Den seksdobbelte verdensmester, Annika Langvad, indstiller karrieren med omgående virkning. Det skriver hun i dag i en Instagram opslag.
Annonce
Hun har været verdensmester seks gange (5 gange XCM og 1 gang XCO), men dagen før et muligt nyt verdensmesterskab indstiller Annika Langvad karrieren.
"Jeg trækker mig tilbage fra professionel cykelsport," skriver Annika Langvad i dag på sin Instagram.
"Tiden er inde. De 10 år med cykling er helt sikkert nogle af de mest intense i hele mit liv, og jeg er nu klar til at kaste mig over andre ting i livet."
Annika Langvad understreger, at beslutningen ikke blot er taget i alt hast, men den er velovervejet. Faktisk begyndte hun allerede at overveje det i 2016, hvor hun blev uddanneet tandlæge.
"Men når du er høj på følelser og har den regnbuestribede trøje på, er det let at fortsætte," fastslår Annika Langvad.
Annika Langvad takker for støtten og henviser blandt andet til den støtte, som hun har fået i mange år fra Specialized samt kæresten Thomas Bonne.
Annika Langvad skulle have kørt verdensmesterskaberne i XCO i morgen, men hun har maveproblemer efter World Cuppen i Nove Mesto i sidste weekend. Den tidligere verdensmester føler sig drænet for energi, og derfor giver det ikke mening at stille til start. Hun håber dog på et fantastisk cykelløb alligevel, trods hun altså ikke deltager.
Dermed stiller Danmark kun til start med Malene Degn i morgen i kvindernes løb, men Sebastian Fini og Simon Andreassen er til start hos herrerne.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce