24-årige Ackermann var meget tilfreds med dagens spurt, hvor alt gik efter planen.
Annonce
Pascal Ackermann har haft en fabelagtig sæson, hvor han forud for Tour of Guangxi havde taget otte sejre. I dag tog han så den niende, da han besejrede Fabio Jakobsen og Dylan Groenewegen i en sand boulevardspurt efter en etape med massivt regnvejr.
Bora-hansgrohe-sprinteren, der i sommers erobrede titlen som tysk mester, var glad for, at han fik slået tilbage efter gårsdagens fjerdeplads. Med tre etaper tilbage for sprinterne har Ackermann store muligheder for at tage flere triumfer, men lige nu fokuserer han på dagens sejr.
”Det var ikke nemt at time det rigtigt i dag. Det var hektisk på grund af regnen, men også fordi de sidste to kilometer var på en stor vej og helt lige, hvilket gjorde det svært,” siger Ackermann i en pressemeddelelse.
”I går fejlede vi en smule, men i dag var alt perfekt. Der er mange stærke sprintere her, så man har altid brug for en smule held for at gøre alt rigtigt. I dag havde jeg positionen og benene, så det var en fantastisk holdpræstation og en fortjent sejr”
I den samlede stilling rykkede Pascal Ackermann op på en andenplads.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce