
Team BikeExchange har netop offentliggjort deres trup, som inkluderer holdets eneste dansker, Christopher Juul-Jensen. Ifølge de foreløbige startlister skal hele 11 danskere nu i aktion, når Paris-Roubaix skal køres denne weekend.
Annonce
For fjerde gang i karrieren skal 32-årige Christopher Juul-Jensen (Team BikeExchange) prøve kræfter med de nordfranske brosten i det mytiske Paris-Roubaix. Han er en del af en trup med både erfarne ryttere såvel som debutanter.
Det har holdet offentliggjort i en pressemeddelelse.
“Vi ser frem til dette års Paris-Roubaix, hvor stiller til start med Luke Durbridge som kaptajn sammen med Jack Bauer. De har begge vist gode præstationer de seneste uger i Luxembourg, Benelux og Frankfurt.” fortæller sportsdirektøren Mathew Hayman, som selv vandt Paris-Roubaix tilbage i 2016.
Holdet stiller blandt andet til start med debutanterne Barnabás Peák og Alexander Konychev, men truppen består omvendt også af flere erfarne ryttere, som Jack Bauer, der skal køre løbet for ottende gang i karrieren.
“Ingen har kørt her siden 2019, så det vil være godt at have en blanding af erfarne ryttere, som også kan lede de yngre ryttere. Vi vil prøve at animere løbet så meget som muligt. Det er altid et hårdt løb og hvert øjeblik kan være vigtigt,” uddyber Hayman.
Christopher Juul-Jensen bliver dermed den 11. danske rytter, som ifølge de foreløbige startlister skal køre Paris-Roubaix. Ni hos herrerene og to hos kvinderne, hvis løb bliver det første af sin slags.
Annonce
Holdets trup til Paris-Roubaix:
Jack Bauer
Sam Bewley
Luke Durbridge
Christopher Juul-Jensen
Alexander Konychev
Barnabás Peák
Robert Stannard
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce