Finalen i Bretagne Classic blev præget af en byge af angreb fra en lang række ryttere, der splittede feltet adskillige gange.

I den kaotiske spurt lykkedes det akkurat Michael Matthews (Sunweb) at indhente holdkammeraten Nils Eekhoff (Sunweb) og Florian Senechal (Deceuninck-Quick Step), hvorefter han baskede Luka Mezgec (Mitchelton-Scott) i spurten.

Sejren var Matthews første i sæsonen.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Løbsreferat:

Rigtigt bretonsk blæsevejr mødte rytterne, da de tog starten på den første af de franske WorldTour-klassikere, desværre uden det coronaramte Bora-hold. Starten i den direkte medvind var lynhurtig og aggressiv, og det var Remi Cavagna (Deceuninck), der først fik et forspring på ti sekunder.

Efter syv kilometer fik han selskab af Maxime Cam (B&B), Floris de Tier (Alpecin), Joey Rosskopf (CCC), Julien Morice (B&B), William Clarke (Trek), Zhandos Bizhigitov (Astana) og Alex Cataford (Israel), og herefter gik feltet helt i stå. Efter 16 kilometer havde udbruddet allerede syv minutter, og mens Michael Carbel som første mand stod af, stabiliseredes situationen.

På Mur de Bretagne var forspringet nede på 6.35, og efter muren stabiliseredes afstanden på knap seks minutter under ledelse af Ivo Oliveira, Sean Bennett og Felix Gall, der i feltet førte for henholdsvis UAE, EF og Sunweb. Langsomt øgede de dog farten, særligt under ledelse af EF, og efter tom timers kørsel havde udbruddet bare 4.10.

Forspringet fortsatte med at svinde, og kortvarigt var det under to minutter, men et styrt i feltet gjorde, at seks ryttere måtte forlade løbet, og da yderligere fire ryttere kort efter også styrtede og udgik, slappede feltet lidt af, så afstanden kunne vokse til 3.35, stadig med EF, UAE og Mitchelton i front, men nu også med Arkea.

Kort efter måtte Morice som første mand slippe udbruddet, og også Maxime Cam måtte give fortabt, så der med 110 kilometer igen var seks mand i front med 3.10 ned til feltet. Her stod Rui Costa af, måske for at spare sig til morgendagens EM-løb.

EF, Mitchelton, UAE og Sunweb stod nu jagten, og sammen fik de reduceret afstanden til 1.50 ved indgangen til de sidste 90 km. Her forcerede UAE og Mitchelton hårdt på de smalle veje, og med et forspring på kun et minut, fik det Remi Cavagna (Deceuninck) til at køre solo.

Hurtigt fik han kontakt til udbruddet, og han fortsatte direkte forbi dem, så han med 71 kilometer igen var alene i front med 1.10 ned til feltet, der hentede dagens tidligere udbrydere en for en.

Den nykårede franske enkeltstartsmester havde ingen problemer med at holde kæden stram, og over de næste 20 kilometer holdte han fast i sit forspring på omtrent et minut, men med godt 50 kilometer til mål angreb Philipp Walsleben (Alpecin).

Tyskeren fik tilslutning af yderligere et par ryttere, men da Micthelton-Scott ikke kom med, trak de så hårdt i feltet, at forsøget blev neutraliseret. Kort efter var det danske Alexander Kamp (Trek), der forsøgte sig, men endnu engang blev der lukket effektivt ned - denne gang af Deceuninck-Quick Step.

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

Det var dog tydeligt, at Trek-Segafredo ikke havde lyst til at komme hjem til en spurtafgørelse, og med 46 kilometer til mål var det juniorverdensmesteren Quinn Simmons, der angreb. Han fik tilslutning af blandt andre Alvaro Hodeg og Florian Sénechal (Deceuninck), og da Cavagna fik det at vide, lod han sig falde tilbage.

Den ellers stærke gruppe formåede ikke at få afgørende hul, og det benyttede Walsleben til at forsøge sig sammen med Deceunincks Jannik Steimle. Heller ikke den tyske duo havde held med anstrengelserne.

Samlingen i feltet varede dog ikke mere end et par kilometer, inden Rob Stannard (Micthelton), Harm Vanhoucke (Lotto) og Albert Torres (Movistar), og trioen fik et halvt minut, inden EF tog føringen for sidste års vinder Sep Vanmarcke.

EF-holdet fik hjælp af Deceuninck-Quick Step, men med 30 kilometer til mål lød afstanden på 40 sekunder.

Massevis af angreb i hæsblæsende finale

Med 27 kilometer til mål var forspringet til fronttrioen nede på 20 sekunder, og det lignede dermed en samling.

Med 23 kilometer til mål begyndte angrebene på ny, da Oliver Le Gac (Groupama-FDJ) rykkede væk fra feltet.

Alexander Kamp forsøgte at køre med, men han manglede benene til at følge franskmandens acceleration. Det gjorde Sergio Henao (UAE-Emirates) ikke, og han kom op til franskmanden.

De to blev dog kørt ind igen af den hårdtarbejdende Quinn Simmons, og i stedet kørte Jan Bakelandts (Circus-Wanty Gobert) kontra.

Han blev dog kørt ind, men angrebene fortsatte i form af Aime De Gendt (Circus-Wanty Gobert), og senere Ruben Guerreiro (EF Pro Cycling).

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Det var dog først da Scott Thwaites (Alpecin-Fenix) kom væk med 15 kilometer til mål, at der skete noget afgørende.

Englænderen fik tilslutning af Ivan Garcia Cortina (Bahrain-Merida), Bakelandts, Henao, Romain Seigle (Groupama-FDJ), Dimitri Claeys (Cofidis) og Delio Fernandez (Delko-One Provence). Disse fortsatte samarbejdet et par kilometer, men de kunne ikke holde den kørende, og blev hentet med ni kilometer til mål.

Lige så hurtigt som de blev hentet, kørte Victor Lafay (Cofidis) kontra, og franskmanden fik et flot hul. Med fem kilometer til mål havde han således 20 sekunder til feltet, der blev ført an af UAE og Mikkel Bjerg (UAE-Emirates).

Han blev kørt ind igen, og finalen blev indledt planmæssigt af Sunweb.

Planen gik dog hurtigt skævt, da Nils Eekhoff (Sunweb) kørte væk med Florian Senechal (Deceuninck-Quick Step), og den unge hollænder var lidt tid om at registrere, at han gav Senechal et decideret lead-out på den sidste kilometer.

Han opdagede det dog i tide, og i stedet kom holdkammeraten Michael Matthews (Sunweb) med schwung på bagfra i hjulet på Luka Mezgec (Mitchelton-Scott), som han let slog på de sidste meter.

Senechal blev treer.