UCI-præsidenten David Lappartient fortæller ærligt, at han frygter for særligt fem WorldTour-holds videre overlevelse efter Covid-19-krisen.
Annonce
Hele cykelsporten lider under den nuværende krise, men særligt fem mandskaber fra herrernes WorldTour har det svært.
Således lyder beskeden fra David Lappartient, præsident for Den Internationale Cykelunion, der lufter sine bekymringer i et interview med ANP.
”Vi (UCI, red.) ved, at tre, fire, fem hold har flere problemer end de andre hold. Vi håber, at de alle holder sæsonen ud. Vores union gennemgår en krise, vi ikke har set siden Anden Verdenskrig,” fortæller Lappartient åbenmundet.
Franskmanden løfter dog ikke sløret for hvilke fem hold, der er tale om, men det er allerede offentligt kendt, at CCC Team, Lotto Soudal, Mitchelton-Scott, Astana Pro Team og Bahrain-McLaren alle har måttet skære ansatte i løn eller simpelthen afskedige personale for at overleve.
CCC Teams hovedsponsor, det polske firma CCC, har således haft en så voldsom økonomisk nedgang, at de allerede har advaret om, at de formentlig vil være nødt til at trække flere af deres sponsorater. Så slemt ser det dog heldigvis ikke ud for de andre hold, der endnu ikke er kommet med lignende udmeldinger, og forhåbentligt kan den nye kalender gøre det lidt mere attraktivt for sponsorerne at blive.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce