\u201dMalene [Degn red.] har k\u00f8rt p\u00e5 det f\u00f8r, s\u00e5 jeg har jo h\u00f8rt en masse gode ting fra hende, og s\u00e5 har jeg egentlig bare hele s\u00e6sonen g\u00e5et og h\u00e5bet p\u00e5, at jeg ville lande hos dem. Det har virket som om, at de var et super fedt hold,\u201d siger hun.<\/p>","
Boh\u00e9, der gennem en \u00e5rr\u00e6kke har k\u00f8rt for Holte MTB, fort\u00e6ller, at af alle muligheder til den kommende s\u00e6son, var denne den mulighed, som gjorde hende mest glad.<\/p>","
\u201dJeg er ikke i tvivl om, at det er det sted, jeg vil v\u00e6re allermest glad for at ende,\u201d siger hun desuden.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
En god modtagelse
Da Feltet.dk spurgte Bohé om, hvornår kontakten til drømmemandskabet opstod, stod et klart, at det var hen mod sæsonen. Det lå dog ikke umiddelbart i kortene, at Bohé ville få kontrakten, da mandskabet allerede var fyldt op.
Holdets manager endte dog med at ringe til danskeren alligevel, og efter det første møde var der allerede skabt en god kontakt, som endte med et samarbejde.
”Vi snakkede sammen hen mod slutningen af sæsonen, og i starten var der ikke umiddelbart plads på holdet. I oktober måned fik jeg et opkald, og team-manageren spurgte, om jeg ville møde dem, køre på deres cykler og se, hvordan det ville gå,” siger hun.
Netop modtagelsen har været god, og det giver et godt afsæt til den kommende sæson, som står på nye mål for Caroline Bohé.
”Det er gået så godt, og jeg er glad for at være kommet ind på holdet. Der er virkelig god stemning, og de har taget virkelig godt imod mig,” siger hun.
Et skridt op
Selvom Caroline Bohé roser tilværelsen med landsholdet, er der ingen tvivl om, at det bliver et skridt frem i karrieren at blive tilknyttet et mandskab. Praktiske gøremål og økonomiske disponeringer er noget, som mandskabet fremover kommer til at tage sig af.
”Det, jeg kommer fra, er at rejse rundt med landsholdet, og det har fungeret virkelig godt, det her er bare noget andet. Det er et professionelt hold, og der er styr på tingene. Det er en stor hjælp, at jeg ikke skal tænke på sponsorater,” siger hun.
Den kommende tid kommer dog til at byde på et dansk fokus, da Bohé skal køre etapeløb for at samle point til OL for det danske landshold. Derefter kommer fokus til igen at være på World Cuppen, hvor Bohé fik lidt af et gennembrud i 2019.
”Jeg har to år tilbage i U23-rækken. Jeg starter ud med at køre nogle etapeløb, så vi kan få point til Danmark til OL. Det gør jeg på Lanzarote og i Grækenland, hvorefter jeg tager til Sydafrika med holdet på træningslejr. Så går det bare på World Cup og VM derefter,” siger hun.
Det store mål i den kommende sæson, hvor hun altså atter kører U23-løb, er at slutte på podiet i en World Cup. Hun føler, at det er på tide efter en række gode resultater.
”Det store mål er jo altid VM, men jeg vil rigtig gerne på podiet i en World Cup. Jeg havde tre top-5 placeringer sidste år, så jeg synes, at det er ved at være tid til at komme op på det podium,” siger hun.
Caroline Bohé stiller til start i en anden cykeldisciplin i Danmark i denne weekend, når DM i cyklecross løber af stablen. Hun er favorit til titlen hos damerne, og det har Feltet.dk også snakket med Bohé om i en artikel, som bliver bragt i optakten til løbet.