
Den danske Uno X-duo, Niklas Eg og Jonas Gregaard, er klar til at bevise egne evner i 2022-sæsonen.
Annonce
Niklas Eg og Jonas Gregaard er ivrige efter at vise sig frem på Uno-X Pro Cycling Team i denne sæson.
Det siger Niklas Eg til Feltet.dk.
Den danske duo har begge forladt WorldTouren for at skifte til Uno-X Pro Cycling Team på det næstøverste niveau i denne sæson. Eg har sagt farvel til Trek-Segafredo, mens Jonas Gregaard har forladt Astana.
Radio Tour diskuterer: Får vi en dansk vinder af Paris–Roubaix indenfor de næste tre år?
Begge ryttere har endnu sin første professionelle sejr til gode, og derfor er duoen også meget motiverede for at få succes i år.
”Vi (Gregaard og Eg, red.) har trænet meget sammen i Girona. Vi har kørt og hypet os lidt op. Så vi er opsatte på at komme ud og bevise os selv,” siger Niklas Eg.
”Vi er ikke de yngste, men jeg synes heller ikke, at vi er gamle. Så vi snakker om, at det er vores anden ungdom det her. Vi er i hvert fald topmotiverede.”
Annonce
Rolle på holdet
Niklas Eg kommer ind hos Uno-X Pro Cycling Team efter fire sæsoner på WorldTouren hos Trek-Segafredo.
Den 27-årige dansker har en samlet femteplads i Tour of Croatia og Tour of Utah som sine bedste resultater i karrieren, ligesom han også har kørt i top-20 i klassementet i UAE Tour og Schweiz Rundt.
Men selvom sejrene er udeblevet, har han ikke mistet troen på sig selv.
”Det kommer selvfølgelig an på, hvordan det går, når vi starter sæsonen. Men jeg er stadig ambitiøs på mine egne vegne, og jeg tror på, at det her skifte kan være med til at give mig det sidste for at kunne være med i den helt sjove ende,” lyder det fra danskeren.
Når det er sagt, så er Niklas Eg også parat til at køre i holdets tjeneste.
”Jeg er absolut ikke for fin til også at trække i arbejdstøjet. Jeg ved godt, at der er et par tvillingebrødre (Tobias og Anders Hallan Johannesen, red.), der også kører rigtig stærkt. Så der kommer da også løb, hvor jeg skal støtte dem eller en anden rytter på holdet.”
Løbsprogram
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår Niklas Eg tager hul på sin 2022-sæson.
Men den forhenværende WorldTour-dansker peger på bjergløb i Frankrig og Italien, som mulige cykelløb han vil køre.
”Dem (Bjergløbene, red.) håber jeg at køre. Jeg tror faktisk, at vi har en rigtig god trup til de løb også. Vi har fået en rigtig god trup til de kuperede løb, så det bliver rigtig spændende,” forklarer Niklas Eg.
Med skiftet til Uno-X Pro Cycling Team er Niklas Eg også flyttet hjem til Danmark efter en årrække med bopæl i Girona i Spanien.
Annonce
Danskeren har ytret sin store tilfredshed med sit nye hold, der ifølge ham har et setup i verdenklasse på højde med WorldTouren.
Uno-X Pro Cycling Team har netop ansøgt om et wildcard til sommerens Tour de France, der begynder i Danmark.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce