STREAM TOUR OF NORWAY OG GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Tour of Norway har eksisteret siden 2011, men aldrig tidligere har løbet budt på en enkeltstart. Det ændres der imidlertid på i år, hvor løbet skydes i gang i Bergen med en aftenprolog, som man ofte ser det i mindre etapeløb, der køres på denne tid af året. Det er imidlertid også det eneste almindelige ved åbningsetapen, for hvor prologer er kendt for at være korte, tekniske og flade enkeltstarter, er der her tale om en helt ganske særlig sag. Mange vil utvivlsomt huske, hvordan VM-enkeltstarten i 2017 sluttede på den stejle stigning Fløyen, der ligger lige midt i centrum af den norske storby, og selvsamme stigning er mål for det, der trods en flad indledning vel bedst kan betegnes som en ganske sjælden bjergprolog - en prolog, der formentlig vil være den klart vigtigste etape i løbet.

Med en distance på 7,4 km er der tale om en lang prolog, der kun akkurat holder sig inden for grænserne for etaper af denne type, og den har start i Bergen og mål på toppen af byens spektakulære stigning, Fløyen. Etapen skal inddeles i to, da den består af en flad tur langs kystvejen efterfulgt af opkørslen af det stejle målbjerg.

Mads P. i fokus: Se afslutningen på 6. etape af Tour of Norway

SE MASSER AF CYKELSPORT PÅ

Starten går ved byens havnefront i bycentrum, og herfra kører man ad den helt flade, men meget snoede kystvej mod nordvest, nordøst og nord frem til etapens nordligste punkt. Her foretager man efter 1,8 km en U-vending for derefter at køre ad samme flade kystvej mod syd, sydvest og sydøst tilbage til start. Man fortsætter forbi startområdet, der passeres efter 3,6 km, hvorefter man 200 m senere drejer skarpt til venstre.

Efter 4,0 km skifter etapen dramatisk karakter, når man via et højresving drejer ind på Fløyen, der over 3,4 km stiger med 8,8% i snit. Der er tale om en ganske jævn stigning, der stiger med 9,1% over den første kilometer, 8,8% over den næste kilometer og slutteligt 8,6% over de sidste 1400 m. Stigningen har en endeløs serie af hårnålesving på den nedre del, hvorefter vejen retter sig ud, dog stadig med flere hårnålesving undervejs. Det sidste kommer med cirka 1000 m igen, hvorefter det er en snoet vej, der leder frem til stregen.

Etapen byder på i alt 319 højdemeter.

Kun én gang tidligere har et større cykelløb haft mål på Fløyen. Det var VM-enkeltstarten i 2017, hvor suveræne Tom Dumoulin vandt med hele 57 sekunder ned til Primoz Roglic og 1.21 ned til Chris Froome.

STREAM TOUR OF NORWAY OG GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Bergen er kendt for sit regnvejr, men rytterne slipper nådigt. Der venter en formiddag med byger, men fra 15-tiden vil det være tørt, dog mest skyet med kun begrænset sol. Temperaturen vil være 10-11 grader Vinden vil være let (12-15 km/t), aftagende og komme fra vest. Det giver på den flade del først sidemod-, så side- og slutteligt sidemedvind, mens man på stigningen får sidemedvind langt det meste af vejen, men sidemodvind på den allersidste del.

Favoritterne

Vi kender jo Fløyen-stigningen fra VM-enkeltstarten i 2017. De to løb kan naturligvis ikke helt sammenlignes, fordi man dengang kørte små 30 flade kilometer forinden, men der denne gang kun er tale om 4 km, men det giver alligevel en pejling. Jeg har gravet lidt i tiderne fra dengang. Tom Dumoulin var ganske vist i særklasse, men på stigningen kørte Primoz Roglic op i 10.06, hvilket var 5 sekunder hurtigere end hollænderen. Tredjehurtigst var lidt overraskende Rohan Dennis, der smed 16 sekunder, hvorefter Jan Tratnik som nr. 4 smed 29 sekunder. Femtehurtigst var Nicolas Roche, der tabte 32 sekunder, præcis det samme som Wilco Keldeman på 6. pladsen. Som nr. 7 med et tab på 33 sekunder havde vi Bob Jungels, hvilket var et sekund mindre, end Edvald Boasson Hagen tabte. Lidt overraskende var bronzevinderen, Chris Froome, blot niendehurtigst på stigningen med et tab på 35 sekunder til Roglic.

Vi kan altså se, at forskellene bag Roglic, Dumoulin og Dennis var ganske små, men de tre bedste gjorde til gengæld enorm skade. Der kan naturligvis gøres langt større forskelle, end der kan på de 4 flade kilometer, og det er således en etape, der først og fremmest bestemmes af klatreevner. Det er dog også en ret eksplosiv og stejl opkørsel, hvorfor det ikke som på en klassisk bjergenkeltstart er for de reneste klatrere. En klatrer med eksplosivitet og fornuftige evner på den flade del vil således stå stærkt i kampen om sejren.

Heldigvis slipper vi for den klassiske norske regn. Vinden vil være aftagende, og da det vil være en generel medvindsetape, kan der være en forskel for de først startende. Desværre har arrangørerne ikke frigivet startrækkefølgen, og derfor kan jeg ikke tage hensyn til det i nedenstående analyse.

Da denne prolog i høj grad er bestemmende for mine forventninger til klassementet, bliver nedenstående stort set en gentagelse af bemærkningerne fra optakten, da vi af gode grunde ikke er blevet spor klogere på formen.

Jeg vælger at pege på Ben Tulett. Briten er altid en lottokupon, der i år har været en kronisk nitte, men han fandt endelig formen i Ungarn, hvor han blev nr. 2 bag Marc Hirschi, der passede bedre til løbets vigtigste etape. Man ved aldrig, om han har samme niveau nu, men er det tilfældet, står han stærkt. Indtil nu har han mest imponeret på kortere stigninger, og derfor kan Fløyen måske være til den svære side, men det er stadig terræn, der minder om det, vi så, da han vandt kongeetapen i Coppi e Bartali sidste år. Vi ved, at han er en fremragende temporytter, også til den flade del, og han bør være typen, der kan køre stærkt op ad en kort, eksplosiv stigning. Derfor tror jeg på endnu årets førte sejr til briten.

Det andet gode bud er Luke Plapp. Sidste år blev han nr. 3 i dette løb, hvilket vidner om, at han klatrer godt nok til at vinde på Fløyen, særligt fordi han også vil flyve over det flade. Problemet er usikkerheden om hans form efter svag kørsel i Baskerlandet, et Romandiet-afbud, der aldrig blev forklaret, og et tidligt exit fra Ungarn efter styrt. Sidstnævnte skyldtes en hjernerystelse, og det kan både have givet en meget kort og en længere pause. Det skaber lidt for stor usikkerhed, men den Plapp, vi så sidste år eller i UAE Tour, kan sagtens vinde på denne rute. Det tredje kort er Leo Hayter, der burde passe til en bjergprolog, men han har haft det lidt for svært i år. Sidste år blev Magnus Sheffield ganske sensationelt nr. 6 efter en 9. plads på kongeetapen, men der bør være for mange, der klatrer bedre end ham, til, at en sejr er realistisk. Endelig har holdet udtaget kometen Josh Tarling, der vil være en af de allerbedste på det flade, men selvom han har klatret fornemt i år, bør han som Sheffield få det lidt for sært.

Som sagt kan holdet blive afgørende, og derfor er jeg nødt til at pege på Jumbo som nr. 2. Her ligner bedste bud Attila Valter, der for sit nye hold har nået helt nye højder. Som vi så i en skuffende ardennerkampagne, er han imidlertid fortsat svær at regne med, og efter en pause vil det undre mig, hvis han er flyvende. Omvendt skal han ikke køre Tour, og derfor kunne han godt have blandt andet dette løb som et mål. En kort, eksplosiv stigning passer ham.

Jumbo har også Gijs Leemreize, der med sit niveau fra 2022 bør være en af de bedste klatrere, men han har haft et forfærdeligt år og manglede stadig i Romandiet. Det tredje kort er stortalentet Johannes Staune-Mittet, men vi så i Coppi e Bartali, at han manglede en anelse. Han har imidlertid også haft en lang pause, og hvis dette løb er et stort mål for ham, kan han overraske.

Hvad så med den lokale helt? Sidste år var forventningerne til Tobias Johannessen enorme, men han endte som en lidt skuffende nr. 4. I år har han haft et katastrofeforår grundet skader, men i Fleche og Liege var der klar fremgang. Er den tendens fortsat, kan han være tæt på sit bedste, og så kan han vinde dette løb. Nok vil han tabe tid på den flade del, men Fløyen burde passe ham perfekt. Han ledsages af sin bror Anders Johannessen, der dog har skuffet nærmest uafbrudt det eneste år og har haft et helt forfærdeligt forår, ligesom han ikke er på brormands høje niveau. Det tredje kort er Ådne Holter, der netop har slået Mathias Bregnhøj på stigningen i Sundvolden, men på dette niveau har han indtil nu været overmatchet.

Den store joker kan være Simon Carr. Den britiske lottokupon har nået nye højder efter det svage 2022, og hans 13. plads på kongeetapen i Romandiet er det bedste, vi har set fra ham. Han udgik dog dagen efter uden begrundelse, og man skal være modig, hvis man tør satse på, at han er i samme form. Er han det, passer løbet ham imidlertid helt perfekt, for Fløyen er lige en eksplosiv stigning for ham, ligesom han i år er begyndt at køre pæne enkeltstarter. EFs anden kandidat er lokale Odd Christian Eiking, der jo altid er en joker. Vi har imidlertid ikke set den bedste Eiking siden Vueltaen i 2021, og trods stor motivation på hjemmebanen bør han finde Fløyen en anelse for lang. Den tredje kandidat er Georg Steinhauser, der endelig er ved at vie potentialet, senest i Frankfurt. Han manglede dog stadig en del på stigningerne i Alperne, og niveauet her er nok fortsat lidt for høj. Jonas Rutsch kørte en chokerende bjergenkeltstart i Schweiz i 2021, men etapen her er for svært. Endelig ville den bedste Michael Valgren kunne køre et hæderligt klassement her, men det må være for tidligt i comebackprocessen.

DSM kommer med et ungt hold med en spændende kandidat i Marco Brenner. Den unge tysker har haft en ganske forfærdelig sæson, men han kan et eller andet med kuperede enkeltstarter. Sidste år blev han nr. 5 på den stigende enkeltstart i Polen, og han er netop blevet nr. 12 på den meget kuperede enkeltstart i Romandiet. Sidste år fandt han tillige formen til netop dette løb, hvor han blev nr. 8 på kongeetapen. Har han samme ben nu, ligner han en mand, der kan køre meget stærkt på denne prolog.

Han ledsages af Kevin Vermaerke. Amerikaneren har nået et niveau, hvor han kan køre klassement i et løb som dette, men det kræver den form, han havde i sæsonstarten. Siden har han været langt fra sit bedste, og hvor han står efter pausen, ved vi ikke. Det bør dog være et løb, der passer ham, da stigningen er eksplosiv. Et tredje kort er unge Lorenzo Milesi, der begyndte at vise klatretakter i Alperne, men han mangler formentlig fortsat lidt for meget. Løbet er for svært for Sean Flynn.

Trek stiller med Markus Hoelgaard, der jo tidligere havde været et godt kort, om end Fløyen nok er til den svære side. Der er imidlertid fortsat intet, der tyder på, at han er i nærheden af sit gamle niveau, men man kan håbe på en overraskelse efter en pause. Mere spændende er kometen Thibau Nys, der chokerede alt og alle i Ungarn, men det var på en blød stigning. Vi så, at han havde det svært på muren, og for den i forvejen temposvage belgier bliver Fløyen for svær. Danske Asbjørn Hellemose vil også køre klassement, men trods det lovende Romandiet så vi i Ungarn, at han får svært ved at være med helt fremme. Fløyen bør være for svært for tempostærke Mathias Vacek.

Efter afbuddet fra Maximilian Schachmann får Bora det svært. De skal nu satse på Ben Zwiehoff, der klatrede fremragende i sæsonstarten, men siden har skuffet, senest i Romandiet. Med de ben, han havde i februar, kommer han langt i dette felt, men da han senest var langt efter i Köln, synes der ikke at være bedring. Det andet bud er Ide Schelling, der jo har været genfødt i år, men Fløyen er for svær for ham.

Egentlig burde løbet passe til Rune Herregodts, der jo er tempostærk og en hæderlig klatrer. Fløyen er dog nok for stejl, som vi så på Malhao i Algarve, og det er næppe nok, at 1. og 2. etape passer de hurtige belgier godt. Det største problem er dog den lange skadespause, der betyder, at han næppe kan være på toppen. Han omgives af tune holdkammerater, for Fløyen burde være for svær for Mike Teunissen .

Caja Rural kommer med deres evige lottokupon, Jefferson Cepeda . Han nåede et tårnhøjt niveau i Andalusien, men siden har han været en skygge af sig selv, og hans seneste optræden i Frankrig var ikke lovende. Han er temposvag, men det betyder ikke det store på denne prolog, hvor Fløyen passer den eksplosive ecuadorianer perfekt. Der er bare ikke meget, der tyder på, at han har februarniveauet. Fernando Barcelo er trods fremgang i Ungarn stadig langt fra fordums styrke. Det samme gælder for den hensygnende Julen Amezqueta, mens vi ikke har set meget fra Calum Johnston i år, og Fløyen er for svær for Eduard Prades, selvom han var god i Ungarn.

Flanders kommer med den uhyre svingende Kamiel Bonneu, der efter en anonym sæson viste livstegn i Ungarn med en samlet 14. plads. Det vidner om, at han bør kunne begå sig her, men der er stadig et stykke op til det niveau, der gav ham etapesejr i Tjekkiet sidste år. Han er måske heller ikke skabt til en prolog.

Er der lys for enden af tunnelen for Sebastian Schönberger? Med sidste års niveau var han kommet langt i dette løb, men han er endnu en af de mange, der er faldet sammen hos Human Powered Health. Hans form er dog svær at vurdere, fordi han brugte kræfter på at vinde bjergtrøjen i Ungarn. Kører han klassement her, kan han måske begå sig, og han bør under alle omstændigheder give fuld gas på denne etape. Bart Lemmen viste i Galicien, at han kan forsvare sig på stigninger, ligesom han er god temporytter, men Fløyen er for svær, som den også er det for Kristian Aasvold.

Q36.5 kommer med lokale Carl Fredrik Hagen, men efter det hæderlige 2022 har han intet vist i år. Senest var han helt væk i Asturien, men det er så længe siden, at man måske kan drømme om, at han begynder at rejse sig. De har også Alessandr Fedeli, der endelig har fundet formen, men Fløyen er for svær for ham. Det er den også for Walter Calzoni, der efter en lovende start ikke har imponeret i sine seneste løb. Tobias Ludvigsson er tempostærk, men i dag alt for tung.

Tudor kommer med Lucas Eriksson, der har haft et skuffende år, men viste lidt livstegn i Ardennerne og Köln. Desværre skal vi vel helt tilbage til 2021 for at finde den bedste udgave af ham, og derudover er Fløyen til den svære side. Den er også for svær for Alexander Kamp. Roland Thalmann og Jakob Eriksson har intet vist i år.

Det er svært at tro på de øvrige hold. Alpecin har Axel Laurance, men vi så i Ungarn, at dette bliver alt for svært, mens den spændende Zwift-rytter Luca Vegallito trods det nylige resultat i Belgien må være overmatchet her. Bardiani kommer med Alex Tolio, der sidste år blev nr. 13 i Slovenien, men ikke har været i nærheden af samme niveau i år, ligesom vi ikke har set glimt af sidste års takter fra Luca Rastelli og Manuele Tarozzi.

På kontinentalholdene er det særligt værd at holde øje med Leopard. De kommer med den i år så flyvende Mathias Bregnhøj, der før har vist, at han kan være med på dette niveau, også på en stigning som Fløyen. Han skuffede i Jura-løbene, men det kan meget vel have handlet om kulden. Sejren i sidste uge viser, at formen stadig er god. Hos sig har han Miguel Heidemann, der chokerede med sin klatring i Jura-løbene, men det kunne også meget vel handle om fordel af vejret. Han bør være for tung til Fløyen, mens vi fortsat ikke har set det bedste til Nick van der Lijke i den genstartede karriere. Saint Piran kommer med Jack Rootkin-Gray, der har gang i en flot sæson, samt Zeb Kyffin. Begge var med fremme på stigningen i Sundvolden, men de er formentlig for tunge. På Coop ligner bedste bud Cedrik Christophersen, mens landsholdet må satse på Torbjørn Røed, der i USA har vist, at han kan klatre.

BEMÆRK: Den endelige startliste er torsdag aften endnu ikke frigivet. Jeg satser på at opdatere optakten i løbet af fredagen inden starten kl. 17.30.

BEMÆRK OGSÅ: Arrangørerne har torsdag aften ikke frigivet starttiderne, hvorfor jeg ikke har taget hensyn til den fordel, de først startende kan have.

OPDATERING 2: Den endelige startliste er endeloig kommet, og der er et par væsentlige ændringer. Carr og Bonneu kommer ikke til start.

Feltet.dks vinderbud: Ben Tulett

Øvrige vinderkandidater: Luke Plapp, Attila Valter

Outsidere: Tobias Johannessen, SMarco Brenner, Odd Christian Eiking, Leo Hayter, Magnus Sheffield

Jokers: Johannes Staune-Mittet, Georg Steinhauser, Gijs Leemreize, Ben Zwiehoff, Josh Tarling, Rune Herregodts, Thibau Nys, Kevin Vermaerke, Jefferson Cepeda

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Tom Dumoulins sejr på VM-enkeltstarten fra 2017.

Starttider

Du finder starttiderne her.

STREAM TOUR OF NORWAY OG GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE