Det belgiske supertalent Remco Evenepoel tør, trods sin unge alder, godt drømme om en stor placering, forud for det kommende VM i enkeltstart
Annonce
Det belgiske stjerneskud Remco Evenepoel (Deceuninck - Quick Step) har allerede i sin debutsæson slået sit navn fast på den internationale cykelscene. I en alder af blot 19 år er det lykkedes den stærke Deceuninck - Quick Step - rytter at vinde flere store sejre, heriblandt den spanske klassiker Clásica San Sebastián samt EM i enkeltstart.
Og trods det, at Evenepoel altså allerede har haft en fantastisk debut som professionel, så drømmer han stadig om lave et topresultat til det kommende VM i enkeltstart.
”Ja, jeg er europamester, og så er man er nødt til at drømme stort” siger Evenepoel inden han uddyber: ”Mit mål er at køre på podiet. Hvis jeg ikke kommer på podiet, så går det nok, for min sæson har allerede været perfekt. Alt derudover vil være fantastisk, men jeg kan køre uden pres. Men lad os bare sige, at top fem ville være godt, top tre ville fantastisk og en sejr vil være storslået” fortæller det unge stortalent.
Det er blot et år siden, at Evenepoel for alvor blev et kendt ansigt i cykelsporten. Det skete, da han ganske suverænt vandt både VM i enkeltstart og VM i linjeløb hos juniorerne. Herefter sprang Evenepoel fra juniorklassen direkte ind på World Touren, da han skrev kontrakt med det belgiske mandskab Deceuninck - Quick Step.
I sin debutsæson er det lykkedes Evenepoel at overstige alle forventninger, og derfor er han som udgangspunkt også at finde på startstregen til linjeløbet ved VM.
” Det vil være det længste løb jeg nogensinde har kørt, men det sagde vi også inden San Sebastian, og det løb vandt jeg. Men det bliver syv timers cykelløb, og det er virkelig langt. Men man ved aldrig. VM er altid en speciel dag. Det er ikke altid et simpelt cykelløb. Lad os bare håbe, at vi kan lave noget specielt i år. Det vigtigste er, at vi tager regnbuetrøjen med hjem til Belgien” fortæller Evenepoel, som i øjeblikket kører løb i Canada.
VM køres i Yorkshire i England fra den 21. september til den 29. september.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce