Og den 27-\u00e5rige dansker kan allerede m\u00e6rke forskel p\u00e5 atmosf\u00e6ren p\u00e5 de to mandskaber.<\/p>","
\u201dDet (Skiftet til Uno-X, red.) f\u00f8les rigtig meget som at komme hjem. Vi minder jo meget om hinanden i Skandinavien. Man kan godt m\u00e6rke en stor forskel, at det f\u00f8les lidt mere famili\u00e6rt. Det er ikke, fordi Trek ikke har v\u00e6ret et rigtig godt hold. Det har helt sikkert v\u00e6ret et kanonhold, men jeg f\u00f8ler mig virkelig godt tilpas p\u00e5 Uno-X,\u201d siger Niklas Eg.<\/p>","
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
I de seneste år har danskeren været bosat i det spanske cykelmekka Girona, men nu er han flyttet hjem til hjemstavnen Herning.
Men selvom Herning ikke byder på bjerge som i Girona, så er det noget andet, der trækker Niklas Eg til Danmark.
”Selvom man har gode kammerater i Girona, så savner jeg bare Danmark lidt. At være tæt på familie og venner. Det giver god tryghed. Jeg er lidt en tryghedsnarkoman, så det spiller helt sikkert også en rolle,” lyder det fra danskeren.
Store forventninger til Uno X-tvillinger og ung dansker
Udover Niklas Eg vil Uno-X Pro Cycling Team råde over syv andre danskere i denne sæson. Niklas Larsen, Jacob Hindsgaul og Morten Hulgaard er gengangere fra sidste år, mens Lasse Norman Hansen, William Blume Levy, Jonas Gregaard og Anthon Charmig er kommet ind på holdet i år.
Resten af holdets ryttere er nordmænd, og særligt holdets norske tvillinger Tobias Halland Johannesen og Anders Halland Johannesen vækkede Niklas Egs opmærksomhed på træningslejren i december.
”Tvillingebrødrene. De er skidegode,” svarer danskeren på spørgsmålet, hvem der har imponeret ham mest på holdet.
Men også 23-årige Anthon Charmig høster roser fra Niklas Eg.
”Ja, jeg synes allerede, at han havde en rigtig god sæson sidste år med nogle flotte resultater. Det kommer han til at bygge videre på,” lyder det fra Niklas Eg på spørgsmålet, om Anthon Charmig får et gennembrud i år.
”Nu har jeg trænet med ham nogle gange i Herning. Han skal sgu nok være der i år. Han kører stærkt, så det bliver spændende at følge.”
Niklas Eg har skrevet kontrakt med Uno-X Pro Cycling Team frem til og med 2023.