Leah Thomas leverede op til favoritværdigheden i kvindernes Chrono des Nations, hvor den erfarne amerikaner tog sejren. Emma Norsgaard leverede en flot tredjeplads på de 26 kilometer.
Annonce
Det har været en skarp dansk dag i Chrono des Nations, hvor der var danskere med fremme i alle klasser, hvor danskerne stillede op. For Emma Norsgaard blev det til en flot tredjeplads på podiet med Bigla-holdkammeraten Thomas.
Der var dog ingen tvivl om, at Leah Thomas var dagens mest suveræne rytter. Amerikaneren drønede afsted fra startrampen og tøvede ikke på noget tidspunkt ude på ruten. Over de 26,5 kilometer satte hun en tid på 36 minutter og fire sekunder, hvilket var hele 41 sekunder bedre end Vita Heine (Hitec Products) på andenpladsen.
Den norske mester i enkeltstart var 14 sekunder hurtigere end Emma Norsgaard, som blev nummer to i sidste års udgave. Dermed viser Norsgaard endnu engang, at hun er blandt feltets skarpeste i denne disciplin.
Den flotte tredjeplads runder også en svær sæson af for Norsgaard, som var ude halvdelen af sæsonen med en skade. Siden da har hun dog kørt Boels Ladies Tour, hvor hun to gange sluttede i top-10, og nu til sidst altså denne tredjeplads. Dermed lover det godt for den stadig unge dansker til den kommende sæson.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce