the benefit of the doubt” rangeres højt, men jeg er ikke optimistisk. For det første er jeg ikke sikker på, at han kører igennem, da han virker træt, og holdet vil passe på ham, og for det andet synes han slet ikke at være i form. Jeg sætter i hvert fald ikke pensionsopsparingen på et topresultat, men jeg bliver heller ikke overrasket, hvis det kommer.

Egentlig regnede jeg med, at Mads Pedersen ville rulle igennem og fokusere på 11. etape, men han gav i går udtryk for, at han ville gå efter at få point også på denne etape. Vi ved, at danskeren er en ganske god temporytter, og han har kørt nogle fornemme enkeltstarter i Tirreno og senest i Touren. Det har imidlertid knebet over længere distancer, som vi blandt andet så ved DM, og denne enkeltstart er nok for lang til, at han kan levere, som han gjorde i Touren. Omvendt er han i fabelagtig form lige nu, og når man fraregner etapens største favoritter, lander Pedersen i en gruppe af ryttere, hvor det burde være muligt at lave et resultat. Terrænet passer ham i hvert fald, og vi taler trods alt ikke om en 50 km lang enkeltstart.

Sidste år havde jeg ikke tøvet med at rangere Joao Almeida højere. Portugiseren kørte fremragende enkeltstarter, men i år har det været ganske sløjt. Han skuffede i Paris-Nice, han skuffede i Giroen, og end ikke de portugisiske mesterskaber kunne han vinde. Det står jo endda klart, at han er et stykke fra sit bedste niveau, og det er endda ikke en rute, der passer ham. Heldigvis finder jeg et håb i hans 5. plads på fladbaneruten i UAE Tour, for her var han også langt fra sin topform. Han viste sidste år i Giroen, at han sagtens kan køre fladbaneenkeltstarter, selvom han i dette selskab ikke vinder, men jeg har en grum frygt for, at det ender i endnu en skuffelse.

Historien om Durbridge kan gentages om Michael Hepburn. Også han var specialist, indtil han i flere år ikke leverede et eneste resultat. I år er han imidlertid blevet genfødt som en del af BikeExchange-miraklet. Det kan godt være, at en 9. plads i Giroen og en 19. plads i Polen ikke lyder af meget, men når man kender til ruterne og til Hepburns klatreevner, bliver man forbløffet. Nu skal han for første gang i år køre en enkeltstart, der faktisk passer ham, og når man ser på, hvordan han har klaret sig i kuperet terræn, lover det ganske fremragende. Som for Durbridge gælder dog, at han er en lottokupon, der kan falde igennem og at det er muligt, at han bare ruller igennem.

Hans kaptajn Simon Yates startede BikeEchange-miraklet med sin vilde Paris-Nice-enkeltstart, og derefter var det ikke så overraskende, at han vandt i Giroen. Det var imidlertid også på en rute, der passede ham ganske perfekt, og jeg har svært ved at se ham præstere i nærheden af det samme på denne tonserrute, der passer ham så dårligt, som den kunne. Distancen er et problem, og det samme er terrænet og fraværet af tekniske udfordringer. Paris-Nice giver mig dog et håb, for selvom ruten her var kortere og mere teknisk var den for store deles vedkommende flad. Han virker også i bedre form nu end i Giroen, og derfor er jeg ret spændt på at se, hvordan han klarer den.

Jeg prøver at rangere Tao Geoghegan Hart her. Briten har altid været en god temporytter, men specialist har han ikke været, som vi så med hans enkeltstarter, da han vandt Giroen. I år har det imidlertid været ganske fornemt med en 9. plads i Dauphiné og en 14. plads i Tirreno på ruter, der minder om denne. I ingen af løbene var han i form, men i dette løb virker han uhyre velkørende, selvom dagens styrt ødelagde det for ham i dag. Det er klart, at ruten ikke er ideel, men kører han mindst lige så godt som i Dauphiné, kommer han ganske langt i dette felt.

Så er der Lawson Craddock. Amerikaneren er af en eller anden grund ikke redet med på BikeExchange-miraklet, og han har i alt væsentligt skuffet på sine enkeltstarter. Det vil jeg forvente, at han gør igen, men jeg er nødt til at holde døren åben. Han synes i fabelagtig form lige nu, hvor han klatrer på et niveau, vi ikke har set, siden Rude Konge var knægt, og den sejr, han ved de amerikanske mesterskaber tog foran Magnus Sheffield, har i den seneste måned fået betydeligt mere vægt, end den havde dengang, når man ser på, hvad Sheffield har bedrevet. I lyset af ruten gik det egentlig også hæderligt i Polen, og derfor kan man håbe, at han ikke bliver nr. 31 eller 34 som i Giroen. Også hans Tirreno-enkeltstart giver et vist håb.

Brandon McNulty burde stå højere på denne liste, men det er vist ganske klart, at amerikaneren er ret langt fra formen. Hans angreb i går var uden megen effekt, og det har jo hele tiden været uklart, hvordan han er kommet ud af Touren. Hvis ikke han føler, at det ruller, er det muligt, at han bare sparer sig, men som vi kan se med UAEs mange angreb, har han formentlig frihed til at prøve, hvis han vil. I år var han uheldig på Dauphiné- og Tour-enkeltstarten, og han skuffede i Paris-Nice, men han viste i Algarve, at han stadig skal regnes som en af de bedste temporyttere. Ligesom det meste af UAE har det dog knebet i år med at finde 2021-niveauet på enkeltstarterne, og kombinerer man det med formen, må optimismen være afdæmpet.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

Det vil overraske mig meget, hvis Ilan van Wilder kører igennem. Han er for vigtig for Evenepoel i bjergene, og er der en hjælper, der får lov, er det formentlig kun Cavagna. Hvis alligevel Quick-Step giver ham friheden, er jeg ret spændt på at se ham. Han viste sidste år i Dauphiné og Romandiet, at han på kuperede ruter tilhører den absolutte verdenselite, og et skifte til Quick-Step har næppe gjort ham ringere. Til gengæld har vi kun én gang set ham på en flad rute, og det var ved de belgiske mesterskaber, hvor han som nr. 4 skuffede mig en del. Jeg tror, at denne rute kræver lidt for megen power, og derudover har hans form ikke været helt flyvende, selvom han har set meget bedre ud i weekenden.

Kører Dylan van Baarle igennem? Logikken siger nej, for sådan plejer det at være hos Ineos, men holdets ambitioner om den samlede sejr har jo lidt et ordentligt skud for boven. Derfor kan døren være åben for hollænderen, der i de senere år er begyndt at køre ganske hæderlige enkeltstarter. I år er han blevet nr. 15 i Paris-Nice og Touren samt nr. 10 i Schweiz. Han skal nok bruge en lidt mere kuperet rute for at excellere for alvor, men kører han igennem, bør han gøre det fint. Jeg er dog en anelse usikker på formen, for han har ikke klatret storartet i dette løb. Han plejer dog at komme godt ud af Touren.

Igennem hele sidste sæson skuffede Bruno Armirail på sine enkeltstarter, men i år har der været hul igennem. Han kørte allerede godt i Baskerlandet på en rute, der ikke passede ham, men det smukkeste var sejren ved de franske mesterskaber. Her var niveauet dog også afdæmpet, da Cavagna underpræsterede, og vi så i Dauphiné og senest Polen, at han ikke helt kunne leve op til mine forventninger. Distancen burde passe ham, men jeg vil tro, at han skal have en mere rynket rute for at levere på højeste niveau. Heldigvis meldte han om gode ben i går, og han har potentiale til at overraske.

I år er Bob Jungels kommer tilbage på sporet. Det gælder måske endda særligt på enkeltstarterne, hvor han kørte fremragende i Schweiz og fornemt på 1. etape i Touren. Vi så dog også på 20. etape i Touren, at der ingen garantier er, og lige nu synes han desværre at være i ganske forfærdelig form. Derfor skal vi nok dæmpe forventningerne, men særligt hans præstation i Schweiz gør, at jeg ikke helt tør udelukke et godt ridt.

Jeg er lidt spændt på Harry Sweeny. Sidste år kørte han to ganske hæderlige enkeltstarter i Touren og i Luxembourg, men i år har det været ganske horribelt. Det har det til gengæld også været med formen, og det er først nu, at han har genfundet niveauet fra sidste sommer. Da han sidst havde denne form, blev han nr. 18 på en Tour-enkeltstart, der også var flad, og det taler for, at han kan gøre det hæderligt. Hans resultater i år viser dog også, at han kan floppe.

Jeg tror ikke meget på Nelson Oliveira . Portugiseren er slet ikke den tempokonge, han var engang, og nu om dage skuffer han nærmest kronisk. Han har dog altid haft en vane med at køre god godt i Vueltaen. Den holdt slet ikke sidste år, og da han i år med én undtagelse har skuffet hver eneste gang, holder den næppe heller i år. Selvom distancen er god, er ruten heller ikke ideel, og det er kun hans flotte baskiske enkeltstart i år, der fortæller, at han stadig har potentiale til måske at hive en kanin op af hatten.

Endelig er der Patrick Bevin, men jeg er uden håb. Den tidligere specialist har floppet på hver eneste enkeltstart, siden han blev nr. 7 på 1. etape i Baskerlandet i 2021, dog med en ganske markant undtagelse, nemlig 10. pladsen ved OL på en rute, der var svær for ham. Desværre har det slet ikke fungeret i år, og senest gik det helt galt i Schweiz. Jeg har tabt tålmodigheden, og det er kun OL, der får mig til at åbne døren lidt på klem. Han kom til løbet i formsvag tilstand, men de seneste dage har han lignet en mand i fremgang, og det kan lægge lidt mere til den beskedne optimisme.

Jeg ville gerne nævne Mathias Norsgaard, der jo ved DM genfandt fordums klasse, men i lyset af sin sygdom vil jeg tro, at Movistar beder ham tage den med ro, da Enric Mas ikke kan undvære ham. Thibault Guernalec udvikler sig positivt, men vi har set, at han stadig mangler lidt, særligt over længere distancer. Jeg har en mistanke om, at den meget formstærke Marc Soler kunne gøre det godt, som han af og til gør, men det vil undre mig, hvis han giver den et skud. Pavel Sivakov kørte i Giroen den bedste enkeltstart i nogen tid, men han er ikke decideret specialist og er i tilbagegang. Antonio Tiberi har vist, at han kan gøre det pænt, men ruten er lidt for flad, og han virker ikke flyvende. Enric Mas var tidligere en glimrende temporytter, men er faldet helt sammen. Dauphiné giver dog håb, selvom han døde lidt til sidst, men trods superformen er ruten nok ikke optimal nok. Thomas de Gendt har en 19. plads som bedste resultat i år og er tillige formsvag, og Wilco Kelderman har kun én gang i lang tid givet glimt at fordums klasse. Alexey Lutsenko kørte gode enkeltstarter sidste år, men ikke i år, og det er ikke hans rute, ligesom formen halter. Til gengæld er der mere håb for, at David de la Cruz kan køre en af sine gode enkeltstarter, men ruten er nok for let til, at vi vil se ham helt fremme, og i topform er han heller ikke. Med det nuværende niveau har jeg svært ved at se Richard Carapaz bekræfte de uhyre lovende takter fra tidligere i år, og jeg tror heller ikke, at ruten er til, at Jai Hindley kan køre som i Giroen. Marco Brenner gav endelig prøver på sit talent i Polen, men jeg ser ikke en gentagelse på denne rute. Ben O’Connor imponerede i Dauphiné på en flad rute, men niveauet synes ikke det samme nu, og ruten passer heller ikke formsvage Vincenzo Nibali. Mark Padun viste senest i Polen sin markante fremgang og er i form, men på denne rute må han være begrænset. Carlos Rodriguez imponerede ved de spanske mesterskaber sidste år, men vi har i år set, at han har store begrænsninger. Hugh Carthy rundede Giroen af med endelig at køre en god enkeltstart igen, men han har ikke samme form nu, og ruten er en anden. Rigoberto Uran synes ikke at have fordums tempostyrke, og ruten passer ham ikke, mens Luis Leon Sanchez ikke har kørt en god enkeltstart i ganske lang tid. Det bliver spændende at se den spanske mester Raul Garcia Pierna, men niveauet her er et andet, end det var i juni. Også Mikel Azparren kører hæderlige enkeltstarter, men niveauet her er for højt, ligesom også Jan Polanc af og til gør det fint. Jeg regner med, at Julian Alaphilippe, Thibaut Pinot og Fausto Masnada tager den med ro, mens Jan Polanc kan gøre det hæderligt, hvis han prøver. Samuele Battistella kørte en god enkeltstart i Provence og Polen, men har hovedsageligt skuffet. Lucas Hamilton har ikke bygget videre på sin gode takter fra Giroen, og det er næppe på denne rute, at Miguel Angel Lopez hiver en af sine sjældne tempokaniner op af hatten, eller at Sergio Higuita overrasker som i Polen, når formen er, som den er. Endelig er Jasha Sütterlin, Ryan Mullen, Miles Scotson, Rein Taaramae, Domenico Pozzovivo, Chris Froome, Alessandro de Marchi, Daryl Impey og Alejandro Valverde ikke de temporyttere, de engang var.

BEMÆRK: Lad mig igen understrege, at der er stor usikkerhed om, hvorvidt flere af topnavnene får lov at køre efter et resultat.

Læs også

Hollænder vinder kongeetape - Tobias Lund mister førertrøjen

OPDATERING: Van Wilder har bekræftet, at han ikke kører igennem. Det er stadig uklart, hvad Cavagna gør. Han har formentlig en anelse mere frihed end Van Wilder, men Evenepoel antydede i går, at hans holdkammerater alle ville betragte dagen som en halv hviledag.

OPDATERING 2: Affini er desværre blevet syg og kommer ikke til start.

OPDATERING 3: Hayter er ude med corona. Til gengæld er det bekræftet, at Dennis og Cavagna går efter et resultat.

OPDATERING 4: Også Sweeny er ude med corona.

Feltet.dks vinderbud: Remco Evenepoel

Øvrige vinderkandidater: Ethan Hayter, Rohan Dennis

Outsidere: Primoz Roglic, Thymen Arensman, Remi Cavagna, Fred Wright, Luke Durbridge

Jokers: Juan Ayuso, Luke Plapp, Mads Pedersen, Joao Almeida, Michael Hepburn, Simon Yates, Tao Geoghegan Hart, Lawson Craddock, Brandon McNulty, Dylan van Baarle, Bruno Armirail, Bob Jungels, Harry Sweeny, Nelson Oliveira, Patrick Bevin

Starttider

Starttiderne findes under liveopdateringen.

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE