\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Mytologisk dobbelt-sejr giver intet pres
Det kan føles som længe siden, men det var i foråret at Kasper Asgreen vandt Flandern Rundt som den bare anden dansker nogensinde.
Søndag kan han så blive den første danske rytter nogensinde til at vinde Paris-Roubaix og dermed komme med i den eksklusive gruppe af folk, der har vundet både Flandern og Roubaix i samme år. Noget som blandt andre Fabian Cancellara og Tom Boonen har gjort.
Spurgt ind til om dette påvirker ham, kunne den rolige jyde berolige verdenspressen.
”Det gør mig ikke nervøs men kun spændt,” slog han fast med et afslappet smil på læben.
Sejren i Flandern Rundt i foråret ændrer dog ikke på danskerens tilgang til søndagens løb. Mest fordi der i år har været så ukarakteristisk lang tid imellem de to monumenter, der normalt falder inden for en uge.
”Nej det gør det ikke. Mest fordi det er så længe siden, og jeg er i helt anden del af min formkurve lige nu. Havde der været en uge imellem, kunne man bruge den selvtillid, som den gode form ville give. Men nu er der gået så lang tid, at det er som at starte forfra, og jeg prøver at gå til løbet som ethvert andet, og ikke gøre noget anderledes,” fortæller danskeren.
Søndagens Paris-Roubaix bliver Asgreen andet i karrieren, efter at løbet ikke har været afviklet siden 2019, hvor Asgreen sluttede som nummer 50.
Du kan følge Paris-Roubaix søndag på Discovery+