VM 2022 blev det første (med undtagelse VM 2020, som qua corona udelukkende var for eliten) i 15 år uden en dansk medalje.

Det er det tørre faktum, som kan konstateres efter de 11 konkurrencer i Wollongong.

Med til historien hører dog også fornemme præstationer fra Cecilie Uttrup Ludwig, Mattias Skjelmose og Carl-Frederik Bévort, et komplet fravær af danske juniorer, en række prominente afbud samt ruter, der ifølge Emil Axelgaard ikke var optimale for de danske herrer.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Så hvordan lyder Feltet.dk-ekspertens vurdering egentlig af de danske herrers VM 2022?

Forud for mesterskabet fortalte elitechef i Danmarks Cykle Union Morten Bennekou, at han ”ikke ville være chokeret”, hvis medaljen glippede, og Emil Axelgaard er under de givne omstændigheder da heller ikke alt for kritisk overfor de danske præstationer.

”Det endte nogenlunde i overensstemmelse med forventningerne. I herreelite-løbet får de brugt deres kort rigtigt, og de er meget tæt på en medalje. En top 10 er bestemt godkendt.”

”Havde det været sidste år, at vi var kommet hjem med de her resultater, så havde det været en fiasko, for der var forventningerne meget større. Men det er svært at være voldsomt utilfreds med de forventninger, der var den her gang,” siger han.

Herrernes uge startede med en 21. og 14. plads til henholdsvis Magnus Cort og Mikkel Bjerg på enkeltstarten, hvilket Emil Axelgaard betegner som ”nogenlunde som forventet”. U23-enkeltstarten bød på en glædelig sjetteplads til førsteårssenioren Bévort, men også en stor skuffelse for l´Avenir-etapevinderen Adam Holm Jørgensen.  

Dernæst ventede U23-herrernes linjeløb om fredagen, hvor Tobias Lund skulle blive bedste dansker på en forholdsvis anonym 27. plads. Hurtige Sebastian Changizi blev nummer 45 som eneste anden dansker i mål.

”Man kunne have drømt om mere, men mine forventninger var ret små. Man kan selvfølgelig ærgre sig over, at Changizi ikke sad med hjem, nu hvor der kom flere sprintere med hjem, end jeg havde troet. Men jeg havde ikke på forhånd forventet, at Changizi ville gøre det,” fortæller Emil Axelgaard.

Herreelitens linjeløb

Om søndagen fulgte så den helt store finale med herreelitens linjeløb. Her gjorde Skjelmose, som Emil Axelgaard havde håbet, og ramte hugget i pre-finalen. Det hug, hvorfra vinderen skulle findes.

Den vinder blev som bekendt ikke Skjelmose, og selvom også medaljernechancerne til sidst gik tabt i et taktisk spil, bør Anders Lund ifølge eksperten langt hen ad vejen være tilfreds med sin og troppernes indsats.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

”De får egentlig spillet deres kort ganske fornuftigt. De bruger Skjelmose på den rigtige måde og har (Mikkel) Honoré til at køre med favoritterne til sidst. Så man var dækket ind i begge scenarier og fik også det drømmescenarie, der gjorde det muligt for Danmark at lave et topresultat.”

”På den måde gjorde danskerne det rigtigt. Det var så ærgerligt, at der var en mand (Remco Evenepoel, red.) med i gruppen, som man ikke havde en chance imod. Det var ikke realistisk, at Skjelmose kunne følge med. Der måtte målet være en medalje, og der var han jo med til det allersidste.”

Mattias Skjelmose sluttede som nummer 10, bedst af samtlige udbrydere bag Remco Evenepoel. Foto: Sirotti.

Og til allersidst gik det altså galt. Ikke blot for Skjelmose, men i lige så høj grad for Mauro Schmid, Alexey Lutsenko og Lorenzo Rota. Lignende taktiske nervekrige er set utallige gange før, men denne er allerede blevet berømt.

I en tro om et stort forspring til forfølgerne stod kvartetten nærmest decideret stille, hvilket Christophe Laporte og Michael Matthews takkede for ved at snuppe medaljerne.

”Man kan selvfølgelig diskutere, at det var klodset, at de smed den medalje væk. Men det var de jo mange om. Det er jo netop diskussionen om radio (løbet blev kørt uden, red.). For de anede ikke, hvad der skete bagved.”

Efter løbet udtrykte Skjelmose, at det ikke var nogen skuffelse, at det ikke blev til en medalje. For at vinde den var han til sidst nødt til at satse på, at konkurrenterne i hvert fald ville føre lige så meget som ham selv.

Kvartettens taktiske kørsel har efterfølgende medført en større kritik på diverse sociale medier, men Emil Axelgaard kan sagtens følge det perspektiv, som Skjelmose fremlægger, og som danskerens tre konkurrenter i situationen desuden delte.

”Hvis ikke de kan blive enige om at samarbejde, så kunne Skjelmose gøre, som Søren Kragh gjorde i Milano-Sanrenmo i 2021. Føre og så blive slået. Hvis ikke de andre vil samarbejde, så er han jo nødt til at spille med på spillet, selvom det ser klodset ud, at de smider en medalje.”

Læs også

Optakt: 7. etape af Presidential Tour of Türkiye

”Så jeg synes, at det er lidt svært at være voldsomt kritisk over, at de fumler sådan i det. For det var de mange om.”

De indvidiuelle præstationer

I det hele taget er eksperten begejstret for det første VM, som den nu 22-årige Skjelmose kørte. Forud for VM havde Trek-rytteren blot fire WorldTour-endagsløb på CV´et, og i ingen af dem havde han kørt finale.

”Jeg synes, at han gør det meget godt. Drømmescenariet havde selvfølgelig været, at han også havde været opmærksom, da Remco og Lutsenko kører. For var han kommet med der, så var han nok blevet plantet af Remco sammen med Lutsenko. Men havde de siddet sammen, så kunne de sandsynligvis have fordelt sølv og bronze i mellem sig.”

”Det var svært at sige, at han gjorde noget forkert. De angriber på kryds og tværs, og det var måske en lille smule tilfældigt, at det lige var der, at Remco kører væk. Skjelmose kommer så væk i den næste gruppe, hvor det stadig var lidt et lotteri.”

Jakob Fuglsang trillede i mål side om side med Michael Mørkøv, godt 50 sekunder efter forfølgergruppen. Foto: Sirotti.

Mens Honoré med synlig kørsel blandt favoritterne i feltet og en 15. plads også imponerede Emil Axelgaard, var Feltet.dk-eksperten knap så imponeret af de øvrige danske spydspidser.

Først og fremmest ærgrer han sig over, at Magnus Cort ikke formåede at følge feltet og dermed missede muligheden for at udnytte sin gode spurt til at jagte den pludselige chance for en medalje.

”Det havde en formstærk Cort gjort. Men vi vidste jo godt, at alt på forhånd pegede på, at benene nok ikke ville være til det. Man kan så også diskutere, om det alligevel var blevet til en medalje, når spurten blev så kaotisk,” lyder vurderingen fra Emil Axelgaard.

Sekundært savnede eksperten Alexander Kamps eller Jakob Fuglsagns tilstedeværelse i den store Skjelmose-gruppe, som Quentin Pacher rev fri på Mount Pleasant med 76 kilometer igen.

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

”Når vi har så mange kort, som stort set alle skal med tidligt, så burde vi have haft flere med der. Omvendt kan man også se på, hvordan Fuglsang og Kamp kom ind (nr. 56 og 57, red.), og hvordan de kørte i Canada. Så vil jeg gætte på, at det nok også har været benene.”

”Det var ikke nogen dårlig gruppe, og den kom, forbi franskmændene forcerede. Det var en ret stærk gruppe, så det var ikke ren tilfældighed, hvem der sad der.”

”Man kunne have ønsket sig, at både Honoré og Skjelmose havde siddet der. Men det er også en gambling, for der var jo en risiko for, at de var blevet kørt ind. I et løb uden radioer, hvor de skal tage beslutninger på et splitsekund, så synes jeg, at det er meget naturligt, at man deler Honoré og Skjelmose.”

Foruden 2020 skal vi tilbage til 2014 for at finde det seneste VM, hvor Danmark ikke vandt en medalje hos hverken eliten eller U23´erne. Dengang snuppede Amalie Dideriksen og Pernille Mathiesen medaljer hos juniorerne. I 2022 blev Uttrups femteplads i linjeløbet det bedste resultat for Danmark.