
Côte de la Croix Neuve, også kendt som Montée Jalabert, voldte de danske juniordamer problemer ved dagens Nations Cup-afdeling.
Annonce
Det blev ikke til nogen drømmestart for de danske juniordamer, da sæsonens fjerde afdeling af Nations Cuppen i dag blev skudt i gang med den første af to etaper i det franske Tour du Gévaudan Occitanie.
Den 76 kilometer lange åbningsetape sluttede på den velkendte bakke Côte de la Croix Neuve (3,2 km á 9,8 %) udenfor Mende og blev vundet af hjemmebanefavoritten Eglantine Rayer. Julie Bego gjorde det til en fransk dobbeltsejr foran østrigske Daniela Schmidsberger.
Bedste dansker blev Solbjørk Minke Anderson som nummer 25, godt tre minutter efter vinderen. Ida Mechlenborg Krum og Victoria Lund sluttede som henholdsvis nummer 54 og 76.
Den bedste danske sæsonplacering i Nations Cuppen er dermed fortsat Astrid Marie Sørensens syvendeplads fra 3. etape af det hollandske EPZ Omloop van Borsele den 24. april.
I morgen skal pigerne ud på 67 kilometer fordelt på tre sløjfer i og omkring Mende. Etapen byder på en ny tur op ad Côte de la Croix Neuve, inden små 20 flade kilometer fører tilbage til målstregen i byen.
Bakken er blevet brugt fem gange i Tour de France og vil til sommer agere mål for 14. etape. Laurent Jalabert vandt den første Tour-etape på bakken i 1995, mens Omar Fraile i 2018 blev den foreløbig seneste vinder.
Annonce
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce