Bigla-Katushas manager Thomas Campana er glad for Emma Norsgaards sjetteplads, men mener dog sagtens, at det kunne være blevet til mere.
Annonce
Emma Norsgaard kørte glimrende i finalen, hvor hun sikrede sig sjettepladsen. Til gengæld fortæller holdets manager, at han ikke er lykkelig over dagens begivenheder, hvor den vigtige leadout-rytter Stirnemann styrtede og ikke kunne være med i finalen.
”Vi havde høje forventninger for løbet, og vi ville gerne vinde. Holdet gjorde det godt, men Kathrin Stirnemann, som normalt er den sidste rytter i lead-out for Emma, styrtede med 30 kilometer til målstregen,” siger holdets manager Thomas Campana til holdets hjemmeside.
Derudover fik de resterende ryttere ikke bragt Emma Norsgaard frem i spurten til den rette timing. Derfor måtte hun altså spurte for tidligt, hvilket dog stadig rakte til et fint resultat for danskeren, som længe har bøvlet med en skade.
”Det var sort uheld for holdet. I finalen fik Emmas holdkammerater bragt hende frem for tidligt, så timingen for hendes spurt var ikke ideel. En sjetteplads er dog et godt resultat, specielt når man tænker på, at hun har været væk fra løb i et år,” siger Campana yderligere.
Emma Norsgaard sluttede ligeledes sidste sæson godt af, da hun fik en tredjeplads i Chrono des Nations, og der er altså håb for en stor dansk sæson for den kun 20-årige dansker.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce