Den nye løbskalender har ændret på en del ting, og for Mathieu van der Poel betyder det, at han nu overvejer at køre Liege-Bastogne-Liege og Lombardiet Rundt.
Annonce
Hans løbskalender er næsten på plads, men de sidste detaljer mangler fortsat, før det hele er på plads. Han var til at starte med åben over for alt. Det var et ønske at køre Tour de France, men da Alpecin-Fenix ikke er med i dette års udgave, så var det en nem beslutning som hurtigt fik ham til at se mod andre løb.
"Jeg er sikker på at starte i Strade Binache og Milano San-Remo, hvorefter det vil være de store klassikere inklusiv Flandern Rundt og Paris-Roubaix. De vallonske klassikere er stadigvæk et spørgsmål, men jeg er åben over for det. Liege-Bastogne-Liege har jeg ikke tænkt på før, men den kommer nu i betragtning. Vi drøfter også muligheden for Lombardiet Rundt," udtaler Mathieu van der Poel til Wielerfits.nl.
Da hans hold ikke kører Tour de France giver det muligheden for at køre Tirreno-Adriatico som ligger samtidig, men det er endnu uafklaret, om han vil deltage der eller ej. Der er nemlig risiko for, at han skal 14 dage i karantæne, når han rejser ud af landet igen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce