Det bliver med dobbelt dansk deltagelse, når Astana sender et mandskab til Canada for at køre GP Quebec og GP Montreal.
Annonce
Det kasakhiske mandskab har nemlig udtaget Magnus Cort og Jonas Gregaard til de to løb, som fortrinsvis er gode til ryttere, som har fart i benene og kan holde til nogle kuperede stigninger undervejs.
Magnus Cort var senest i aktion for sit mandskab for tre dage siden, hvor han kørte det franske løb GP de Fourmies. Her blev han nummer 119, mens han i slutningen af sidste måned hjemtog en bjergtrøje i Deutschland Tour.
Jonas Gregaard kørte også GP de Fourmies som sit seneste løb, mens danskeren i denne sæson havde højdepunkter i Adriatica Ionica Race og Tour of California blandt mange andre løb.
De to danskere bliver dog ikke nødvendigvis de eneste kort, som mandskabet kan vælge at spille ud med. Der er både Pello Bilbao og Davide Ballerini, mens også Davide Villella kan komme til at spille en rolle i et udbrud senere i løbet.
Astanas hold til GP Cycliste de Montreal og GP Cycliste de Quebec:
Davide Ballerini
Pello Bilbao
Hugo Houle
Magnus Cort
Davide Villella
Jonas Gregaard
Andrey Zeits
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce