Det lykkedes lige nøjagtigt for Adam Toupalik at holde hele vejen til mål på dagens etape i Arctic Race og Norway, efter at han havde brugt hele dagen i udbrud sammen med syv andre ryttere. Hans hold, Corendon-Circus, havde en god dag på kontoret, hvor stjernen Mathiue van der Poel tog sig af andenpladsen.
Annonce
Etapereferat
Rytterne skulle ud på 194 kilometer fra Honningsvåg til Hammerfest i det nordligste Norge på dagens etape af Arctic Race of Norway. Det var en småkupperet rute, som rytterne skulle tilbagelægge på vejen op mod en rundstrækning, hvor rytterne skulle over en knold to gange.
Efter 30 kilometer slap en større gruppe på otte ryttere væk med interessante navne som Connor Swift (Team Dimension Data), Robin Carpenter (Rally Cycling), Johan Le Bon (Vital Concept) og Adam Toupalik (Corendon Circus). Nede i feltet var det Astana, der tog ansvar for at holde udbruddet i kort snor. Efter 88 kilometer var forspringet således på knap tre minutter, hvor den stabiliserede sig.
Først med 46 kilometer til mål ændrede tiden sig - her var den nemlig steget til 3:30, og pludselig begyndte det at ligne, at udbruddet havde en mulighed for at holde hjem. Med 25 kilometer til mål var forspringet stadig på tre minutter, men så kom der fart over feltet.
Delko Marseille og Joker-Icopal tog et stort ansvar i feltet, og med 19 kilometer til mål var forspringet skrumpet til 1:15. Inde på den afsluttende omgang begyndte udbruddet at angribe hinanden. Det betød, at Robin Carpenter, Johan Le Bon og Adam Toupalik skilte sig ud fra resten.
Opad målstigningen satte Carpenter et voldsomt tempo, mens feltet blot var få sekunder efter. Det kostede for Le Bon, inden Toupalik røg forbi Carpenter. Mens Carpenter blev hentet af feltet, så lykkedes det akkurat for Toupalik at holde holdkammeraten Mathieu van der Poel, der blev nummer to på etapen, bag sig. Tredjepladsen to Astanas Sergei Chernetski, hvilket betyder, at han forsvarer løbets førertrøje forud for sidste etape.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce