Det der lignede en stensikker andenplads blev vekslet til en tredjeplads for Jakob Fuglsang, der i store dele af søndagens Amstel Gold Race må have haft flashbacks til Strade Bianche.

Den 34-årige dansker sluttede sig til franske Julian Alaphilippes angreb, da der resterede 36 kilometer. De to fandt ind i et særdeles godt samarbejde, der blandt andet gjorde, at Matteo Trentin og Michal Kwiatkowski, der jagtede dem bagfra, ikke kunne lukke hullet. Det var en taktisk fejl.

”Fuglsang sad faktisk i en god situation, for havde han ventet og sat sig på hjul, så var Kwiatkowski og Trentin kommet op. Så havde han siddet med tre mennesker, der allesammen tror på deres spurt, så de ville lure på hinanden,” vurderer Feltet.dk’s cykelsportsekspert Emil Axelgaard.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Parallellerne til Michael Valgrens sejr for et år siden er endda forholdsvis lette at få øje på. Der sad Valgren nemlig med Peter Sagan, Julian Alaphilippe og Alejandro Valverde, og mens de tre sprintstærke herrer lurede på hinanden, sneg den blonde dansker sig væk og holdt hele vejen til stregen.

”Som den langsomste af de fire, havde han haft en alletiders chance for at gøre som Valgren - altså udnytte at man er underdog og snige sig væk. Det er selvfølgelig nemt at sidde og sige i lænestolen derhjemme, men chancen for at han slår Alaphilippe i en spurt er én ud af tusind,” vurderer Emil Axelgaard.

Skulle have sadlet om

Ingen kan være i tvivl om, at Jakob Fuglsang var blandt løbets absolut stærkeste ryttere, og derfor giver hans taktik også mening langt hen ad vejen.

”Jeg kan godt forstå, at han holder den gående og måske prøver at sætte Alaphilippe på en af de svære stigninger, Keutenberg og Cauberg, men da han først kommer over Cauberg, der mener jeg, at han skal sætte sig på hjul,” siger Emil Axelgaard og uddyber:

”Jeg mener, han kører lidt konservativt og satser på en andenplads, og først da han føler, at andenpladsen er ret sikker, fordi de fik forkerte tider, så sætter han sig på hjul. Så bliver det for let for Alaphilippe at kontrollere ham. Sidder de derimod fire mand, bliver det hele lige pludselig taktisk og kompliceret. Havde han fået bare et lille hul, havde de haft svært ved at hente ham, for han var jo brølstærk,” lyder roserne fra Emil Axelgaard.

Måske stærkeste mand på dagen

Jakob Fuglsang har indtil nu haft et særdeles flot 2019, hvor han har taget den samlede sejr i Ruta del Sol, etapesejr og podieplads i Tirreno-Adriatico, en samlet tredjeplads (der efterfølgende blev ændret til en fjerdeplads) i Baskerlandet Rundt, samt altså en andeplads i  Strade Bianche.

Indtrykket af at Jakob Fuglsang er i absolut topform - måske sit livs form, blev da også bare yderligere understreget af hans præstation i gårsdagens løb.

”Nu kritiserer jeg hans taktik, men hvis jeg kigger alene på hans fysiske præstation, så kører han jo et fantastisk flot løb. Jeg sidder i hvert fald med fornemmelsen af, at hvis der var en af de to udbrydere (Fuglsang og Alaphilippe, red.), der skulle knække, så var det Alaphilippe og  ikke Fuglsang,” vurderer Emil Axelgaard.

”Det er kun det taktiske, jeg synes skulle have være grebet lidt anderledes an. Der skulle han have lært af Strade Bianche og kørt efter sejren. Nu levere Mathieu van der Poel en vild præstation til sidst, men ellers kan man godt argumentere for, at Fuglsang var løbets stærkeste rytter,” slutter Emil Axelgaard, der selvsagt glæder sig til at følge ’Fuglen’ i både La Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Du kan læse løbsreferatet fra Amstel Gold Race her.