\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Langsomt faldt det relativt svage udbruds forspring, og da rytterne ramte den kuperede del af ruten, nærmede hullet sig fire minutter. Endnu et minut røg, da feltet kæmpede for at komme ind på den fem kilometer lange Col de la Grande Limite, og her fortsatte EF Education - Nippo deres pres.
Med 42 kilometer til mål beordrede gårsdagens vinder, David Gaudu sit Groupama-FDJ-hold til fronten for at gøre løbet hårdt, og det tyndede ud i feltet. Groupama-FDJ fortsatte presset, selvom gode gamle Fabio Aru (Team Qhubeka-Assos) og Nans Peters (AG2R Citroen Team) forsøgte sig med et angreb. Dette blev dog hurtigt neutraliseret.
Gaudu takkede for holdets arbejde og kvitterede med en hård acceleration, som kun ganske få ryttere kunne følge. Gaudu trak en ganske eksklusiv gruppe fri af feltet, men de vævre klatrer forsøgte faktisk at fortsætte alene, da han med sine fænomenale nedkørselsevner pressede på nedad - uden held, dog.
Remi Cavagna (Deceuninck - Quick-Step) brugte et stille øjeblik til at køre væk, og det skal man aldrig lade TGV-toget gøre. Hurtigt slog han et stort hul til feltet, der var anført af Astana Premier Tech, og Quinn Simmons (Trek-Segafredo) så sig nødsaget til selv at forsøge at lukke hullet. Amerikaneren fik selskab af tre andre, men de kom ikke for alvor tættere på Cavagna.
På Mur d’Allex blev det dog for tungt for Cavagna, og der blev på ny skabt samling efter den stejle mur gennem byen. Herefter testede Jakob Fulgsang (Astana Premier Tech) benene ikke bare én men to gange, dog uden succes.
Det hele skulle afgøres på sidste gange over Mur d’Eurre, og her trykkede Aleksandr Vlasov (Astana Premier Tech) til fra bunden. Russeren slog hul, men en flyvende Andrea Bagioli (Deceuninck - Quick-Step) blæste forbi i høj fart. Det var op til David Gaudu at lukke hullet, men i stedet gik den helt i stå, mens Bagioli bragede derudaf.
En relativt stor gruppe var samlet bag italieneren, men det hjalp ikke, da et samarbejde ikke kunne etableres. Løbet var kørt, og Bagioli hamrede mod målstregen i ensom majestæt.
Det italienske stortalent havde god tid til at juble efter et perfekt kørt løb, hvor han ganske enkelt var stærkest til sidst, og han rullede derfor over stregen med armene i vejret. Bag ham spurtede en større gruppe om resten af podiet, og her slog Daryl Impey akkurat en yderst velkørende Mikkel Honoré, der på ny viste sit store talent frem.