20-årige Julius Johansen blev i går nordisk mester i omnium hos eliteherrerne på Odense Cyklebane, mens Amalie Dideriksen løb med samme titel hos elitekvinderne.
Annonce
I går skulle rytterne ud i omnium-disciplinen ved de nordiske mesterskaber på Odense Cyklebane, og det blev til dansk succes hos både herrerne og kvinderne.
I kvindernes omnium lykkedes det Amalie Dideriksen at tage den samlede sejr efter et tæt løb med landsmandinderne Julie Leth og Trine Schmidt samt den norske rytter Anita Yvonne Stenberg.
Forud for den fjerde- og sidste afdeling lagde Dideriksen sig i spidsen med samme antal point som Julie Leth og blot to point flere end Schmidt og norske Stenberg. I det afsluttende pointløb formåede Dideriksen at fastholde føringen, og hun kunne dermed kalde sig nordisk mester i disciplinen.
I herrernes omnium var det også et tæt løb imellem fire ryttere. Matias Malmberg, Julius Johansen, Oliver Wulff Frederiksen og Tobias Aagaard lå alle indenfor bare seks point inden det sidste og afgørende pointløb. Her viste Johansen sig stærkest, hvorfor den kommende Uno X-rytter kunne hænge guldmedaljen om halsen og lade sig hylde som nordisk mester.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce