Den dobbelte verdensmester i cross country og tidligere landevejsverdensmester Pauline Ferrand-Prevot sætter alt på spidsen og håber på stort resultat ved OL i Tokyo i 2021.
Annonce
Det franske multitalent er efterhånden blevet 28 år gammel. Dermed er det ikke givet, at hun kommer til et OL mere efter OL i Tokyo i 2021, og det har sat sine spor i franskmanden, som nu håber på at kunne indkassere et stort resultat.
Hun føler nemlig ikke, at hun har fået det ud af sine muligheder ved OL, som hun havde håbet på. Ved sin debut i 2012 blev hun nummer 26, mens hun måtte trække sig fra løbet i 2016.
“I London i 2012 var jeg kun 20 år gammel. Jeg var ung, og jeg kom for at se, hvad OL kan. Det er sandt, at jeg var tilskuer der. I Rio di Janeiro i 2016 kom jeg til gengæld som favorit, men der var det kompliceret med min skade, så jeg kunne ikke styre presset,” siger Pauline Ferrand-Prevot til Cyclism’Actu.net.
Det betyder også, at OL næste år kan ende med at blive fortællingen om hendes karriere, hvilket unægtelig er med til at øge presset på franskmanden, som dog ikke vil presse sig selv unødigt.
”OL næste år ender med at blive en fortælling om mit liv og min karriere, så derfor vil jeg gerne gøre et endnu større indtryk næste år,” siger hun.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce