Annonce
Team Jumbo-Vismas stjernesprinter Dylan Groenewegen satser på at kunne gøre comeback, når Tour de Hongrie afvikles i midten af maj. Hollænderen blev i november tildelt en karantæne, der strækker sig frem til starten af maj.
Dylan Groenewegen har ikke kørt cykelløb siden han i starten af august sidste år var impliceret i et voldsomt styrt på første etape af Tour de Pologne. Styrtet sendte Groenewegens landsmand Fabio Jakobsen ind i et hegn, og havde nær kostet Jakobsen livet.
I midten af november kostede Groenewegens rolle i styrtet så hollænderen en længere karantæne, der betyder at han ikke må deltage i cykelløb frem til den 7. maj. Kort herefter forventer hollænderen at gøre comeback i Tour de Hongrie, hvor hollænderen først og fremmest har ét mål:
”Selvfølgelig håber jeg at køre med om sejre igen, men det vigtigste for mig er at finde min plads i feltet igen. Det føles ikke godt at have afveget fra min linje på den måde,” udtaler Groenewegen ifølge Wielerflits.nl med reference til styrtet i august sidste år.
Altid chokerende at se
Styrtet i Katowice kostede Fabio Jakobsen ekstremt omfattende skader, der blandt andet talte et kraniebrud, mens Jakobsen ligeledes mistede samtlige af sine tænder som konsekvens af styrtet. Groenewegen lægger da heller ikke skjul på, at styrtet har plaget ham:
”Jeg bebrejder helt sikkert mig selv. Jeg forsøger at rekonstruere, hvad jeg tænkte på midt i min spurt. Jeg kan kigge på det nok så mange gange, og det vil altid være chokerende at se,” siger Groenewegen ifølge Wielerflits.nl.
Groenewegen og Fabio Jakobsen kørte i omegnen af 80 kilometer i timen, da de to landsmænd styrtede. Værst gik det som bekendt udover Jakobsen, mens Groenewegen selv brækkede kravebenet. Foruden Tour de Hongrie har Groenewegen angiveligt planer om at deltage i blandt andet PostNord Danmark Rundt i midten af august.
Annonce
Annonce
SENESTE
Landevej
Cykelsøgemaskinen VELOMIO.com, der sammenligner produkter og priser fra +150 cykelforretninger, har fundet nedenstående aktuelle tilbud.
Landevej
Video
Landevej
Video
Annonce