Unge Thymen Arensman har gjort sig flot bemærket under dette års Giro d’Italia, men den manglende sejr har skabt frustrationer.
Annonce
Thymen Arensman var på 20. etape, for fjerde gang under dette års Giro d’Italia, en del af et udbrud. Særligt efter Team DSMs kaptajn Romain Bardet beklageligt måtte udgå, har det 22-årige kæmpetalent fået en fuldstændig fri rolle.
Trods flotte præstationer i de høje bjerge er den ultimative triumf, en etapesejr, udeblevet. På 20. etape måtte hollænderen se til, mens Alessandro Covi stak af fra de øvrige udbrydere og kørte først over stregen. Arensman måtte tage til takke med en femte plads.
“Jeg har aldrig vundet noget, jeg har ikke bevist noget i cykelsporten endnu, men alle kiggede på mig. Derfor kunne Covi bare køre væk,” sagde en frustreret Arensman efter etapen.
Den unge rytter havde inden etapen planer om at spare benene til sidste etape i Verona. Arensman har tidligere vidst han ikke er helt ueffen i kampen mod uret, og havde formentlig derfor set sit snit til at hente endnu en topplacering i hus.
"Jeg tænkte på at spare mig selv inden enkeltstarten. Jeg lavede et lead-out for Martijn Tusveld og Chris Hamilton i starten af etapen, men de havde ikke benene. Så var jeg pludselig eneste mand i udbruddet. Nu er jeg i tvivl, om der er noget i tanken til enkeltstarten.”
Thymen Arensman er inden enkeltstarten sluttet fire gange i top-10 på en etape, og ligger samlet nummer 18 godt 40 minutter efter Jai Hindley.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce