Riwal Readynez Cycling er blevet inviteret til årets Tour of Norway. Det danske hold er blandt de otte hold, som løbsarrangørerne i dag har offentliggjort til løbet. Her fremgår det også, at Riwal skal køre mod hold som Team Sky, Astana og Trek-Segafredo.
Annonce
Riwal Readynez Cycling skal deltage i årets Tour of Norway. Det står klart, efter at det danske prokontinentalhold i dag fremgår af den liste, som løbsarrangørerne har offentliggjort i en pressemeddelse.
I præsentationen lægger løbsarrangørerne vægt på, at holdet i år har taget skridtet op på Pro-kontinentalniveau og desuden nu har ryttere fra hele Skandinavien inklusiv de to nordmænd Sindre Lunke og Krister Hagen.
Til løbet, som afvikles mellem den 28. maj og 2. juni, skal Riwal op mod flere af de stærkeste WorldTour-hold. I pressemeddelelsen afslører arrangørerne nemlig, at også Team Sky, Lotto Soudal, Astana og Trek-Segafredo er at finde på startlisten, når løbet skydes i gang.
Løbets massespurter kan desuden få deltagelse af en verdens bedste sprintere, André Greipel, da også Arkéa Samsic er blevet inviteret. Fredagens liste rundes af med det spanske prokontinentalhold, Caja Rural, og det lokale Joker Fuel of Norway.
De otte hold slutter sig til UAE Team Emirates, Team Dimension Data, Team Jumbo-Visma, Mitchelton-Scott, Nippo Vini Fantani Faizane, Sport Vlaanderen-Baloise og Uno-X Norwegian Development Team, som i onsdags alle blev præsenteret til løbet.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce