Mathias Norsgaard Jørgensen glippede et imponerende hattrick i Chrono des Nations, hvor han i dag var anden hurtigste mand bag Jasper de Plus.
Annonce
Presset hvilede tungt på de danske skuldre, da Mathias Norsgaard Jørgensen i dag skulle køre Chrono des Nations for U23-ryttere. Han har trukket sig sejrrigt ud af løbet de seneste to år, men i år blev det altså til en belgisk sejr foran den danske Riwal-rytter.
Jasper de Plus, som er bror til Jumbo-Visma-rytteren Laurens de Plus, kom nemlig ud med lyn og torden i dagens udgave. De Plus, som blev nummer to ved de belgiske U23-mesterskaber i enkeltstart tidligere på året, kørte nemlig ruten i tiden 41 minutter og 32 sekunder, hvilket var mere end nok til sejren.
Mathias Norsgaard (Riwal-Readynez) gennemførte ruten 31 sekunder langsommere, hvilket altså rakte til en andenplads, som dermed bliver en flot afslutning på denne sæson. Clement Davy (Equipe Continentale Groupama-FDJ) rundede podiet af.
Det betyder også, at Mathias Norsgaard fremover kan se tilbage på U23-Chrono des Nations med en imponerende stime, hvor han sluttede på podiet tre år i streg, hvor to af podieplaceringerne var sejre.
Andenpladsen kommer efter en periode, hvor Norsgaard vandt Duo Normand sammen med Rasmus Quaade, mens han blev nummer fire ved U23-VM i Yorkshire.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce