De seneste dage har den internationale cykelunion, UCI, offentliggjort en række nye regler gældende de professionelle rytteres positioner på cyklerne i løbsregi.

De to positioner, der forbydes, er den såkaldte ’super-tuck’, som man ofte ser på nedkørsler, samt hvad der kun kan beskrives som ’underarmene på styret-positionen’, hvilket vi i Danmark særligt forbinder med Kasper Asgreens elegante skikkelse, når han sætter verdenseliten under pres.

Kerne-argumentet for disse regler ifølge CPA-formand Gianni Bugno, der altså repræsenterer rytternes interesseorganisation, er, at rytterne har et ansvar som rollemodeller, og at man derfor vil undgå, at unge ryttere fræser rundt på diverse villaveje med underarmene hvilende på styret.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Et tænkt eksempel overskygger sportens virkelige problemer

Fair nok, lad os tage dette argument for gode varer, på trods af at UCI ikke har fremlagt nogen form for kvantitative data på området. Jeg kan godt forstå, at rytterne er rollemodeller, men jeg mener ikke, at denne idolisering skal kompromittere dem som atleter i dette tilfælde.

En cykelrytter er i en konstant kamp med naturen, sin egen fysiologiske begrænsning og sine modstandere. De tre ting er uomgængelige i en udendørs konkurrencesport, og jeg finder det uretfærdigt og forkert, at UCI går ind og blander sig i atleternes frihed på cyklen i løbsregi.

Havde det været en farlig position, der resulterede i styrt på stribe i de store løb, ville ingen brokke sig. Men faktum er bare, at vi i tilfældet med underarmene på styret har at gøre med en position, der ofte bruges, når rytteren sidder alene eller er forrest i en gruppe. Der er ikke bevis for, at unge vælter til højre og venstre i forsøget på at efterligne deres idoler. Dette er for nuværende et tænkt scenarie fra beslutningstagernes side.

Til sammenligning har vi langt større problemer, når det kommer til løbssikkerhed og ruteplanlægning. Det mest åbenlyse eksempel er barriererne i Polen Rundt sidste år, hvor det gik helt galt for Fabio Jakobsen.

Dette problem så vi igen så sent som i sidste uges Etoile des Bességes, da der i den berygtede rundkørselsfinale, hvor Mads Pedersen med nød og næppe undgik at vælte, ikke var opstillet barrierer fra 300-metermærket, som reglerne ellers foreskriver.

Derudover har vi en lang række andre problemer, såsom motorcykler der er for tæt på rytterne (hvor tit ser vi ikke en rytter råbe af motorcyklerne på en kringlet nedkørsel), eller fotografer der står få meter efter målstregen, hvilket blandt andet fik Rudy Barbier til tastaturet efter en spurt i Bességes.

UCI’s beslutningsprocesser henfalder i mørket

Hvad, der undrer mig mest i hele denne situation, som vi nu står i med de nye regler, er den åbenlyse mangel på kommunikation mellem UCI, CPA og rytterne.

De to førstnævnte kommunikerer fint, da CPA mere eller mindre virker som UCI’s forlængede arm., eftersom disse har givet dem monopol på rollen som interesseorganisation for det professionelle cykelfelt samt beviseligt har givet store summer til CPA, når disse har været i økonomiske vanskeligheder.

CPA hævder at have sendt mødereferater fra møder og lignende til deres medlemmer vedrørende denne beslutningsproces, men rytterne lader til for længst at have stoppet med at lytte til CPA. En organisation, som de i grunden ikke har valgt som deres talerør.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Meget tyder også på, at adskillige ryttere ikke har været underrettet om de kommende regel-ændringer. Alexander Cataford fra Israel Start-Up Nation påstar blandt andet, at han som medlem af CPA aldrig var blevet informeret om de nye regler, før de var vedtaget.

To be clear, as a member of the CPA, I was never made aware of talks about possible bans on aero positions. First I ever heard of any of this was in the media after the rules were made official. https://t.co/XHKXYF5tHN

— Alex Cataford (@ACataford)

February 9, 2021

Kiel Reijnen (Trek-Segafredo) skrev ovenikøbet på Twitter forleden, at han var blevet nægtet adgang til et møde mellem UCI og de professionelle ryttere, der netop skulle omhandle sikkerhed og være åbent for alle. I sidste ende var det kun Philippe Gilbert og Matteo Trentin, der deltog, og dette blev senere brugt som et argument for, at rytterne ikke var interesserede i processen.

Guderne må vide, hvor mange ryttere der blev nægtet adgang til denne proces og ikke er blevet informeret generelt. Noget jeg på det kraftigste vil opfordre de ressourcestærke medier derude til at undersøge nærmere.

Vi står kort sagt med en række ubesvarede spørgsmål efter disse nye regler, for hvordan er det i grunden blevet vedtaget? Har rytterne været inddraget, eller er der flere i samme båd som Reijnen og Cataford, der er blevet udeladt af beslutningsprocesserne om rytternes egen sikkerhed.

Jeg opfordrer her til gennemsigtighed fra UCI’s side, men det er nok for meget at forlange.

I specifically asked for permission to attend the meeting you are referencing. My request was denied.

— Kiel Reijnen (@Kielreijnen)

February 6, 2021

Hvis jeg må foreslå et alternativ

En klumme skal ikke kun være brok og tom snak, som visse medier ellers nyder, så lad mig i stedet tage de formildende briller på og i det følgende komme med et godt, gammeldags kompromis.

Hvis UCI reelt mener, at der er en fare for, at unge ryttere kommer til skade i et forsøg på at efterligne deres idoler fra WorldTouren, så vil jeg have lov til at komme med et alternativt forslag, velvidende at ingen internationale organer formentlig læser med.

Forbyd positionerne i Junior-rækkerne, så de yngste ryttere ikke forsøger disse ting i utrænede felter.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Det er ikke, fordi jeg brændende ønsker, at dette forslag skal implementeres, og at jeg mener, at vores juniorryttere ikke har styr på cyklen, men når nu UCI så brændende gerne vil lovgive på området, må man være kompromis-søgende. Der er også ryttere, der bakker op om de nye regler som for eksempel Dan Martin, og det skal vi også respektere.

Vi ser i forvejen, at juniorerne kører med begrænset gearing, så lad os forbyde disse positioner for dem i løbsregi, indtil de træder op i senior-rækkerne, hvor alle ryttere har en fuldstændig fantastisk kontrol over cyklen sammenlignet med os andre dødelige.

Dette forslag har en åbenlys slagside, idet de så muligvis slet ikke er så komfortable i positionerne, når de træder op på højeste niveau, men en kamp imod UCI kan ikke vindes med absolutter, men med kompromisser, da sådanne organisationer ikke just er kendt for at give sig og frivilligt tabe ansigt.

Til sidst vil jeg dog opfordre UCI til at offentliggøre eventuel data på området, der forbinder dette forbud med reelle ulykker og styrt. Sådanne positioner kan ikke forbydes, bare fordi de ser farlige ud på TV.

Denne artikel er udtryk for redaktørens egen holdning og ikke nødvendigvis Feltet.dk´s.